Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Det fik Enhedslisten igennem i finansloven

Enhedslisten efterlyste en rødere og grønnere finanslov. Her er resultatet.

Gem til liste

Regeringspartierne og Enhedslisten er blevet enige om en aftale om finansloven for 2012, som de nu kan sende til behandling i Folketinget.

Aftalen bygger på det udspil til en finanslov, som den tidligere VK-regering fremlagde i august. I starten af november kom den nye regering med deres tilføjelse og justeringer til udspillet, og efterfølgende har regeringen og Enhedslisten forhandlet sig frem til det endelige resultat.

Da politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) første gang mødte op i Finansminsiteriet, efterlyste hun »en rødere og grønnere finanslov«.

LÆS OGSÅ Enhedslisten kræver rødere og grønnere finanslov

Her er et overblik over, hvad Enhedslisten har fået igennem i forhandlingerne.

Initiativer til børn og unge
Regeringen og Enhedslisten har afsat 240 millioner kroner til uddannelsesområdet. Halvdelen går til at indføre et fleksibelt loft over klassekvotienten på gymnasiale uddannelser, så der i fremtiden maks må være i gennemsnit 28 elever i klasserne på de gymnasiale uddannelser. Den anden halvdel af pengeposen skal bruges til at forbedre erhversuddannelserne blandt andet ved at reducere antallet af lærerfri timer.

LÆS OGSÅ Loft over klassekvotienter er en realitet

Flere pædagoger i daginstitutionerne har været et klart krav fra Enhedslistens side fra forhandlingernes start. Kravet lød på 3.000 ekstra pædagoger. Antallet blev halveret under forhandlingerne, så der nu er afsat 500 millioner kroner, der skal sikre 1.500 pædagoger.

Forbedringer for arbejdsløse
Et andet hovedkrav fra Enhedslistens side var bedre forhold for arbejdsløse.

Regeringen og Enhedslisten er blevet enige om at udskyde forkortelsen af dagpengeperioden med et halvt år. Enhedslisten har også fået opfyldt sit ønske om ferie til kontanthjælpsmodtagere, som nu har ret til at holde fem uger.

LÆS MERE Aftale i hus: Ledige er sikret dagpenge et halvt år mere

Enhedslisten har desuden fået flyttet 200 millioner fra aktivering og kontrol til bedre efteruddannelse for arbejdsløse, ligesom prisloftet over seks ugers selvvalgt uddannelse afskaffes, så faglærte, ufaglærte og ledige med en forældet uddannelse frit kan tage for eksempel et buskørekort.

Til gengæld har S-R-SF-regeringens støtteparti ikke fået held til at forlænge sygedagpengeperioden ud over de nuværende 52 uger.

Social dumping og multinationale selskaber
Der afsættes 65 millioner kroner til at styrke SKATs, Arbejdstilsynet og Politiets indsats mod misbrug af udenlandsk arbejdskraft. En særlig udrykningsenhed skal sørge for, at udenlandske virksomheder, der ikke overholder reglerne på det danske arbejdsmarked, bliver afsløret.

LÆS OGSÅ Enhedslisten får opfyldt en af hjørnestenene i partiets krav

Derudover er parterne blevet enige om en skatteaftale, der betyder en øget beskatning af de multinationale selskaber. Loftet for indbetalinger til ratepensioner sænkes fra 100.000 til 55.000 kroner, mens fradrag for formueforvaltning i pensionsordninger afskaffes. Skattefriheden for private sundhedsforsikringer fjernes, og medarbejderaktier beskattes.

Der gennemføres også en skat på reklametryksager. Pengene herfra skal bruges til at kompensere lavindkomstgrupperne for en del af de afgifter, der følger med finansloven.

Efter pres fra Enhedslisten igangsætter regeringen nu en undersøgelse af olieaftalen med Mærsk, hvilket kan føre til en genforhandling af Nordsøsaftalen, ligesom også årsagerne til finanskrisen skal undersøges nærmere. Det skal blandt andet undersøges, hvilken rolle bankerne og boliglånene spillede i krisen.

Grønnere finanslov
Enhedslisten er også lykkedes med at gøre finansloven en smule grønnere, som partiet krævede.

En mærkesag for Enhedslisten er drikkevandet, derfor er der sat gang i initiativer, der skal beskytte det. 40 millioner kroner skal sørge for, at der er sprøjtefri zoner omkring vandboringer.

72 millioner er afsat til undersøge og vurdere en række skadelige stoffer for at styrke indsatsen mod farlig kemi.

Med finansloven indføres der også en ny grøn støtteordning til energirenovering af boliger på 500 millioner årligt i 2013 og 2014. Det har været et krav fra Enhedslisten, at støtteordningen også indbefatter lejere i alment og privat udlejningsbyggeri.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.000 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb