Græsted blev kendt som et sandt Løkke-land, da Lars Løkke Rasmussen i 2009 overtog både partiformandskab og statsministerpost efter Anders Fogh Rasmussen (V) og i en tale kaldte sig selv ’Lille Lars fra Græsted’.
Men her et par dage efter Venstres sviende nederlag ved valget til Europaparlamentet og Lars Løkke Rasmussens bilagssager om tøj og rejser og rygerrengøring af hotelværelser på partiets regning er folk i Løkke-land ikke længere helt så entydige i deres opbakning til bysbarnet.


























