Annonce
Annonce
Politik

Rivegilde på gruppemøde: S-medlemmer stemte imod partitoppen

Et par håndfulde medlemmer stemte imod partitoppen efter en debat om udlændingestramning.

Skeptikerne

De talte imod partitoppen på gruppemødet.

Rasmus Prehn, Yildiz Akdogan, Mette Gjerskov, Daniel Toft Jakobsen, Mette Reissmann og Rasmus Horn Langhoff.

Helt usædvanligt måtte Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i går kaste sin folketingsgruppe ud i en intern afstemning om partiets linje i udlændingepolitikken.

Efter en stribe kritiske indlæg mod partitoppens linje om at følge Venstre-regeringen og de borgerlige partier blev der stik mod sædvane skredet til afstemning, hvor et par håndfulde gruppemedlemmer stemte imod ledelsen.

Sagen drejer sig om en ændring af reglerne for at kunne opnå statsborgerskab, nærmere bestemt for personer, der ikke har dansk statsborgerskab, men er født og opvokset i Danmark, har bestået folkeskolens afgangsprøve og er straffri.

Med opbakning fra de borgerlige partier har Venstre-regeringen fremsat et lovforslag, som ophæver denne gruppe borgeres ret til at få tildelt statsborgerskab uden at skulle tage indfødsretsprøven. Over fire gruppemøder har S-gruppen diskuteret sagen, som blev afgjort i går.

DEBAT Venstre, der engang kaldte sig Danmarks liberale parti, udøver nu samvittighedskontrol

Ifølge Politikens oplysninger var der omtrent ti medlemmer af gruppen, som var udtalt skeptiske over for, at partiet skulle stemme forslaget igennem. Der blev henvist til fhv. justitsminister Karen Hækkerups (S) ministertale, da SR-regeringen i 2014 gjorde det muligt for personer, som har bestået folkeskolens afgangsprøve, at søge om statsborgerskab uden at tage indfødsretsprøven.

Under lovbehandlingen udlagde Hækkerup det dengang sådan, at det for SR-regeringen var vigtigt at »sende det tydelige signal, at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, og hvor integrationen er lykkedes, kan blive danske statsborgere«.

»På den måde har vi ønsket at bruge mulighederne for at give statsborgerskab til aktivt at fremme en positiv integration«, sagde hun.

Det vil regeringen ændre, hvilket fremgår af den indfødsretsaftale, som udlændingeminister Inger Støjberg (V) i oktober indgik med S, DF, LA og K. I aftalen hedder det, at regeringen »vil fremsætte forslag om ændring af indfødsretsloven« - men der står der intet om, at aftalepartierne har forpligtet sig til at stemme for.

Af samme grund har S-gruppen haft flere holmgange om linjen. I lovbemærkningerne står der, at regeringen ikke finder, at Karen Hækkerups gamle lov »i tilstrækkelig grad sikrer, at personer, som i dag erhverver dansk indfødsret i medfør af bestemmelsen, reelt er integrerede«.

I aftes udløb fristen for at indsende såkaldt betænkningsbidrag, og derfor skulle S-linjen lægges fast. Her argumenterede ti medlemmer af gruppen for, at partiet skulle stemme imod eller forsøge at få opdelt lovforslaget i to, så partiet havde mulighed for at stemme imod den del.

Usædvanlig afstemning

Blandt skeptikerne var bl.a. gruppemedlemmerne Rasmus Prehn, Yildiz Akdogan, Mette Gjerskov, Daniel Toft Jakobsen, Mette Reissmann og Rasmus Horn Langhoff.

Ifølge Politikens oplysninger gik sidstnævnte på gruppemødet i rette med gruppeformand Henrik Sass Larsens konklusion om at stemme for. Horn Langhoff pegede på, at der var langt flere, der havde talt imod end for.

På det hold var bl.a. politisk ordfører Nicolai Wammen, udlændingeordfører Dan Jørgensen og Mattias Tesfaye, som har forhandlet sagen. Enden på det blev, at Henrik Sass Larsen stik mod sædvane foreslog en afstemning om, hvorvidt hans tolkning af linjen var korrekt. Omtrent ti stemte imod – dobbelt så mange for.

I betænkningsbidraget hedder det, at partiet grundlæggende mener, »at udenlandske statsborgere, der er født og opvokset i Danmark, og som har bestået folkeskolens afgangsprøve, har bevist, at de er integrerede, hvorfor der ikke bør stilles krav om, at de også skal bestå indfødsretsprøven«. Videre står der, at S forgæves har forsøgt at undtage denne gruppe, »men det er fortsat Socialdemokraternes synspunkt«. Teksten slutter sådan her:

»Med disse kommentarer stemmer Socialdemokraterne for L 53«.

Politiken forsøgte i går forgæves at træffe Henrik Sass Larsen. Adspurgt om det ikke længere er socialdemokratisk politik at undtage personer fra indfødsretsprøven, hvis de er født og opvokset i Danmark og har bestået folkeskolens afgangsprøve svarer Mattias Tesfaye:

»Så skal man i hvert fald komme fra nogle nordiske lande, som fortsat har det, man kalder erklæringsadgang. Det vil være Norge og Sverige og Finland og Island«.

På Alternativets foranledning blev det i går besluttet at dele afstemningen op i to, hvilket dog ikke ændrer S-linjen.

Redaktionen anbefaler

Hvornår får jeg lov til at blive dansker?

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce