KORRUPTION. Det er ved debatmøder som dette, hvor Transparency International diskuterer politisk korruption.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

KORRUPTION. Det er ved debatmøder som dette, hvor Transparency International diskuterer politisk korruption.

Politik

Mistænker I danske politikere for at være korrupte? »Ja da«

Transparency International kritiserer partistøttesystemet for at muliggøre korruption.

Politik

Danske politikere mistænkes for korruption af selvsamme organisation, der flere gange har kåret Danmark som verdens mindst korrupte land.

»Hvis der følger indflydelse med politiske bidrag, så er det korruption. Længere er den ikke«, siger bestyrelsesformand i Transparency Internationals danske afdeling, Knut Gotfredsen.

Men mistænker I danske politikere for at være korrupte?

»Ja da. Jeg siger ikke, at alle politikere er korrupte. Men partistøttesystemet åbner for muligheden, og historien har vist, at der er nogen, der har været til salg«.

Hvor skal grænsen gå?

I dag fremlagde et ekspertudvalg nedsat af regeringen dens anbefalinger til et nye partistøtteregler, der på visse punkter matcher regeringens forslag. Ambitionerne er at skabe større gennemsigtighed med, hvem der giver - og ikke mindst hvor meget - direkte støtte til partierne og derud over mere åbenhed om de såkaldte indsamlingsforeninger.

Det nuværende system er kritiseret for at være lukket, uigennemsigtig og uden kontrol. Eksempelvis tillader reglerne, at danske politikere kan oprette personlige valgfonde, hvor de modtagere store beløb fra private - uden at offentligheden får kendskab til det. Politikerne kan ligeledes holde det hemmeligt, hvor store summer penge, de modtager.

LÆS MERE

De skal kun oplyse, hvem der støtter dem, hvis beløbet er over 20.000 - men ikke om de får 20.500 kroner eller 5 millioner kroner.

Noget for noget-princippet

»Du støtter mig, jeg støtter dig. Hvis du giver mig 100 kroner, så taler jeg pænt om Politiken. Giver jeg dig 100 kroner, taler du pænt om Transparency. Der følger altid noget med - enten udtalt eller uudtalt«, siger Knut Gotfredsen fra Transparency, der arbejder for at bekæmpe korruption, nepotisme, magtmisbrug og bestikkelse.

Men selv med en reform vil offentligheden ikke få at vide, hvad hensigten med støtten er?

»Nej, men når vælgerne ved, hvem der støtter partierne, så har de én indgang til at sige: Hvis Saxo Bank støtter Liberal Alliance, så er de godt nok ikke et parti, jeg vil give min stemme. Det valg kan du ikke træffe nu, hvor du ikke har den indsigt. Det eneste, du ved, er, at de giver 20.000 kroner, og det er der så mange, der gør«.

LÆS MERE

»Man må gå ud fra, at der kommer indflydelse med pengene. Der har været flere eksempler på, at der er fulgt indflydelse med på forskellige måder. De politiske partier siger: Det gør der ikke. Men tror vi på dem?«

Danmark er ifølge din organisation det mindst korrupte land med en score på 92 ud af 100 mulige point. Har vi et reelt problem?

»Det er korrekt, at Danmark er et land, hvor der ikke er ret meget korruption. Det er første vers. Andet vers er, at der findes er stort sort hul; de politiske partier. Desværre er de partierne dem, der er mest åbne overfor korruption. Jeg synes, at man som politiker må sige: Vi kan ikke længere blive anset som nogen korrupte slyngler«.

Knut Gotfredsen ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere på partistøttetudvalgets anbefalinger, da han ikke har læst den 414 siders tykke rapport igennem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DOKUMENTATIONBetænkning om åbenhed om økonomisk støtte til politiske partier

Men det vil Roger Buch, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har tidligere sammenlignet Folketingets magt over reglerne for partistøtten med, at Dansk Industri selv fik lov til at lave reglerne for danske virksomheders selskabsskat.

Derfor har han ikke den store tiltro til, at det vil lykkes regeringen at få ændret reglerne for partistøtten, der har været uberørt i 20 år.

Der er ingen kontrol, og der er reelt set ingen åbenhed

»Begge blokke forslår ændringer, som den anden fløj ikke kan acceptere, da det vil gå ud over deres evne til at indsamle penge til valgkampen. Derfor sker der formentlig ingenting«, siger han.

Pointen: Vi ved ingenting

Er der grund til at mistænke politikerne for at være korrupte?

»Det ved vi ikke. Det er hele pointen. Der er ingen kontrol, og der er reelt set ingen åbenhed. Aldrig har et parti fået revideret eller kontrolleret sine regnskaber. Det hele er baseret på, at de regnskaber, partierne fremlægger, er korrekte. Det er et tillidsbaseret system, hvor vi skal regne med, at tingene er i orden«.

»Jeg har ligeså god grund til at have mistillid til partierne, som jeg har til skatteborgere og virksomheder i forhold til deres skatteforhold, hvor man har omfattende kontrol for at sikre, at selvangivelsen nu også er udfyldt korrekt«.

LÆS MERE

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Derfor er det underligt, at i et moderne, højteknologisk samfund, hvor vi kontrollere borgere og virksomheder på alle mulige måder, men når det kommer til politikerne selv, er der ingen kontrol. Der kan man bare have et tillidsbaseret system«.

Roger Buch mener derfor, at Folketinget bør lytte til udvalgets anbefalinger og reformere systemet.

»Så ville det være slut med at få kritik fra EU, Transparancy og andre parter, der har peget på, at det her er langt, langt under standard for et udviklet demokrati. Vi halter langt, langt bagud i forhold til resten af de andre vestlige lande på det her«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce