Hævet over enhver tvivl er det, at debatten om folkeafstemningen handler om udlændingepolitik. Sådan ville særligt Dansk Folkeparti gerne have det, og sådan er det blevet. Men spørgsmålet er, om selve folkeafstemningen 3. december handler om udlændingepolitik? Nærmere bestemt, om omdannelsen af retsforbeholdet til en tilvalgsordning handler om at gøre Danmark til en del EU’ fælles asyl- og indvandringspolitik?
Nej, snævert set handler afstemningen ikke om at blive en del af EU’s fælles asyl- og indvandringspolitik. Vi stemmer om at omdanne vores forbehold på det retslige område til en tilvalgsordning, hvor et politisk flertal fra sag til sag kan vælge retsakter fra EU til. Med et ja vælger vi på forhånd 22 retsakter til, men ingen af dem handler direkte om EU’s asyl- og indvandringspolitik.