Annonce
Annonce
Uddannelse

Mange unge bruger ikke gymnasiet til noget

4 ud af 10 gymnasieelever dropper videregående uddannelser.

Annonce

DI’s analyse

Gymnasieelever

Analysen er lavet på frafaldstal

fra 2009-12 og en fremskrivning af fordelingen af ubrugte uddannelser og dobbeltuddannelser på de

gymnasiale retninger på baggrund af en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.

10 pct. dobbeltuddanner sig.

13 pct. bruger ikke uddannelsen.

15 pct. falder fra.

Når studenterhuen er på plads, er det langtfra alle, der bruger gymnasieuddannelsen efter hensigten.

Nemlig som afsæt til en videregående uddannelse.

Det viser tal fra en ny analyse fra Dansk Industri, hvoraf det fremgår, at 38 procent af landets gymnasieelever falder fra undervejs, ikke bruger uddannelsen eller dobbeltuddanner sig ved eksempelvis at starte på en erhvervsuddannelse.

LÆS OGSÅEleverne savner lærere, der skaber respekt i klassen

»Vi kan se, at der bliver lukket flere og flere unge ind på de gymnasiale uddannelser, og at der er rigtig mange af dem, som ikke bruger uddannelsen til det, den var tiltænkt til. Samtidig kan vi se, at de forudsætninger, de unge kommer ind med, er betydeligt ringere end tidligere, så fire ud af ti er i virkeligheden et best case scenario«, siger chefkonsulent i DI Mads Eriksen, der står bag analysen, som bygger på dimittender fra 2012 og en tidligere analyse fra Danmarks Evalueringsinstituts (EVA), hvor man har fulgt de elever, der dimitterede i 2007.

Indfør adgangskrav

Erhvervsorganisationen skønner, at andelen af elever, der ikke bruger uddannelsen, vil vokse fra de nuværende 8.400 til 11.200 – hvis ikke mere – om tre år.

Tidligere opgørelser viser, at et gennemsnit på under 4 i folkeskolen sjældnest fører til en videregående uddannelse, og derfor efterlyser DI en reform og anbefaler, at gymnasiale uddannelser får en naturlig stopklods i form af karakteradgangskrav.

Det advarer gymnasieeleverne dog imod.

LÆS OGSÅGymnasieelever frygter: Regeringen vil bare have os hurtigere igennem

»At lave et karakterkrav er ingen garanti for, at folk ikke kommer til at bruge deres uddannelse. Tværtimod kommer man bare til at frasortere en masse elever, som i virkeligheden havde motivationen og evnerne til at gennemføre en gymnasial uddannelse«, siger Phillip Dimsits Lerer, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Han mener, man i stedet bør fokusere på at sikre en god uddannelsesvejledning i folkeskolen, så man fra start får de unge til at vælge den uddannelse, der giver mest mening.

LÆS OGSÅGymnasieelever får mulighed for at tyvstarte på universitetet

»Vi ved jo godt, at der er mange, som tager en gymnasial uddannelse, fordi de ikke er blevet vejledt til at gøre andet. Og det, synes vi, er ærgerligt«, konstaterer han.

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen, har svært ved at genkende det billede, som DI tegner for de fremtidige elever:

»Fremskrivninger skal man være påpasselig med. Det er jo svært at spå om fremtiden«, siger hun.

Hæv niveauet i gymnasiet

I stedet peger hun på en analyse fra Undervisningsministeriet, der blev offentliggjort 1. maj. Her vurderer ministeriet, at adgangskrav på 2 eller 4 ikke vil få betydning for gennemførelsesprocenten, mens et karakterkrav på 7 vil øge gennemførslen med 6 procentpoint.

Derfor mener formanden ikke, at adgangskrav, der bygger på karakterer, giver mening.

Analysen fra Undervisningsministeriet peger desuden på, at elever med lave karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve har en større tendens til at starte på en erhvervsskole eller professionsbachelor efter gymnasiet, mens elever med højere karakterer vil tage en akademisk uddannelse.

LÆS OGSÅMødet mellem to ungdomsuddannelser: Matematik kan være andet end formler

»Men det er jo fint, for vi har fremadrettet både brug for unge, der har en professionsrettet uddannelse, og andre, der har en akademisk uddannelse«, siger formanden.

Direktør for Danske Erhvervsskoler Lars Kunov mener, at man bør undgå, at unge tager en dobbeltuddannelse, men adgangskrav til gymnasiet er ikke svaret.

Derimod anbefaler han at hæve det faglige niveau på de gymnasiale uddannelser.

LÆS OGSÅElever skriver takkebreve til skole-performere

»Jeg tror, det vil rygtes hurtigt, hvis det bliver sværere at komme igennem. Så jeg har en tro på, at det vil være med til at påvirke flere til at vælge en erhvervsuddannelse«, siger han.

Men man skal ikke glemme, at gymnasieuddannelserne i dag har to formål, hvor det ene er at være uddannelsesforberedende, påpeger ungdomsforsker Noemi Katznelson fra Aalborg Universitet.

»De fungerer også som afklaringsproces. Realiteten er, at rigtig mange unge ikke ved, hvad de vil, når de er 16 år. Mange vælger gymnasiet for at blive afklaret og for at blive mere modne«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce