Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Anne-Marie Steen Petersen.

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi må kræve at gymnasieelever er selvstændige og tager ansvar

Gymnasierne skal kræve mere selvstændighed og i højere grad lade de unge mennesker selv opsøge læring.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I disse dage er de afsluttende prøver i gang på landets gymnasiale uddannelser, og snart vil gader og stræder være fyldt med glade unge mennesker, der går rundt og lufter deres huer.

Huen markerer afslutningen på et 2- eller 3-årigt forløb, og det er en god anledning til som rektor lige at overveje: Hvad har vi lært dem? Kunne vi have gjort det anderledes?

For nylig skrev en gymnasieelev i denne avis: »Jeg har lært at hygge, kysse og drikke øl. Men jeg tror ikke, at de kompetencer er det, der vil komme mig allermest til gode, når jeg vil ud på arbejdsmarkedet og måle mig med mine internationale kolleger.

Studietiden kan udnyttes bedre og jeg ville ønske, at systemet havde set anderledes ud i de 13 år, jeg har gået i skole« konkluderer han og efterlyser, at der forventes mere af en generation med så meget potentiale (Politiken 16.5).

LÆS DEBATINDLÆG

Det første vi lærer eleverne, når vi byder velkommen i august, er, at vi har et skemaprogram, der fortæller dem, hvor de skal være, og hvornår de skal være på skolen. Vi fortæller dem endda, at hvis de ikke kommer, falder der brænde ned.

Det er dyrt at drive landets ungdomsuddannelser. Derfor er det naturligvis kun ret og rimeligt, at de unge mennesker kommer i skole. Faktisk har de pligt til at møde op til undervisningen; derfor laver vi fraværsregistreringen.

Når disse rammer er på plads, går vi i gang med at undervise de unge mennesker. Undervisningen varetages af universitetsuddannede lærere, der brænder for deres fag.

Grundlæggende er undervisning en tilrettelæggelsesform, hvor læreren ofte i starten er den mest aktive og hvor eleven gradvist deltager mere og mere og ideelt set orienterer sig mod faget eller det faglige emne med nysgerrighed og lyst til at lære. Det er ikke altid, at den udvikling sker. Måske er det derfor, at potentialet ikke forløses hos alle elever.

De fleste lærere tilrettelægger naturligvis undervisningen på en sådan måde, at eleverne på forskellig vis kan og skal bidrage til undervisningen og være aktive, men det hænder, at man hører elever sige: »I NNs timer behøver man ikke at sige så meget, det klarer NN fint selv!«.

God undervisning kan være enormt inspirerende, men måske er det alligevel en dårlig ide, at de gymnasiale uddannelser grundlæggende er så fokuseret på at organisere undervisning og sikre, at eleverne er tilstede. Især hvis vi på den måde står i vejen for, at eleverne bliver bevidste om, hvordan de selv kan lære noget i en skolesammenhæng.

For nogle år siden undersøgte København Universitet, hvad forsinkede studerende manglede af kompetencer for at komme videre: En af kompetencerne var læringskompetence. Høj læringskompetence kræver bevidsthed om egne læreprocesser og egne læringsstrategier.

Det kræver, at man kan tage ansvar for at lære noget af sig selv, at man behersker selvstudiet og kan planlægge. Det kræver også, at man er bevist om egne styrker og svagheder og kan omsætte teori til praksis, siger undersøgelsen.

Den kompetence udvikles kun i mindre grad i de gymnasiale uddannelser. Ganske vist er studieretningsprojektet tænkt som en selvstændig skriftlig projektopgave, men langt fra alle elever er selv i stand til at definere et fagligt emne, de ønsker at undersøge. Når projektet gennemføres er det i stigende grad blevet pakket ind i vejledning og forældrehjælp.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En anden kompetence, de studerende på Københavns Universitet manglede, var valgkompetencen. En del af de forsinkede studerende foretrak at skifte uddannelse frem for at beslutte sige for de nødvendige valg, de skulle tage for at afslutte den igangværende uddannelse. De evnede ikke at planlægge egen uddannelse og søgte mod mere strukturerede eller i det bare nye forløb, for at få en frisk start.

At dette er et reelt problem fremgår af, at Folketinget i 2013 indgik en aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel, den såkaldte Fremdriftsreform. Aftalen stiller krav til studerende og universiteterne om at nedbringe studietiderne.

Lykkes det ikke for universiteterne at nedbringe studietiderne, skæres der i uddannelsesbevillingerne. Der er sikkert gode elementer i reformen, og visse uddannelser kan sikkert med fordel organiseres på en sådan måde, at de studerende rent faktisk kan overskue uddannelserne og komme igennem på nogenlunde normeret tid.

Men jeg kan ikke undgå at tænke, at reformen på samme tid viderefører de styringsmekanismer, vi har i de gymnasiale uddannelser: Først og fremmest et skema, der fortæller, hvor og hvornår den studerende skal indfinde sig samt et krav om at komme til eksamen.

Svaret på, om vi kunne have gjort det anderledes i løbet af de 2-3 år de unge mennesker været elever hos os, må klart være JA. Vi kunne og skal gøre det anderledes: Vi skal kræve mere selvstændighed og i højere grad lade de unge mennesker selv opsøge læring. Kun sådan fremmer vi motivation og faglig nysgerrighed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden