Annonce
Annonce
Uddannelse

Gymnasieelever tør ikke række hånden op i timerne

Høje karakterer er blevet vigtigere end at lære noget, advarer gymnasieelever. Undersøgelse tyder på, at mange holder sig tilbage i timerne af frygt for at få dårlige karakterer.

Annonce

Bunker af lektier og en kamp om at fremstå klogest i timerne og at få de bedste karakterer.

For nogle gymnasieelever fylder karaktererne så meget, at de holder sig tilbage fra at deltage i undervisningen af frygt for at sige noget forkert, viser en ny undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, som er sendt ud til alle gymnasieelever, og 6.490 gymnasieelever har deltaget. Undersøgelsen er derfor ikke statistisk signifikant. Knap hver tredje af de elever, som har svaret, siger, at de er bange for række hånden op af frygt for at sige noget, der kan påvirke deres karakterer negativt.

LÆS OGSÅ »Det handler ikke om at lære. Det handler om at få en god karakter«

Tendensen vækker bekymring hos både lærere og forskere.

»Det fokus, der er på karakterer på det politiske niveau, har i den grad en betydning for eleverne. Samtidig lever vi kulturelt i en tid, hvor der generelt er fokus på præstation«, siger uddannelsesforsker Noemi Katznelson, der er forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet i København.

Hun advarer om, at karakterer og konkurrence fylder mere end nogensinde før i vores uddannelsessystem.

Vi så gerne, at man helt afskaffede karaktererne, fordi vores undersøgelse viser, at de er med til at skabe en usund læringskultur

Veronika Schultz, formand, DGS

Karaktererne er en del af elevernes dna, fortæller 16-årige Victoria Heger Witzeling, der er gymnasieelev på Øregård Gymnasium i Hellerup: »Vi er alle sammen vokset op med karakterer – nogle har fået det helt siden 3. klasse«.

Resultatet er udtryk for, at eleverne ikke tør fejle på grund af det store karakterfokus, siger Veronika Schultz, der er formand for DGS.

»Undervisningen bliver et utrygt læringsrum, hvor eleverne er bange for at prøve sig selv af i stedet for at være det sted, hvor eleverne har mulighed for at lave fejl, så de kan blive bedre, inden de skal til eksamen. Undervisningen er blevet en eksamen i sig selv «, siger elevformanden.

At karakterer er blevet vigtigere for gymnasieelever, viser også en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, som 75.000 gymnasie- og erhvervsskoleelever har deltaget i. Mens 17 procent af eleverne i 1996 svarede, at karakterer havde en »meget stor betydning«, var tallet steget til 31 procent i 2014.

LÆS OGSÅ Stop med at tage jer selv og jeres karakterer så alvorligt!

Den præstationsprægede læringskultur er ifølge eleverne så alvorlig, at den nu ser et behov for et opgør med det nuværende karaktersystem i gymnasiet:

»Vi så gerne, at man helt afskaffede karaktererne, fordi vores undersøgelse viser, at de er med til at skabe en usund læringskultur. Vi får rigtig mange karakterer – både standpunktskarakterer og i dagligdagsafleveringer. Oven i det er der kommet mindre tid til feedback og mundtlig evaluering, fordi lærerne er pressede«, siger Veronika Schultz.

Samtidig er det blevet sværere at komme ind på en videregående uddannelse, blandt andet på grund af reglen om, at eleverne kan øge deres eksamenssnit og gange det med 1,08, hvis de starter på en videregående uddannelse senest to år efter studentereksamen. I 2008 krævede én uddannelse et snit på 10 eller mere, mens tallet sidste år var 38. Samtidig kommer færre ind på deres ønskestudium.

»Det er medvirkende til, at eleverne ikke møder op deltagende for at lære noget, men i stedet handler strategisk efter at få de bedste karakterer«, siger Veronika Schultz.

Samtidig siger hun dog, at en del af karakterræset stammer fra eleverne selv, fordi mange beder lærerne om at få en karakter for alle opgaver.

Balancen er tippet

Ifølge uddannelsesforsker Noemi Katznelson er læringskulturen ved at tippe. Traditionelt har uddannelserne skullet gå på to ben: et præstationsben med karakterer og et læringsben, forklarer hun:

»Der skal være en balance i de to ting, men nu har karakterbenet spændt ben for læringsbenet. Det er alvorligt, fordi det er farligt for elevernes motivation og for nogle af elevernes helbred«.

Det er ikke blot en falliterklæring, når eleverne er tilbageholde med at række hånden op, af frygt for at det vil påvirke karakteren negativt, siger Noemi Katznelson: »Det er en bombe under læringskulturen i vores uddannelsessystem. Vi er i gang med at smadre den læringskultur, der skal være en del af ungdomsuddannelsessystemet. Konkurrencestaten har slået hul igennem til klasseværelserne. Og den er også nået helt ind i den enkelte elev«.

LÆS OGSÅ Svage elever forbedrer deres karakterer i gymnasiet

Hun understreger samtidig, at karakterer ikke er dårligt, fordi det giver en fornemmelse af elevernes niveau. Men hun råder politikerne til – under forårets forhandlinger af gymnasiereformen – at reducere i nogle af karaktererne for i højere grad at have en evalueringsform, der bygger på feedback og dialog.

Også formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm, ser et behov for at reducere i antallet af standpunktskarakterer, som normalt gives tre gange i løbet af et skoleår.

»Der er behov for, at vi standser op. En del af presset kommer fra elevernes selv, fordi de hele tiden har behov for at kunne måle sig i en karakter. De skal helst have så høje karakterer som muligt for at komme ind på drømmestudiet. En anden del kommer fra de stigende adgangskvotienter på stadig flere af de videregående uddannelser. Det presser vores elever og giver en usund fokusering, fordi eleverne fokuserer på karakterer frem for læring«, siger hun.

Minister: Det er et kæmpeproblem

Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier, kalder elevernes forslag »meget radikalt«, men hun medgiver, at der kan være fornuft i at lade være med at give eleverne i 1. g. karakterer i de fag, der er treårige:

»I stedet kan de få en vurdering af, hvordan det går, og hvordan de kan forbedre sig, og først få en egentlig karakter efter juletid i 2. g«.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) siger, at gymnasieelevernes »spekulationskultur« i karakterer er et »kæmpeproblem«. Hvorvidt hun vil gå med til at droppe nogle af standpunktskaraktererne og dermed lette presset på eleverne, vil hun ikke svare på, før regeringens gymnasieudspil bliver fremlagt.

LÆS OGSÅ Start med helt at afskaffe karakterer i folkeskolen

Hvad er det udtryk for, når elever ikke tør række fingeren i vejret af frygt for at få en dårlig karakter?

»Mest af alt er det et problem for de unge, for læring er ikke noget, man får foræret. Det får man, når man er engageret. Eleverne er nødt til i højere grad at turde sætte deres egen tvivl i spil. Der ligger et stort ansvar hos de unge selv, for man får ikke en uddannelse, man tager en«.

Anerkender du, at elevernes også er pressede af den uddannelsespolitik, der føres?

»Jeg ser ikke den sammenhæng. Jeg tror, at det hænger sammen med en generel tendens i en ungdomskultur, der går på, hvilke forventninger de har til sig selv og hinanden. Der er nederlag undervejs, og vi kommer aldrig til at rydde alle sten af vejen for de unge. Det er også en del af læringen«.

--------------------------

Rettelse: I en tidligere version var det ved en fejl ikke understreget. at undersøgelsen ikke er statistisk signifikant, men alene kan vise en tendens.

Redaktionen anbefaler

Karakterer hjælper mønsterbrydere ind på universitetet

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce