Annonce
Annonce
Uddannelse

Karakterkrav til gymnasiet vil gøre skade på integrationen

Krav om 4-tal vil udelukke hver fjerde student med indvandrerbaggrund fra gymnasiet, viser analyse fra AE-rådet. Pjat, siger Dansk Folkeparti.

Annonce

Unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande står til at blive de helt store tabere, når adgangskravet for at komme i gymnasiet bliver fastlagt i løbet af foråret med gymnasiereformen. Meget tyder på, at adgangsbilletten til gymnasiet bliver 4 i snit i matematik og dansk.

27 procent af de indvandrere og efterkommere, der bliver studenter, har nemlig ikke et gennemsnit på 4 i dansk og matematik fra folkeskolen, når de begynder i gymnasiet. De vil altså fremover falde for adgangskravet.

LÆS OGSÅ»Et karakterkrav på 4 ville ødelægge min drøm«

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der bygger på karaktererne fra folkeskolens afgangsprøve blandt studenter, der færdiggjorde deres gymnasiale eksamen i 2014.

»Vi er meget overraskede over det her. Et adgangskrav på 4 vil slå meget skævt igennem i forhold til, hvem der vil blive ramt. Man rammer indvandrere og efterkommere mere end tre en halv gange hårdere end danske unge«, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i AE – med henvisning til, at et 4-tal samlet set vil afskære 9 procent af alle studenter.

Et krav på 4 vil ramme nogle mønsterbrydere, og det er ikke den rigtige vej at gå

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i AE

Hun advarer om, at et adgangskrav på 4 vil ramme integrationsindsatsen i Danmark, og anbefaler politikerne i forligskredsen bag gymnasiereformen at tænke konsekvenserne ved et adgangskrav på 4 godt igennem.

»Et krav på 4 vil ramme nogle mønsterbrydere, og det er ikke den rigtige vej at gå«, siger Mie Dalskov Pihl.

Men de kan jo vælge en erhvervsuddannelse i stedet – døren er ikke helt lukket for dem?

»Vi skal ikke tvinge dem til at tage en erhvervsuddannelse. Vi risikerer at presse dem ud i en fiasko uden uddannelse. Vi kan jo se, at nogle af de unge, der er indvandrere og efterkommere, lykkes med at få en studentereksamen, selv om de ikke har 4 i snit i dansk og matematik, når de starter. Det er dem, man vil ekskludere«.

Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, ser også med alvor på AE’s analyse. Under forhandlingerne om gymnasiereformen, der brød sammen sidste forår, argumenterede S for et adgangskrav på 02.

»En af de ting, der netop kunne bekymre os, er, at et adgangskrav på 4 har en markant social slagside«, siger hun.

FAKTAStriden om karakterkrav i gymnasiet

Hos Venstre har udmeldingen været, at karakterkravet skal være 4. Partiets undervisningsordfører Anni Matthiesen peger på en undersøgelse, der viser, at folkeskoleeleverne formentlig vil »oppe sig lidt« i de større klasser, hvis de ved, at det kræver et 4-tal at komme i gymnasiet – og at færre dermed vil blive udelukket.

Har I overset, at et krav på 4 vil ramme indvandrere og efterkommere hårdt?

»Det tør jeg ikke sige, om vi har tænkt så meget ned i dybden. Men vi skal være åbne for de ting, der kommer på bordet, når vi sætter os ned i forligskredsen igen«.

Så du anerkender, at AE har en pointe?

»Det er vigtigt, at vi får alle mulige indspil på bordet, når vi skal forhandle igen. Hvis den her undersøgelse passer, kan den bibringe nye vinkler, vi måske ikke havde tænkt over«, siger Anni Matthiesen.

Marie Krarup, der er gymnasieordfører i Dansk Folkeparti, afviser, at det skader integrationen at lukke døren til gymnasiet for dem, der ikke har et 4-tal.

»Det er noget pjat og en falsk sammenhæng. Vi skal behandle eleverne ens, uanset etnicitet. Hvorfor skal det være en katastrofe, at man ikke kan komme i gymnasiet. Der vil jo være andre muligheder. DF vil oprette en forberedelsesskole, der skal ligge som en mellemting mellem gymnasiet og erhvervsskolerne, som passer til det niveau, eleven er på«,siger Marie Krarup.

LÆS OGSÅKarakterkrav afskærer hver 4. hf'er

Hun tilføjer, at et karakterkrav på 4 til gymnasiet formentlig vil betyde, at der vil komme en »mere konkret og målrettet undervisning« i folkeskolen, som vil hæve niveauet og dermed betyde, at færre end anslået vil falde for et adgangskrav på 4 for at komme i gymnasiet.

Ifølge DF skal unge, der ønsker at komme i gymnasiet, have 6 i snit i alle fag, hvilket ifølge AE’s analyse vil udelukke 80 procent af studenterne, der er indvandrere og efterkommere.

Vibeke Jakobsen, ph.d. og seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, hvor hun blandt andet forsker i integration, siger, at et karakterkrav på 4 »risikerer at forstærke en ulighed, der var der i forvejen«. Derudover er det ikke givet, at de elever, der lukkes ude fra gymnasiet, i stedet vil tage en erhvervsuddannelse, blot fordi de tvinges.

»Hvis det betyder, at de så slet ikke får en ungdomsuddannelse, vil det være skidt for integrationen og for selvforsørgelsen. Problemet er, at vi ikke ved ret meget om, hvad der sker, hvis man sætter en prop for de gymnasiale uddannelser«, siger Vibeke Jakobsen.

Redaktionen anbefaler

Svage elever forbedrer deres karakterer i gymnasiet

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce