Næsten dobbelt så mange unge mennesker fra landets ghettoområder får i dag en studentereksamen, end det var tilfældet i 2008. Succeshistorien gælder især de unge med ikke-vestlig baggrund, hvor drengene er steget fra 12 til 30 procent og pigerne fra 23 til 45 procent.
Men den positive udvikling risikerer at blive bremset af gymnasiereformen, der stiller en række adgangskrav op for folkeskoleelever, der vil ind på en gymnasial uddannelse. Adgangskrav, der kan afholde mange unge fra landets ghettoer fra overhovedet at kunne begynde i gymnasiet.




























