Prøver. For få år siden var Pisa baggrund for debatten om de danske børns lave faglighed, som førte til indførelse af nationale test i skolerne.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Prøver. For få år siden var Pisa baggrund for debatten om de danske børns lave faglighed, som førte til indførelse af nationale test i skolerne.

Uddannelse

Forsker: Pisa-test er ubrugelig

Dansk professor bliver nu fremhævet af anerkendt tidsskrift for at vise, at Pisa-undersøgelserne er så behæftet med statistiske fejl, at de ikke kan bruges.

Uddannelse

De såkaldte Pisa-undersøgelser, som siden 2000 har været brugt som pejlemærke for danske skoleelevers færdigheder, viser intet om elevernes faglige niveau i forhold til elever fra andre lande.

Det konkluderer den anerkendte professor i statistik Svend Kreiner fra Københavns Universitet

I flere omgange har Pisa-testen vist skuffende resultater for de danske skolebørn, der er blevet overhalet af lande som Polen, Slovenien og Estland. Og i debatten om de danske børns lave faglighed var Pisa i begyndelsen af forrige årti baggrund for indførelse af nationale test i skolerne.

LÆS OGSÅ

Men undersøgelsen, der gennemføres hvert tredje år i omkring 30 lande, bygger på en metode, der ranglister landene tilfældigt, viser Kreiners forskning. Det har han sagt før i 2011, men nu bliver hans resultater publiceret i det anerkendte tidsskrift for statistik, Psychometrika.

I det omfang uddannelsespolitikken er baseret på Pisa-undersøgelser internationalt, er den baseret på kviksand

»Min påstand er fortsat, at man ikke ud fra Pisa-undersøgelsen kan sige noget som helst om, hvor Danmark ligger i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Vores resultater viser, at afhængigt af hvilke opgaver man vælger, kan man placere landene fuldstændig, som man vil. Jeg kan ud fra Pisas materiale få Danmark til at ligge nummer to, men jeg kan også få Danmark helt ned på en 42.-plads. Det ville ikke kunne lade sig gøre, hvis testene havde fungeret, som Pisa siger, de gør«, siger Svend Kreiner.

Opgaveemnerne er afgørende
Hans undersøgelse tager udgangspunkt i Pisa-testen i læsning fra 2006, og resultatet viser, at testen ikke tager tilstrækkelig højde for forskelle i opgavernes sværhedsgrader i de forskellige lande, der deltager.

For eksempel vil spørgsmål om vindkraft være til fordel for danske elever, mens norske elever vil have fordel af opgaver om vandkraft.. Men det er ikke lykkedes Pisa at gøre op med usikkerhederne. Og det får Svend Kreiner til at konkludere, at undersøgelsen er ubrugelig.

»I det omfang uddannelsespolitikken er baseret på Pisa-undersøgelser internationalt, er den baseret på kviksand«.

Statistikprofessor Peter Allerup fra Aarhus Universitet er helt enig med Kreiner:

»Det giver ingen mening at bruge rangordningerne til at hyle op om, hvorvidt vi ligger nummer fire eller 17, når man kan få en helt anden rangordning ved at bruge nogle andre opgaver. Kreiners kritik er gennemført«, mener Allerup.

Undervisningsminister: Det må undersøges

Pisa hører under OECD’s analyseafdeling, og her tog man i 2011 Kreiners kritik meget alvorligt ved at gennemgå hele hans argumentation.

Andreas Schleicher, der er leder af OECD's analyseafdeling, kaldte dog kritikken for »mangelfuld«. Det har Kreiner siden forsøgt at imødekomme, men i går ville Schleicher ikke kommentere i forhold til svaret fra 2011.

I 2011 mente den daværende socialdemokratiske uddannelsesordfører, Christine Antorini, ikke, at OECD’s afvisning var meget værd:

»At OECD selv afviser, at der er noget at komme efter, er nok ikke så mærkeligt. Men vi må afvente og se, om Svend Kreiner kan få sit arbejdet internationalt anerkendt i et tidsskrift – i så fald vil vi holde undervisningsministeren op på, at det må undersøges, om vi kan stole på Pisa-testene«, sagde hun dengang.

LÆS DEBAT

Nu er Antorini selv blevet undervisningsminister. Men i dag var det ikke muligt at få ministeren i tale.

I stedet svarede hun på en mail: »Jeg vil bede ministeriets fagpersoner læse Sven Kreiners kritik grundigt igen og eventuelt gå i dialog med OECD’s Pisa-sekretariat«. Hun skriver også, at hun nu har tillid til OECD.

Professor Niels Egelund, leder af det danske Pisa-konsortium, anerkender Svend Kreiners analyse af Pisa-resultaterne, men henviser også til OECD.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce