Foto: HUSTAD KATINKA (arkiv)

Minister vil have flere kvindelige forskere: »Vi er udfordret på det her punkt. Det er ikke godt nok«

Kun hver femte professor på landets universiteter er en kvinde.

Uddannelse

Det er ikke godt nok, når kun hver femte professor på universiteterne er en kvinde.

Det mener uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V), der vil sætte ligestilling på universiteternes dagsorden.

»Hvis vi sammenligner os med andre lande, kan vi se, at vi er udfordret på det her punkt. Det er ikke godt nok. Vi skal blive bedre til at sikre, at vi får bragt alle talenter i spil«, siger hun.

Selv om kvinderne har overhalet mændene i antal på bachelor- og kandidatniveau, falder andelen markant gennem det videnskabelige hierarki. I 2015 udgjorde kvinderne 20 procent af professorerne, 33 procent af lektorerne og 39 procent af adjunkterne, viser en ny opgørelse fra ministeriet. Når det gælder nyansættelser, går det i den rigtige retning – men meget, meget langsomt. I perioden 2011 til 2013 udgjorde kvinder 35,5 procent af alle nyansættelser, mens andelen i 2013 til 2015 er steget til 37 procent. Men også her gælder det, at der bliver færre og færre kvinder, jo højere stillingen er.

»Ser man på tallene, taler de deres eget tydelige sprog. Vi har en ligelig fordeling mellem kønnene på ph.d.-niveau, men længere oppe ad karrierestigen er der en skæv fordeling mellem mænd og kvinder«, siger Ulla Tørnæs.

Konkret vil ministeren lave et nationalt talentbarometer, der offentliggør, hvordan kønsfordelingen ser ud på de forskellige akademiske niveauer og institutioner, ligesom hun en gang om året vil indkalde universiteterne til et møde.

»Det er ikke, fordi jeg lægger op til, at talentbarometeret skal bruges til at straffe institutioner. Men det skal skabe større opmærksomhed omkring udfordringen, og hvordan den udfordring adresseres rundt omkring«, siger hun.

I det arbejde satser hun på universiteternes velvilje, for der følger hverken pisk eller gulerod med initiativet.

»Jeg tror på, at vi kommer længst med en god, sund dialog. Der er ikke lagt op til, at nogen skal belønnes eller i gabestok«.

EMMA HOLTEN:

Hvordan vil du sikre, at det ikke bare bliver ved de gode hensigter?

»Jeg oplever, at universiteterne selv er meget optaget af den her diskussion og indstillede på, at der skal gøres noget«, siger hun og slår fast:

»Jeg er ikke tilhænger af kvoter, og jeg mener ikke, at vi skal have kvoter. Som jeg ser det, er det udtryk for en gammeldags ligestillingspolitik«.

Afgørende forskel

Den forhenværende regering nedsatte i 2014 en taskforce for flere kvinder i forskning, der sidste år præsenterede en række anbefalinger. En af dem var netop et talentbarometer, og derfor er det »uhyre positivt«, at ministeren gør det til virkelighed, siger professor og klinikchef Liselotte Højgaard, der var formand for taskforcen, og som desuden er formand for Grundforskningsfonden.

»Jeg tror, at barometeret i sig selv vil holde alle til ilden, så der sker noget på området. Det er vigtigt, at Ulla Tørnæs som minister signalerer, at hun vil det her område«, siger hun.

Tine Jess, der også sad i taskforcen som professor, overlæge og næstformand for Det Unge Akademi, er også begejstret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Opmærksomhed er i den grad essentielt for at løse problemet. Vi kæmper med et konservativt universitetsmiljø med megen nepotisme, hvor rigtig mange stillinger aldrig bliver slået op, og hvor man finder tryghed i at ansætte nogen, der ligner en selv. Både et talentbarometer og en årlig samtale er en konstruktiv måde at skabe fokus på området«, siger hun.

Af de stillinger, der blev besat 2013 til 2015, blev 29 procent besat uden opslag. Ved hver femte opslåede stilling var der ikke nogen kvindelig ansøger.

Liselotte Højgaard og Tine Jess er enige om, at initiativet vil gøre en forskel for den skæve balance: »Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er afgørende«, siger Tine Jess.

Anders Bjarklev, der er formand for interesseorganisationen Danske Universiteter og rektor på DTU, hilser også initiativet velkommen: »Det lyder som en rigtig god idé«, siger han, men understreger samtidig, at et barometer skal være intelligent skruet sammen.

»Det er vigtigt, at et barometer også ser på, hvor mange af hvert køn der er uddannet inden for et felt. Det skal tage højde for, hvilken talentmasse der nationalt og internationalt er til rådighed, og hvad udgangspunktet er. Hvis det gør det, tager jeg imod det med kyshånd, for så kan det være med til at aflive nogle myter og gøre os bedre«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce