Snart kan man måske ikke længere være ’knibsk’, ’svanger’, ’brødflov’ eller ’dorsk’ på dansk.

De fire ord hører i hvert fald til i udkanten af danskernes ordforråd og er at finde på den liste, sprogforsker Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn har lavet over ord, der snart har udtjent deres opgave i det danske sprog.

Sammen med ord som ’charlatan’, ’kanalje’, ’negerbolle’, ’fusentast’ og ’sporenstregs’ bliver de efterhånden brugt så sjældent, at de risikerer at blive luget ud af de kommende udgaver af Retskrivningsordbogen.

Den dækker nemlig »rigssprogets almindelige ordforråd«, og sådan et udvikler sig med tiden.

»Der er en række ord, som er røget ud i periferien af sproget, og som er i fare for at ryge helt ud. Hvis folk helt holder op med at bruge dem, så vil man næppe finde dem i Retskrivningsordbogen fremover«, siger Jørgen Nørby Jensen.

Danskerne bruger også yderst sjældent ord som ’trættekær’, ’vindbøjtel’, ’kalas’, ’djærv’ og ’ufortøvet’. Og når det sker, er det ofte noget, der bliver sagt lidt i sjov.

43 ord er i farezonen
»Man kan måske godt finde på at sige ’din døgenigt’, men så er det primært i situationer, hvor man leger med sproget – enten ved at bruge en gammeldags udtale eller gamle ord som ’fløs’ eller ’fusentast’. Det bliver også indimellem udnyttet i reklamer, hvor man taler, som man gjorde for 50 år siden. Og det kan måske forlænge ordenes liv lidt, at de bruges, når man leger med sproget«.

Ordene på Jørgen Nørby Jensens observationsliste er endnu ikke røget ud af Retskrivningsordbogen, for selv om de har »en gammel klang«, så har mange af dem også en litterær værdi, forklarer han.

»Det er ord, som man godt kan støde på, hvis man læser ældre litteratur, og på den måde er de ikke forsvundet helt ud af ordforrådet. Og de er sjove, fordi vi stadig kender dem, selv om de befinder sig i ordforrådets yderste udkant«.

Mens nye ord oftest nyder stor opmærksomhed, udspiller de forældede ord deres rolle i stilhed. De bliver bare sjældnere og sjældnere, indtil de til sidst bliver strøget i ordbøgerne.

»Der er altid nogen, der synes, det er synd og skam, når et ord ryger ud, men til det er der bare at sige: Brug ordene, for så overlever de«, siger Jørgen Nørby Jensen.

Nogle ord ryger med sikkerhed ud
Hans liste tæller 43 ord – fra ’bajads’ over ’forsoren’ og til ’ødeland’. Og spørger man ham, hvilke ord han mener er tættest på at få sparket ud af Retskrivningsordbogen, vil han nødig afsige dødsdom over nogen af dem, men:

»Et ord som ’mødig’, der betyder træt eller mørbanket, er nok ikke så nødvendigt at have med længere. ’Forskertse’ i betydningen forspilde heller ikke. Og ’forvorpen’, der betyder fræk, kunne måske også godt ryge ud, ligesom ’trættekær’, der betyder stædig«, siger Jørgen Nørby Jensen, der selv har ’fløs’ og ’døgenigt’ blandt sine favoritter.

LÆS OGSÅDansk talesprog driller småbørn

»Jeg synes, de gamle skældsord har en vis klang over sig. Et ord som ’døgenigt’, der betyder en doven og uduelig person, kan man jo næsten høre, hvad betyder, det synes jeg er et sjovt ord«, siger han.

Ord overlever længere i bøgerne
Det er Sprognævnet, der udgiver Retskrivningsordbogen, og i denne tid er Jørgen Nørby Jensen selv med til at gennemgå og strege ud blandt de 64.000 opslagsord, der er i den nuværende udgave.

LÆS OGSÅSprogbastion giver briterne blåstempel til at 'lolle' igennem

Næste udgave udkommer i slutningen af 2012.

»I den forbindelse har jeg selv slettet et tillægsord som ’peteranstændig’, der betyder overanstændig, og som med garanti ikke bruges længere. Men det har altså været med indtil nu, for generelt er det tit sådan, at ord overlever længere i ordbøgerne end i virkeligheden«.

Tegning:  Philip Ytournel