Danske Christian Lollike står ikke længere alene med sin plan om at skabe kunst ud af norske Anders Behring Breiviks manifest og terrorgerning på Utøya sidste år.

I kølvandet på den voldsomme debat både herhjemme og i Norge om det danske teaterprojekt viser det sig, at en række andre nordeuropæiske kunstnere parallelt med Christian Lollike og CaféTeatret er i fuld gang med at bearbejde tragedien til bøger, teater, film, koncerter, ja selv tegneserier.

En del af argumentationen imod Lollikes projekt har drejet sig om, at det er for tidligt at bearbejde det åbne sår kunstnerisk, og at det i hvert fald ikke kan foregå i Norge. Men nordmændene er selv i fuld gang. Christian Lollikes stykke skabes således i samproduktion med Dramatikkens Hus i Oslo, der også vil opføre stykket.

LÆS OGSÅDansk Breivik-teater får premiere i Norge

Den kunstneriske leder af Dramatikkens Hus, Kai Johnsen, vil ikke udtale sig om planerne, før stykket er skrevet færdigt, men til norske NRK har han sagt, at teaterstykket »på ingen måde vil bidrage til at udbrede Breiviks tanker«.

Lynpremiere i Oslo
Ifølge Kai Johnsen skulle planen være først at lade Christian Lollikes stykke have premiere i København.

Derefter går det kunstneriske crew om bord på et fly til Oslo, så Dramatikkens Hus kan have premiere dagen efter.

Samtidig er flere teaterprojekter under opsejling i Storbritannien, Sverige og Holland. Eksempelvis planlægger kulturcentret De Balie i Amsterdam et stykke om det tænkte møde mellem den selverklærede tempelridder Anders Breivik og Hollands markante højrefløjsprofil Geert Wilders.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra De Balie om de etiske overvejelser i forbindelse med opsætningen.

Bearbejdelser af det ondeste
Også dokumentarfilm om Breivik-hændelserne er i produktion.

Ifølge norske medier er seks dokumentarfilm på vej alene i Norge, og også forfattere og forskere vil afdække de tragiske hændelser. Mindre end et halvt år efter den mørke mærkedag har ni bøger om Utøya nået det norske bogmarked, og næsten dobbelt så mange rapporteres på vej.

Selv lokale tegneseriekunstnere er ved at tegne sig ind på det norske samfunds fjende nummer 1.

Den norske serieskaber Karstein Volle, der med tegneseriebogen ’Et bedre folk’ har beskæftiget sig med Utøya, har over for norske medier udtrykt bekymring for, om han ved at fokusere på Breiviks ondskab i stedet er med til at forherlige ham, men han finder det nødvendigt, at kunsten bearbejder også det ondeste og værst tænkelige.

Det kan gøres ved ikke snævert at fokusere på personen Breivik, mener han:

»Det væsentlige er at fokusere på det (...) som gør, at nogen begynder at tænke på andre som umennesker«, siger Karstein Volle til norske medier.

Skred i moralen
Herhjemme kører debatten i to spor: et om kunstnerisk ytringsfrihed og et etisk om, hvorvidt det er uforsvarligt eller omvendt ligefrem nødvendigt at lave kunst om rædslerne, som Christian Lollike gør det.

Men de to diskussioner er håbløse at blande sammen, mener den danske teaterprofessor Jørn Langsted:

»Hver gang nogen vil tage den væsentlige moralske diskussion om, hvorvidt det er klogt at sætte sådan et teaterstykke op, og om det nu er det, man skal gøre, så er der en eller anden, der trækker det kort, der hedder: Der er kunstnerisk ytringsfrihed, og så ophører al diskussion«, siger Jørn Langsted.

LÆS DEBAT Kjærsgaards forargelse over Breiviks manifest som teater

Selv synes han, at »vores moral er skredet«:

»Selvfølgelig er der kunstnerisk ytringsfrihed, men det er efterhånden, som om vi synes, at alt skal kunne lade sig gøre«, siger han.

Også på Instituttet for Fremtidsforskning oplever man et moralskred:

»Jeg siger ikke, at vi bliver grænseløse, men det er i den retning, det går«, siger forskningsleder Carsten Beck på instituttet.

Et tragisk kapitel
Etisk Råd har ikke haft diskussionen, men som privatperson er kunsthistoriker og medlem af rådet Christina Wilson foruroliget over den tiltagende mængde af film, bøger og dramatiseringer af »noget, der har gjort så utrolig ondt på så mange mennesker«:

»Kunstnere kan jo, hvis de er gode, behandle meget store emner med stor finfølelse, men sådan som det breder sig, er jeg bekymret for, om det, jeg i virkeligheden ser, er en omsiggribende kommerciel udnyttelse af et utrolig tragisk kapitel af norsk historie«, siger Christina Wilson.

LÆS OGSÅLollike: Vi er ikke talerør for Breivik

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Christian Lollike, men han har før givet udtryk for, at det vigtige er at forstå, hvad der skete, så det netop ikke kan ske igen.