Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 4. jul. 2012 KL. 03.00

Danske tolke i EU kan snart være fortid

Tolketjenesten i EU er i fare for at blive lukket.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danske embedsfolk og politikere benytter sig i så lille omfang af tolkning til dansk, at den danske tolketjeneste i EU er i fare for at blive lukket.

Kun 3 procent af møderne i EU-kommissionen i 2011 foregik med tolkning til eller fra dansk og kun på en fjerdedel af møderne i EU’s ministerråd blev der i 2011 tolket til eller fra dansk. Det fremgår af en rapport fra Dansk Sprognævn.

I december besøgte generaldirektørerne for tolkning for henholdsvis EU-kommissionen og Europaparlamentet København som optakt til det danske EU-formandskab. Ved en rundbordssamtale med blandt andre Dansk Sprognævn under overskriften ’Er der en fremtid for dansk tolkning?’ gjorde de det klart, at den danske tolketjeneste bliver lukket, hvis der fortsat er så ringe efterspørgsel efter tolkning til og fra dansk, hedder det i rapporten ’Dansk sprogs status 2012’.

»Danmark er ikke det eneste land, der ligger lavt, men vi ligger på samme niveau som nye EU-lande, der endnu ikke har fået uddannet tilstrækkeligt mange tolke«, siger direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen, som deltog i rundbordssamtalen med generaldirektørerne for tolkning i december.

Fakta

Tolkning af dansk
Kun tre procent af møderne i EU-kommissionen foregik med tolkning til eller fra dansk i 2011, mens eksempelvis halvdelen af møderne foregik med tolkning til og fra tysk, 14 procent af mødernetil eller fra nederlandsk og 10 procent af møderne med tolkning til eller fra portugisisk.

I EU's ministerråd er dansk ifølge Sprognævnets rapport det mindst efterspurgte sprog. Kun 25 procent af møderne foregår med tolkning til eller fra dansk. Til sammenligning tolkes knap 60 procent af møderne til eller fra nederlandsk og 37 procent til eller fra svensk.

LÆS OGSÅDanskerne bliver dårligere til fremmedsprog

»Begge generaldirektørerne for tolkning sagde meget kategorisk, at de synes, efterspørgslen på dansk tolkning er for lille, og de er bekymrede for, at de er nødt til at lukke tolketjenesten, hvis det fortsætter sådan. Det er vi jo kede af, for mange af de regler og aftaler, der bliver lavet i EU, får jo direkte indvirkning på vores liv i Danmark. Og hvis der bliver forhandlet på engelsk, kommer der jo ikke ret mange danske ord, betegnelser eller begreber ud af det. For det er jo tit oversættere og tolke, der føder danske udtryk og finder ud af, hvad tingene så skal hedde på dansk«, siger hun.

Og så fremmer det ikke ligefrem sagen, at den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), valgte at holde sin åbningstale i forbindelse med det danske formandskab i EU på engelsk.

»Det er et stærkt signal at sende, at man ikke vælger at tale dansk især i sådan en meget officiel sammenhæng«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Skoleengelsk er ikke nok
I EU-kommissionens tolketjeneste har kontorchef Ian Andersen fra kommunikationsafdelingen »ikke eksempler, jeg kan referere« på hændelser, hvor det kunne have været smart at få tolket.

»Det er meget svært at vurdere, hvad man har ønsket at sige, i forhold til hvad man rent faktisk får sagt«, som han noget underspillet udlægger det.

Det juridisk eller teknisk snørklede engelsk inden for fagområderne vil de garvede forhandlere nok få lært sig, men det vanskelige er på skole-engelsk at få ramt netop den høflige sprog- og kulturtone, der »har den ønskede diplomatiske effekt«, vurderer Ian Andersen.

LÆS OGSÅSprognævn: Norsk og svensk skal komme før engelsk

Han husker, dengang Dublin-konventionen (om hvem der først skal behandle asylsøgere) skulle forhandles, og tolkene bemærkede, at de ellers pænt engelsktalende forhandlere konsekvent talte på dansk og fik tolket alt til dansk. Tolkene spurgte nysgerrigt hvorfor:

»De svarede meget profetisk, at hvis man flytter et komma i den franske tekst, kan det jo betyde 200 tamiler den ene eller den anden vej. Det var de meget bevidste om«.

Penge og efterspørgsel medvirkende årsager
Ifølge Sprognævnets direktør får alle lande i EU 2,2 millioner euro til tolkning om året. England, Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien dobler selv det beløb op, og det kan være en af grundene til, at der foregår mere tolkning på de sprog.

Derudover kan det af fysiske grunde være svært at besætte alle møder med tolke til alle sprog, fordi der ikke er mødelokaler nok med tolkebokse til alle.

»Men selv når man tager højde for det, ligger Danmark alligevel forholdsvis lavt i forhold til de andre sprog og efterspørgslen er meget lav. Når efterspørgslen falder, bliver der også uddannet færre tolke, for når unge mennesker kan se, at der ikke er ret meget arbejde at få, søger de ikke ind på tolkeuddannelsen. De uddannelser er også ramt af den generelle nedgang i interessen for andre fremmedsprog end engelsk i Danmark. Mange af de tolke, der er i EU nu, går snart på pension, og så er der ikke ret mange nye til at tage over. For jo mindre der bliver tolket, jo færre tolke kommer der også ud af uddannelsessystemet«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Nævn undersøger nærmere
Hun er også næstformand i sammenslutningen af europæiske sprognævn EFNIL, som nu skal i gang med en nærmere undersøgelse af, hvad årsagen til den lave efterspørgsel på dansk tolkning er.

LÆS OGSÅSprognævn vil oprette bank med danske fagudtryk

»Vi vil dykke ned i det og prøve at finde ud af, om det er politikere eller embedsmænd, der ikke bruger tolkning, om det er, fordi der ikke bliver stillet tilstrækkeligt mange tolke til rådighed, eller om tolkene ikke gør det godt nok. Generaldirektøren for tolkning i EU-kommissionen har en mistanke om, at danskerne nogle gange sidder og lytter til den engelske tolk, selv om der er en dansk tolk til stede«, siger hun.

Derudover anbefaler Dansk Sprognævn i sin rapport, at sprogmedarbejdere i EU inddrages i sikringen af det faglige overforråd i form af en flersproget termbank, der kan fyldes med fagudtryk på mange sprog.