Sandheden er ofte ilde hørt. Måske fordi den er kedeligere end meget af det, ens fantasi kan forestille sig.

Tag Stonehenge, de i alt godt 60 kæmpesten, der engang for længe, længe siden blev transporteret langvejs fra og opstillet på Salisbury Plain i Sydengland i en mystisk cirkelformation, hvis akse passer perfekt til solopgangen ved midsommer og solnedgangen ved midvinter.

Primitiv byggekunst
Det må da være rumvæsner, kæmper eller troldmænd, der står bag? Eller i hvert fald egyptere eller nogle ovre fra kontinentet?

Det synes i hvert fald stadig at være den fremherskende holdning blandt mange af gæsterne her ved kæmpestenene – på trods af at ny omfattende forskning viser, at det faktisk var primitive briter, der rejste dem som en slags symbol på en mere fælles kultur end den, der havde hersket de foregående århundreder.

Indtil da havde briterne været skarpt opdelt i klaner, hvor især de nordlige og sydlige bekrigede hinanden.

»Men da Stonehenge blev bygget, var man begyndt at anvende samme stil inden for byggeri, keramik og anden materiel kultur; fra Orkney i nord til sydkysten«, fortæller professor Mike Parker Pearson fra University of Sheffield.

Byggeriet krævede sammenhold
»Stonehenge var en overvældende bedrift, som krævede tusindvis af arbejdere til at flytte sten så langt væk fra som det vestlige Wales, hugge dem til og rejse dem. Alene dette arbejde krævede bogstaveligt talt, at alle sluttede sig sammen, og var dermed i sig selv en forenende handling«, forklarer professor Pearson, der i knap ti år har ledet det suverænt største og mest grundige forskerteam, der nogensinde har undersøgt Stonehenge.

LÆS OGSÅStor og farverig englandskrønike dækker titusind år

Med deltagelse fra universiteterne i Manchester, Southampton, Bournemouth og University College i London har også forskergruppen selv forenet Storbritannien lidt mere her 5.000 år efter, at Stonehenge blev bygget.

De 5.000 år er i øvrigt noget, Pearson & co. har fundet frem til – og cirka 500 år ældre, end man oprindelig troede.

Flæskesteg til jul
Forskergruppens resultater blev offentliggjort kort før sankthans, men hverken chefdruiden eller de 14.500 øvrige entusiaster, der trodsede regnen og deltog i den traditionelle midsommersolopgang ved Stonehenge, lod sig påvirke af, at stencirklen ikke primært blev bygget for at markere midsommer.

Pearson og hans team har analyseret alderen på grisetænder fra køkkenmøddingerne og har fundet ud af, at der blev spist flere af disse festmåltider i december end i juni – for at fejre, at mørket og kulden nu var på retur.

Desuden var stedet her centrum for festivitas, allerede inden Stonehenge blev bygget, fordi landskabets naturlige former i sig selv beskriver en akse mellem midsommersolopgang og midvintersolnedgang.

LÆS OGSÅStonehenge havde en lillesøster

Opstillingen af stenene forlængede og forstærkede denne akse – ikke blot her, men også længere nede mod floden Avon, hvor forskerne har fundet resterne af en mindre opstilling af kæmpesten, kaldet Bluestonehenge efter den mere blålige farve på disse sten.

Bluestonehenge og rester af andre bebyggelser i området beviser også, at Stonehenge ikke er så unik, som briterne troede, da de for næsten 1.000 år siden begyndte at konstruere forklaringer på oprindelsen.

Allerede omkring 1130 undrede Henry af Huntingdon sig over formålet med Stonehenge og over, at så store sten kunne rejses på højkant. Seks år efter forklarede Geoffrey af Monmouth, at kæmper i oldtiden havde hentet stencirklen fra Afrika til Irland – hvorefter den i britisk kultur allestedsnærværende troldmand Merlin havde tryllet det hele til England.

Sidste stenaldersuk
Fra middelalderen har man forbundet Stonehenge med helbredende kraft, og stencirklen har – fejlagtigt, viser det sig nu – været udråbt som en avanceret kalender eller ’oldtidscomputer’, der blandt andet kunne forudsige sol- og måneformørkelser.

Man har også tilskrevet cirklen et hav af forskellige bygherrer, herunder keltiske druider, romere, saksere og danske vikinger. Sidstnævnte blandt andet med henvisning til, at det såkaldte Birkendegård øst for Kalundborg har en vis lighed med Stonehenge.

Men i 1960’erne viste kulstof 14-dateringer, at Stonehenge var påbegyndt mindst 200 år, før kelterne kom – og flere tusind år før vikingerne – og også Mike Parker Pearsons forskergruppe afviser indflydelse udefra:

»Stonehenge blev bygget i en tid, hvor briterne vendte ryggen til resten af verden«, siger professoren, der netop er vendt hjem til Sheffield efter to måneders gæstevisit på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅDruider får anerkendt deres religion i Storbritannien

»Det betød, at opfindelser som hjulet blev flittigt brugt i Danmark på denne tid, men først kom til briterne for 4.400 år siden – altså omkring 600 år efter byggeriet af Stonehenge, der var en slags sidste suk fra stenalderkulturen«, tilføjer han.

Det er dog stadig muligt at høre danske turister, der fortæller deres børn, at »vikingerne vistnok havde noget med Stonehenge at gøre«, ligesom flere af de andre overleveringer eksisterer i bedste velgående her – tillige på nogle af de officielle skilte.

Men det vil også være svært at stille alle fraktioner tilfreds i et land, hvor Stonehenge har sit helt eget site på flere af avisernes hjemmesider, og det er en folkesport at diskutere stenenes oprindelse og formål.

Mike Parker Pearson tør da heller ikke sige, at hans team har fundet frem til den endegyldige sandhed om Stonehenge. Men det er det bedste og langt det mest velunderbyggede bud hidtil, understreger han.