Det er tre uger siden, den populære britiske turistattraktion, Stonehenge, åbnede et nyt besøgscenter, men allerede nu er der skarp kritik af stedet.
Besøgende og frivillige, der arbejder på besøgscenteret, tvivler om, at stedet overhovedet er gearet til at modtage de tusindvis af besøgende, som dagligt vil opleve oldtidsmindet.


























