De gik ind i Frelserkirken i Moskva 21. februar som almindelige kirkegængere i mørkt vintertøj, løb op mod alteret, mens de smed overtøjet og afslørede farverige miniskørter og strømpebukser og trak de kulørte hjemmelavede skihuer, balaclavas, over hovederne.

De spjættede begejstret med arme og ben under deres »punkbøn« for, at »Guds moder« ville smide daværende præsidentkandidat Vladimir Putin ud.

Det blev til en meget kort optræden, for chokerede rengøringskoner og sikkerhedsvagter fik dem stoppet, men den under et minut lange optræden har siden splittet det russiske samfund. Ikke mindst under den retssag, der indledtes 30. juli ved en distriktsdomstol i Moskva og blev afsluttet i onsdags.

For alle forholder sig i øjeblikket til Pussy Riot, som har slået kraftigere igennem i Rusland og internationalt end alle de måneder lange demonstrationer mod Putin tilsammen.

LÆS OGSÅ Vesten holder øje med russisk punkretssag

Punkkollektivet er unge og højtuddannede kvinder, der ud over aktionerne imod Vladimir Putin har aktioneret for miljøet, homoseksuelle og traumatiserede børn og gennemført mange kulturhappenings mod russisk konformitet og konservatisme. Da de tre fængslede punkere afrundede deres forsvar onsdag, var det med mange litterære henvisninger.

»Som Solsjenitsyn tror jeg også på, at pennen er mægtigere end sværdet. Som Katja og Masja (de to medfanger, red.) er jeg i bur, men vi har ikke tabt. Som dissidenterne (i sovjettiden, red.), der blev sat i fængsel eller psykiatriske hospitaler, er vores skæbne en dom over regimet«, sagde et af de sigtede Pussy Riot-medlemmer, Nadesjda Tolokonnikova.

Det bløde og det hårde
Pussy Riot blev først verdensberømt, da en video af ’punkbønnen’ blev lagt ud på YouTube. Gruppen blev dannet i oktober sidste år i protest mod Putins melding om, at han stillede op til præsidentvalget i marts i år.

De valgte navnet Pussy Riot som kombination af det ekstremt bløde: ’Pussy’ for kattekilling eller i de bramfri feministers sprog snarere slang for fisse, ’Riot’ for det ekstremt hårde. Kombinationen af deres meget feminine og sexede samt meget vrede sider.

Ifølge den russiskortodokse kirke er punkkvinderne »djævelens værk«. Ifølge oppositionen selve symbolet på den udbredte vrede over Putins genindtog i Kreml.

De har råbt og sunget mod det stadig mere autoritære russiske system på Moskvas travleste metrostationer og på taget af et fængsel efter demonstrationer 5. december sidste år imod valgsvindel.

Videooptagelser viste betjente kravle desperat rundt for at hive dem ned fra taget, mens fængslede aktivister klappede fra cellevinduerne.

LÆS OGSÅPussy Riot er blevet et russisk protestsymbol

Pussy Riot sang sig for alvor ind i russernes bevidsthed, da de i januar på Den Røde Plads i Moskva fra platformen, der var henrettelsesplads i tsartiden, opførte sangen ’Putin blev bange’.

Den blev et hit via internettet med omkvædet: »Revolte i Rusland – Protestens karisma. Revolte i Rusland – Putin blev bange. Revolte i Rusland – Vi eksisterer! Revolte in Rusland – Oprør! Oprør!«.

De russiske punkere er inspireret af punkbevægelserne i New York i 1990’erne Riot Grrrl og Bikini Kill, der opererede iklædt guerillamasker, ligesom Pussy Riot bærer spraglede balaclavas. Gruppen kalder sig »et åbent kunstnerkollektiv« for alle feminister.

Mellem 10 og 20 plejer at deltage i deres aktioner. I den famøse punkbøn deltog omkring 10. Halvdelen sprang op og sang på alterpodiet. Kun tre blev fængslet i marts, formentlig fordi netop de grundlagde Pussy Riot, og alle tre er kulturpolitiske provo-veteraner.

Ifølge det 2.600 sider lange anklageskrift var kirkeaktionen »hooliganisme motiveret af religiøst had«. De tre punkere fremførte i retten, at de ikke ville krænke troende, men handlede politisk imod kirkens støtte til Putin. »Der var ikke en dråbe had i bønnen«, hed det fra de anklagede på retssagens første dag.

Anklageren Aleksej Nikiforov svarede: »At bruge den slags besværgelser i en kirke er krænkelse af Gud, ikke en krænkelse af Putin, men af alle ortodokse troende«.

Kendte kulturprovoer
De tre punkere kommer fra forskellige steder i Rusland, men fælles for dem har været mange års deltagelse i politisk gadekunst, efter at de mødtes i Moskva.

Den 22-årige Nadesjda Tolokonnikova er født et af de mest ugæstfrie steder på kloden, i Norilsk i Ruslands arktiske område, hvor Stalin lod straffefanger bygge en gigantisk mineindustri. Hun flyttede til Moskva for at læse på Moskvas statsuniversitet, hvor hun gik med i kunstnerkollektivet Vojna (Krig).

I marts, under demonstrationer imod Putin, aktionerede Vojna blandt andet ved at kysse kvindelige betjente, hvor meget de end strittede imod. Vojna havde desuden malet en 65 meter lang penis på en klapbro i Skt. Petersborg. Den stod som en gigantisk erektion, når broen gik op.

Russisk tv har især svælget i, at Nadesjda Tolokonnikova under en aktion på Moskvas biologiske museum som højgravid havde sex med sin mand for åbent tæppe ved siden af mange andre som protest imod det bornerte samfund, da Dmitrij Medvedev blev indsat som præsident og pauseklovn for Putin i 2008.

»Vi er ikke blevet lyttet til under hele retssagen«, sagde Tolokonnikova fra glasburet i retssalen. »Hvis vi havde båret mørke balaclavas, kunne vi opfattes som onde mennesker. Vi er spøgefugle, klovner og måske tosser, men vi accepterer intet ondt imod nogen«.

»Vi er mere frie end alle anklagerne foran mig, for vi kan sige, hvad vi mener«, sagde en selvbevidst Tolokonnikova med et spraglet tørklæde om håret.

Kræver deres børn fjernet
En anden anklaget, Maria Aljokhina på 24 år, er enlig mor til en 5-årig søn, medlem af Vojna og var aktiv i Greenpeace-kampagner til forsvar for Bajkalsøen i Sibirien og Khimkiskoven ved Moskva, hvor miljøaktivister i 2010 i deres kamp for at forhindre, at skoven blev ødelagt af en motorvej, havde daglige sammenstød med politiet.

Ud af den kamp kom mange af Ruslands nye oppositionsfigurer.

Aljokhina har brugt meget af sin tid på at undervise traumatiserede børn i kreativ kunstudfoldelse på et psykiatrisk hospital i Moskva. Hun er erklæret aktiv kristen ortodoks og udtalte i en erklæring under retssagen: »Jeg troede, at kirken elskede alle sine børn.

Det viser sig, at den kun elsker de børn, der elsker Putin«. Det hører med til sagens grumme bagtæppe, at mange religiøse russiske kvinder har krævet børnene taget fra de to mødre.

LÆS OGSÅ Anklager: Pussy Riot skal tre år i fængsel

Den tredje anklagede er Jekaterina Samutsevitj, 29 år, som designede computersoftware til atomubåde efter eksamen fra Moskvas fysiske institut. Hun forlod det job for at studere fotografi, som hun tog eksamen i fra Moskvas center for multimedier.

Hun tilsluttede sig også Vojna og var meget aktiv i marts 2011 med at kysse kvindelige politibetjente, da politiet gik hårdhændet til værks imod demonstranter.

Samutsevitj er som de to andre fra Moskvas veluddannede mellemklasse og har universitetsuddannelse med topkarakterer. Hun sagde i sin afsluttende erklæring: »Hvis vi havde sunget »Guds moder beskyt Putin« og »Guds moder vær ikke feminist«, så ville vi ikke være her i dag«.

De tre punkere skal have fordrevet tiden i fængsel med at læse filosofiske værker af blandt andre den slovenske filosof Slavoj Zizek og den franske Michel Foucault.

»Nadia (Tolokonnikova, red.) er filosof, Masja (Aljokhina, red.) er forfatter, og Katja (Samutsevitj, red.) er mediekunstner. Kloge og følsomme piger«, siger et gruppemedlem til Reuters.

Skihuernes anonymitet er taget fra de tre, men andre medlemmer optræder fortsat anonymt. I et interview i februar sagde et medlem: »Vi indså, at landet har brug for et militant, punkfeministisk gadeband, der hvirvler gennem Moskvas gader, mobiliserer folkelig energi imod de onde slyngler i Putins junta og beriger Ruslands kulturelle og politiske opposition med vigtige emner: køn, bøsser og lesbiskes rettigheder, problemer med den maskuline konformitet og manglen på modige politiske budskaber på musikalske og kunstneriske scener«.

Pussy Riot har altid sagt nej til at optræde ved demonstrationer, da de bruger chokeffekten ved »uventede spontane aktioner«, som de har udtalt.

Afgrundsdyb kulturkløft
Retssagen har ændret livet for flere end de fængslede. Deres nærmeste har været konstant overvåget, siden de tre blev arresteret. To medlemmer af gruppen er flygtet til udlandet, mens andre lover at aktionere videre. En af dem skriver i en e-mail: »Når man lever under en sådan regering, ved man, at man kan havne i fængsel når som helst og for ingenting«.

Retssagen har vist en afgrundsdyb kulturkløft i det russiske samfund mellem rasende især ældre troende og optimistiske fremadstormende unge fra Ruslands kreative klasse. Samme kulturkløft har udspillet sig i retssalen mellem punkerne og anklagerne.

De anklagede har citeret postmoderne filosofi og punkpionerer som Tysklands Nina Hagen. Anklageren har svælget i ortodoks liturgi og kun udspurgt dybt religiøse vidner, der ser kirkehændelsen som en »dødssynd«. Kirken er stadig mere trængt af protester imod det, som også mange præster ser som en skueproces.

Over 200 russiske kulturpersoner har krævet kvinderne løsladt. Udenlandske bands som Red Hot Chili Peppers og Franz Ferdinand har under koncerter i Rusland støttet Pussy Riot. Det samme har Sting og senest Madonna, der under en koncert i Moskva tirsdag sagde: »Nadia, Katja og Masja. Jeg beder for jeres frihed«.

LÆS OGSÅ Russisk topchef: Madonna er en »tæve«

Pussy Riot har i et interview til The Guardian udtrykt optimisme: »Retssagen er en slags bevis på, at det lykkes. Diktatoren Putin er meget bange for mennesker. Han er bange for en bande unge, positive og optimistiske kvinder«.

Et af gruppens medlemmer med kælenavnet Tjurja har sagt: »Putin er for bange til at optræde offentligt. Hans såkaldte offentlige møder er svært bevogtede show med Kreml-loyale, der hylder og sender fingerkys. Men vi får givet ram på ham en dag«. Hun tilføjede: »Så han må hellere forsvinde, før vi fanger ham«.

Men foreløbig er de tre fanget. Anklagemyndigheden har krævet tre års fængsel efter at have frafaldet kravet om den maksimale straf på syv år. Dommen ventes fældet 17. august, men kan komme tidligere.

På retssagens sidste dag sagde Maria Aljokhina: »Jeg er ikke bange for jeres dårligt skjulte svindel af en dom«.

Nadesjda Tolokonnikova sagde: »Jeg græder, når jeg ser, hvordan metoder fra middelalderens inkvisitioner overtrumfer russisk lov«.