Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Politiken spørger: Skal Danmark redde Snowden?

11 debattører svarer på, om Danmark skal give asyl til whistlebloweren Snowden.

Gem til liste

Afstemning

Skal Danmark give Snowden asyl?
  • Ja
  • Nej
  • Ved ikke
0  har stemt

Listen af vestlige lande, som whistlebloweren Edward Snowden har søgt asyl i, er efterhånden lang.

Enhedslisten og Uffe Elbæk fra partitet Alternativet foreslår, at Danmark bliver Snowdens vej uden om en amerikansk rettergang.

Dermed er de på linje med journalisten Peter Kofod, der står bag en underskriftsindsamling på nettet, hvor små 3.000 danskere har skrevet under på, at Snowden bør få asyl i Danmark.

Politiken har spurgt 11 markante debattører og kulturpersonligheder om, hvordan de stiller sig til spørgsmålet.

Ros, men ikke asyl

Flemming Rose, udlandsredaktør på Jyllands-Posten:

»Nej, ikke på det foreliggende grundlag. Asyl får man, hvis der eksisterer en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, nationalitet, tilhørsforhold til en social gruppe eller politiske anskuelser. Ingen af delene er tilfældet. Snowdens afsløringer har udløst en vigtig og værdifuld debat. Han har afsløret, at overvågning har været mere omfattende end antaget, og i nogle tilfælde har den været i strid med NSA’s mandat. Det fortjener han ros for at have gjort opmærksom på, og man kan håbe, at det fører til reformer. Men Snowden er skyld i at 20-25 af hans menige kolleger blev fyret, fordi han misbrugte deres tillid. Desuden mangler vi svar på flere ting: Hvorfor tilbragte Snowden tre dage på det russiske konsulat, før han bookede sin rejse til Moskva? Hvad fortalte han russerne, og hvad spurgte de ham om? Gav ham dem nogle dokumenter, og hvad talte han med russerne om i de tre uger, han sad i Sjeremetjevo Lufthavn? Da Snowden fik asyl af Putin, takkede han Rusland, Venezuela, Nicaragua og Ecuador, med henvisning til at de protesterede over USA's krænkelse af menneskerettigheder. Hvor naiv kan man være?«.

En blind plet

Ingo Schulze, tysk forfatter:

»Ingen har i den seneste tid gjort så meget for den vestlige selvoplysning som Edward Snowden. At han ikke kan finde asyl i Vesten, gør det billede, Vesten har af sig selv, til en blind plet«.

Brug-kondom-på-nettet-oplysning

Ursula Andkjær Olsen, digter:

»Det ville være stort at give Snowden asyl – men jeg har virkelig svært ved at se det ske. Jeg synes så også, at det ville være stort, hvis et demokrati som det danske tog fat på at ændre de love, som tillader overvågningen, og tog fat på at lære sine borgere at beskytte sig selv på internettet. Statslig overvågning er jo ikke det eneste problem, vi har; markedet er også en big brother/mother (som omsorgsfuldt giver skræddersyede ’netoplevelser’ just4you). Der er virkelig brug for noget brug-kondom-på-nettet-oplysning. Det var en opgave, som staten burde påtage sig – måske ved staten bare heller ikke, hvordan man skal beskytte sig ...«.

Borgere, foren jer!

John Keane, australsk politisk teoretiker:

»Nu, hvor den politiske løkke strammes om hans hals, udstiller Edward Snowdens skriftlige høringssvar til Europaparlamentet modigt klapjagtens tåbeligheder og gør det lysende klart, at der er behov for en ny global aftale for at fremme de demokratiske rettigheder for alle borgere, uanset hvor i verden de bor. Hans velovervejede ord bærer det utopiske budskab: Borgere i alle lande, foren jer! Kræv retten til at trodse brugen af spioner, retten til at slette stjålne filer og den personlige og fælles ret til at være anderledes. Kræv, at jeres regeringer frafalder anklagerne, hvis der er nogen, mod Edward Snowden og hans budbringere, herunder den modige Julian Assange. Tvivl på GCHQ’s (britisk efterretningstjeneste, red.) snak om ’skadelig offentlig debat’. Kræv, at de, der styrer jeres byer, gør dem til sikre tilflugtssteder, hvor forkæmpere for offentlig åbenhed kan få frit lejde, så de kan holde deres hoveder højt, befriet fra trusler om mord eller fængsel, og den tredobbelte forbandelse af frygt, personlig depression og skammen over at blive glemt for altid«.

Det eneste, det kræver, er mod

Hallgrimur Helgason, islandsk forfatter:

»Jeg synes, I skulle sige ja og byde ham velkommen. Snowden er muligvis den største helt i vores tid, og det ville være en ære for Danmark at huse ham. Det er hjerteskærende at tænke på hans skæbne, og hvor meget han har ofret, og vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at lindre hans smerte. Vi var parate til at give ham asyl her i Island, da sagen begyndte, og vi har hørt, at han ville have takket ja. Det var dengang, folk havde en forestilling om Island som en oase af ytringsfrihed på grund af vores WikiLeaks-forbindelser. Men kort tid efter havde vi valg, og den nye højrefløjsregering sagde nej«.

»Det er den magt, små lande har. De kan gøre sådan nogle ting, og det bør de også. Island huskes stadig i de baltiske lande som den første nation, der anerkendte deres uafhængighed. Det var et vigtigt statement fra et meget lille land. Dengang turde vi, hvor andre tøvede. Det eneste, det kræver, er mod, og det har vi ikke her i Reykjavik for tiden. Jeg kan forsikre dig, at hvis I tager imod ham, vil Danmark få stor respekt hos alle de bedste mennesker i vores land og i hele verden. Og I skal skynde jer, før der er folketingsvalg, og I får en højreregering bestående af tøsedrenge. I har kun respekt at vinde og intet at tabe. Amerikanerne læser alligevel alle jeres e-mails, og Helle har allerede fået sin selfie med Obama«.

Den store tjeneste kunne tale for en undtagelse

Jakob Mchangama, chefjurist ved tænketanken Cepos:

»Det er et meget svært spørgsmål, bl.a. fordi vi ikke besidder alle informationer. Snowden har afsløret oplysninger om efterretningstjenester, som opererer globalt med minimal kontrol. Det har ført til væsentlige ændringer i lovgivning og offentlighedens opfattelse af tjenesternes rolle, hvilket er sundt. Men asyl gives til folk, der er forfulgt pga. bl.a. race, religion, nationalitet, eller politiske anskuelser, ikke for almindelige straffelovsovertrædelser. Hvis en person med adgang til FE’s databaser downloadede og offentliggjorde millioner af fortrolige dokumenter, ville vedkommende også blive tiltalt i Danmark, som vi så det med Frank Grevil. Desuden ved vi ikke, om de øvrige dokumenter indeholder oplysninger, som reelt er skadelige for national sikkerhed eller kan være faldet i for eksempel Ruslands FSB’s hænder. Derfor ville tildeling af asyl juridisk set være hyklerisk og uigennemtænkt. Omvendt kan man måske sige, at Snowden har gjort europæiske lande så stor en tjeneste ved at afsløre omfanget af amerikansk overvågning, at det kunne tale for en undtagelse. Som minimum bør Danmark og Europa lægge pres på USA for at sikre, at en evt. retssag mod Snowden er omfattet af reelle whistleblowerregler, der tager højde for, at de oplysninger, Snowden har afsløret, har dokumenteret misbrug og lovbrud, og at han ikke risikerer en livstidsdom eller lignende efter en retssag, hvor udfaldet reelt er givet på forhånd«.

Beskyt debatten

Julie Kristeva, bulgarskfransk filosof:

»Ja, for at beskytte den demokratiske debat, som er en vigtig europæisk værdi«.

Tør vi forsvare idealet, vi gik i krig for?

Christian Lollike, dramatiker og direktør på CaféTeatret og manden bag Breivik-stykket ’Manifest 2083’:

»Bør Snowden tilbydes asyl i Danmark? Ja, hvorfor ikke? Er Snowden da ikke en statsansat, der er blevet oprørt over at have fået indsigt i et magtmisbrug, der kompromitterer de idealer, selv samme stat bekender sig til? Eller er han en aktivist, der har ladet sig ansætte for at tilegne sig informationer med henblik på at udstille den amerikanske stat? Uanset hvilken forklaring man hælder til, er Snowden en mand med en forestilling om, at staten – i et hvilket som helst demokratisk land – ikke har ret til at overvågne sine borgere og misbruge de tilegnede oplysninger, i det omfang det foregår i USA. Dernæst kan man spørge, om ikke de oplysninger, Snowden har tilvejebragt, radikalt har ændret vores syn på, hvad det vil sige at leve i overvågningssamfunds tidsalder. Dvs. om ikke graden af statsmisbrug for længst har berettiget nødvendigheden af hans handling? Spørgsmålet er nu, om det danske Folketing – over for USA – tør forsvare det demokratiske ideal, det for 12 år siden var villig til at gå i krig for«.

Snowden forsvarer demokratiet

Ulrich Beck, tysk sociolog:

»En af de forholdsvis nye trusler, som samfundet står over for, er relateret til internettet og den digitale frihed. Hvad er det særlige ved denne type risici i det moderne samfund? En af forskellene er, at digital frihed ikke har resulteret i nogen katastrofe indtil videre. ’Katastrofen’ i denne henseende ville være omfattende global overvågning foretaget af globale institutioner. Det er en katastrofe, som ikke må ske, og vi kender kun til risikoen på grund af Edward Snowden, som gjorde den synlig«.

»På den ene side føler vi ikke, at vores frihed bliver krænket. Det er ingen fysisk tvang, og vi har endda en illusion om, at bedre teknologi kan være løsningen på problemet. Men ligesom andre risici overgår den digitale frihed vores forstand og adskiller sig fra vores selvopfattelse, og det er en stor fare. Vi kan leve midt i en overvågningsstat uden at være bevidst om det, før det er for sent. Den skaber også nye former for ulighed, hierarkier, og imperialistiske strukturer, som vi ikke kan forstå eller forklare ud fra klasseteorier«.

»På den anden side har Edward Snowden vist, at et sådant digitalt imperium, som har potentiale til at udøve kontrol over alle og enhver overalt, er sårbart over for et enkelt individ, som har modet til at informere offentligheden om det«.

»Derfor burde Edward Snowden, der har sat sit liv og sin frihed på spil for at forsvare demokratiet, i overensstemmelse med ånden i den tyske grundlov få politisk asyl«.

Næppe forfulgt efter danske regler

Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder:

»Det er et politisk spørgsmål. Han er næppe forfulgt efter danske regler, så han ville næppe få asyl, hvis han dukkede op i Danmark. Det ville kræve en særlig politisk beslutning«.

»Problemet med Snowden er, at de demokratiske institutioner ikke har været på plads til at overvåge, hvad der foregik. Det laver Snowden en lappeløsning på ved at bryde loven og bryde sin tavshedspligt. Det er på mange måder prisværdigt, og han har udsat sig selv for stor fare for at oplyse offentligheden. Det skal han anerkendes for. Men vi må ikke blive så begejstrede for whistleblowere, at vi tror, det er vejen fremad, og overlader reguleringen af samfundet til facebookratiet og whistleblowerne«.

Han er ikke et ytringsfriheds-offer

Katrine Winkel Holm, teolog, formand for Trykkefrihedsselskabet:

»Der er et stigende antal ytringsfrihedsofre i Vesten i dag; jeg ser ikke Snowden som et af dem. Som ansat i CIA underlagde Snowden sig frivilligt nogle begrænsninger af sin ytringsfrihed. På samme måde som f.eks. en læge gør det. Dem valgte han selv at sætte til side. Det kan han have sine samvittighedsgrunde til at gøre, men i et retssamfund får det, og bør det få, konsekvenser, når man bryder loven. Vi må kunne forvente, at USA som retssamfund giver ham en fair behandling«.

Han burde tildeles asyl og elefantordenen

Superflex, dansk kunstnergruppe. Bl.a. kendt for kunst, der stiller spørgsmålstegn ved ophavsret:

»Danmark burde absolut tilbyde Snowden asyl. Regeringen kunne passende betragte det som en videreførelse af Foghs aktivistiske udenrigspolitik, blot med andet fortegn. Desuden burde han tildeles elefantordenen og hans handlinger blive en del af folkeskolens pensum. Et sandhedsvidne af den dimension er ikke set her til lands siden den lille dreng i ’Kejserens ny klæder’, der nøgternt påpegede, at magten ikke havde noget på«.

PolitikenPlus
  • De 3 Musketerer Kom til foredrag med Bo Tao Michaëlis inden 80'er-hit-rockmusicalen på Østre Gasværk Teater.

    Pluspris fra 325 kr. Alm. pris fra 425 kr. Køb
  • Oplev Den Blå Planet Slip ungerne løs i efterårsferien. Fantasien og de kreative kræfter bliver udfordret i en lang række aktiviteter, som Politiken Plus tilbyder ferierende børn og deres voksne.

    Pluspris fra 145 kr. Alm. pris fra 220 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Langt hovedparten af Bachs kantater blev til i Leipzig, i en snæver, lokal, luthersk livsverden, og dog rummer de et helt igennem fællesmenneskeligt følelsesregister.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Carlsberg Guidede ture om Carlsbergs historie og den fremtidige bydel på Valby Bakke med besøg i kældrene under Carlsberg.

    Pluspris 115 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Den Trojanske Hest Slip ungerne løs i efterårsferien. Fantasien og de kreative kræfter bliver udfordret i en lang række aktiviteter, som Politiken Plus tilbyder ferierende børn og deres voksne.

    Pluspris 60 kr. Alm. pris 75 kr. Køb