Kvindelige forfattere. Jødiske forfattere. Homoseksuelle forfattere. Muslimske forfattere. Mandlige forfattere. Sorte forfattere. Døve forfattere. Danske forfattere. Forfattere med rødt hår, forfattere med skæg og briller, forfattere med stor røv og hængenosser. Ih du milde. Så stopper festen.
Hvem har brug for de grupperinger? Kunne man ikke sige, at hvis der er noget vi IKKE har brug for lige nu, så er det grupperinger? Og jeg mener både intolerancens grupperinger i danskere og muslimer og den tilsyneladende tolerances grupperinger i hvide kvinder, sorte kvinder, lesbiske adopterede kvinder osv.









