Annonce
Annonce
Kultur

Sprogformand foreslår et frit komma

Under arbejdstitlen 'nyt nordisk komma' foreslår Dansk Sprognævns formand nu et mere frit kommasystem.

Det nuværende danske kommasystem skal afløses af et fast og et frit komma, foreslår Sprognævnets formand, Jørn Lund.

Det grammatiske komma skal bevares og det frie komma, der har arbejdstitlen ’nyt nordisk komma’, skal erstatte nyt komma og sættes efter sprogligt gehør og ikke være underlagt grammatiske regler, som nyt komma er.

Faktisk skal det mere ligne det pausekomma, som nyt komma afløste i 1996. Dermed lægger det sig op ad det komma, der bruges på engelsk, norsk, svensk og islandsk.

LÆS OGSÅSprogforsker: Kommaer er ret ligegyldige

Det frie komma skal rense danskernes tekster for overflødige kommaer og komme dem i møde, der ikke bryder sig om faste grammatiske regler.

»Det frie komma skal være et mere kraftfuldt alternativ. Det skal kunne bruges uden grammatiske forkundskaber ud fra en mere musikalsk tilgang til sproget, hvor man ser på, hvad der naturligt hører sammen i en sætning«, siger Jørn Lund.

Når der er behov for et stærkere alternativ, er det ifølge nævnets formand, fordi nyt komma stort set kun bruges af »sprogfolk og seminarielærere«.

Kommaafspænding

Målet er ifølge Jørn Lund en »kommaafspænding«, så vi ikke skal bruge så meget tid på at diskutere kommaer, men nærme os reglerne i de øvrige nordiske lande, hvor der sættes langt færre kommaer end her.

Han har fremlagt sit forslag på et bestyrelsesmøde i Sprognævnet og sendt det til nævnets medarbejdere.

»Der er god grund til at bevare det grammatiske komma og så udvikle et frit komma, der kræver, at man spærrer ørerne op. Et komma, der kan sættes mere efter gehør, og som ikke er omgivet af regler, der siger: Det må du ikke. Men i stedet: Her kan du udelade nogle kommaer og følge din sproglige intuition, hvis du har sådan en. Nogen kan bedst lide regelsystemer, og de kan så benytte grammatisk komma«, siger Jørn Lund.

»En rigtig god idé«

På Aarhus Universitet synes grammatikforsker Henrik Jørgensen, at forslaget lyder som »en rigtig god idé«.

»Det er en måde at få bragt mængden af kommaer ned på uden at introducere en stor regelbutik, som folk har svært ved at håndtere. Nyt komma var et forsøg på at give kommaerne lidt fri, men man bevarede kommafejlene, fordi det stadig fulgte grammatiske regler«, siger han.

Forslaget vil indgå i idékataloget, når Sprognævnets repræsentantskab i morgen skal drøfte kommareglerne.

LÆS OGSÅ Sprognævnets formand kritiseres for at starte ny kommakrig

Sprognævnet åbnede kommadiskussionen igen i januar, efter at Venstre og Socialdemokraterne i Jyllands-Posten i november lagde op til en national sprogstrategi, hvor der også skal ses på børns og unges kommafærdigheder.

Nævnet vil nu undersøge danskernes kommatering og identificere hvor problemerne ligger, inden man beslutter, hvordan det fremtidige kommasystem skal se ud.

Krigen om kommaet

Kommakrigen brød ud i 1996, da Dansk Sprognævn introducerede nyt komma i stedet for pausekommaet, der havde eksisteret siden 1918, med grammatisk komma som en anden valgmulighed. Dog anbefalede Dansk Sprognævn nyt komma.

Efter otte års kommakrig blev de to systemer fusioneret til ét i 2004. Dog er det stadig valgfrit, om man vil sætte komma foran ledsætninger, men Sprognævnet anbefaler, at man lader være.

Dermed kunne alle blive ved med at sætte de kommaer, de plejede, uanset om de var tilhængere af nyt eller grammatisk komma.

LÆS OGSÅ Tidslinje: Se kommakrigens højdepunkter

Ifølge Sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, er det fortsat helt åbent, hvad der kommer til at ske med de danske kommaregler.

»De enkelte medlemmer har ret til at have deres mening om, hvordan det skal være, men fra Sprognævnets side er der lagt op til en åben og uforbeholden drøftelse«, siger hun.

Omkring 20 procent af borgernes henvendelser til Sprognævnet handler om problemer med at sætte komma, især placeringen af komma foran ledsætninger.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce