Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 24. sep. 2008 KL. 09.15

Filmrullens dage er talte

Nu overtager computeren også filmen i biografen. Det er dyrt, men giver bedre kvalitet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Digitale kinomaskiner

Fremviseren består af en stor computer med lampehus og objektiv, der ligner den gammeldags filmfremviser, men koster det tredobbelte – 600.000 kroner.

Den betjenes via en computerskærm. Filmrullerne er afløst af en harddisk, der kobles til den digitale kinomaskine. Harddisken med filmen er på 80 til 200 gigabyte og bliver sendt med posten.

For at sikkerheden skal være i top, får biografejeren en elektronisk nøgle sendt separat på et usb-stik. Nøglen kan kun åbne den tilsendte film, når den kobles til en bestemt maskine.

Efter mere end 100 år som krumtap i danske biografer bliver de store, tunge filmruller snart pensioneret.

I løbet af få år vil de gamle fremvisere til 35-millimeter-film tabe til computeren og blive udskiftet med digitale fremvisere.

Det giver en masse muligheder – ikke mindst for at vise 3D-film og flere forskellige film, fordi det bliver meget billigere at få filmkopierne ud i biograferne.

Men også problemer, fordi de digitale fremvisere er meget dyrere end de gamle mekaniske fremvisere.

I USA har de store amerikanske biografkæder i lang tid forhandlet med filmproducenterne om, hvem der skal betale hvor meget for den nye teknik.

Effektiv distribution
Digitale biografer er først og fremmest en billig og effektiv måde at få distribueret film på for producenten.

Det koster meget mindre at sende en lille harddisk eller overføre filmen elektronisk end at kopiere og transportere meget tunge filmruller rundt til biograferne.

Men det er biograferne, der får den store udgift, fordi de nye digitale fremvisere er meget dyre. Og formentlig skal udskiftes langt oftere, fordi teknologien udvikler sig så hurtigt.

Striden står om, hvor stor en del af gildet filmproducenterne skal betale, og hvor meget biograferne skal betale.

Men nu ventes de stridende parter at blive enige om en aftale i løbet af oktober. Og da amerikanske film står for 60 procent af billetsalget i Danmark, ruller den udvikling videre til os.

Hurtig udskiftning
Brancheforeningen Danske Biografer forventer, at alle gamle filmfremvisere i løbet af et år eller to er skiftet ud med de nye digitale fremvisere.

Det vil samlet koste omkring 250 millioner kroner, hvis samtlige 396 danske biografsale skal have det nye udstyr.

»Bliver amerikanerne enige til oktober, vil skelettet til en dansk løsning ligge klar omkring årsskiftet, og derefter skal økonomien forhandles på plads. Så mit bud er, at fra efteråret 2009 vil vi begynde at rulle de digitale fremvisere ud, og derefter vil det gå hurtigt«, siger Danske Biografers formand, Kim Pedersen.

Nordisk Film Biografer er den absolut største biografejer i Danmark, og her forventer den administrerende direktør, John Tønnes, at det tager lidt længere tid, før finansieringen i Danmark er forhandlet på plads.

»Mit bud er slutningen af 2010 eller tidligt i 2011, før vi begynder«, siger han.

Mindre biografer kan få problemer
Spørgsmålet er, om de små biografer i yderområderne kommer i klemme, fordi de ikke har råd til den nye, dyre teknologi.

»Der er måske nogle, som vil få det svært. Men mange af os har forberedt os på, at det kommer. Og vi glæder os, fordi det giver os flere muligheder«, siger formand for Foreningen af Mindre og Mellemstore Biografer, Jane Lykke.

Nordisk Film Biografer har allerede investeret i to digitale fremvisere i Palads, en i Imperial og en i Bio-City i Århus for at afprøve teknologien.

Kvaliteten er bedre end med almindelige film. Billederne er roligere, klarere og har bedre farver.

Og underteksterne står krystalskarpt.

Billigere at vise 'smalle' film
Når først den digitale biograf er virkelighed, vil biograferne kunne tilbyde langt mere, mener Kim Pedersen fra Danske Biografer.

Især de små provinsbiografer får nu mulighed for at vise film, selvom det er for et begrænset publikum.

Mens omkostningerne for en filmkopi i dag ligger på 12.000-18.000 kroner, ligger udgiften til digitale kopier på 2.000-4.000 kroner.

Det betyder, at mange såkaldt ’smalle’ film, der henvender sig til et bestemt publikum eller kun er interessante for et mindre publikum, bliver langt billigere at vise.

»Udbuddet af film vil blive mange gange større, fordi biograferne vil kunne tage langt flere chancer. Samtidig vil det være lettere at vise for eksempel en indisk film til et særligt publikum en søndag formiddag. Det vil kunne løbe rundt, selv om den kun skal vises en eller to gange«, siger Kim Pedersen.

Han forventer, at digitale biografer vil give mere fleksible biografprogrammer.

Tv-serier på lærredet
Og det vil være muligt at vise store, internationale operakoncerter ’live’ i biografen, stand-up eller lade tv-serier som ’Rejseholdet’ eller ’Forbrydelsen’ køre i biografen, før de kommer på tv-skærmen.

John Tønnes fra Nordisk Film Biografer er knap så optimistisk. For de billige kopier vil give mange mindre biografer mulighed for at vise de premierefilm, de ikke kan få fat i i dag.

»Der er flere, der kan løbe efter den samme bold. Og hvis de 20 største film på det danske marked pludselig kommer i 160 kopier, så bliver det sværere for de mindre film – som eksempelvis mere smalle danske film – at etablere sig i markedet. Så min vurdering er, at digitale biografer vil trække mere i mainstreamretningen«, siger John Tønnes.

Større udbud
Jane Lykke tror dog også, at udbuddet i fremtiden vil blive større – ikke mindst i provinsen.

»I dag har vi kun råd og kapacitet til en film per sal – for eksempel ’Anja & Victor’ – og så må vi køre den død. Fremover kan vi have 4-5-6 film hjemme ad gangen, som vi så kan køre på forskellige tidspunkter eller forskellige dage«, siger hun.

Næste år presser Hollywood for alvor på med en række stort anlagte 3D-film. De kan kun opleves i digitale biografer.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede