Hans Edvard Nørregård-Nielsen, formand for Ny Carlsbergfondets direktion:

Når man hvert år er med til at afgøre, hvordan mere end 50 millioner kroner skal fordeles i et almindeligvis understimuleret kunstliv, er magt og indflydelse lige så sikker som amen i kirken.

For gennem sine tildelinger har Ny Carlsbergfondet et afgørende ord at skulle have sagt, ikke bare i forbindelse med kunstmuseernes erhvervelser og udstillinger, men også når forlagsverdenen overvejer mere ambitiøse kunstbogsudgivelser.

Hans Edvard Nørregård-Nielsens betydning er ikke blevet ringere af, at han er den, der har beklædt formandsposten længst af alle, lige bortset fra fondsstifterens egen søn, Helge Jacobsen.

Til det kommer, at den nu 64-årige mag.art. i kraft af sin omfattende litterære produktion er den mest læste danske kunsthistoriker i dag, og at han står bag nogle af de mest grundlæggende, omfattende og naturligvis bedst anmeldte bøger om dette lands kunstnere og kunsthistorie, som forlaget Gyldendal har udsendt i nyere tid.

Når man dertil lægger et meget omtalt erindringsværk i foreløbig fire bind, tegner der sig et billede af en forfatter og fondsdirektør, der gennem sin seje målbevidsthed og vedholdenhed har gjort sig selv mere synlig i medielandskabet end nogen forgænger.

Det jyske almuesamfund, som Hans Edvard Nørregård-Nielsen stammer fra, og som han med megen lune har beskrevet i f.eks. ’Mands Minde’, tegner den største mulige kontrast til den sociale position, han nu indtager.

Ud over at være tildelt alle relevante legater og priser er Hans Edvard Nørregård-Nielsen æresmedlem af Opfostringshusforeningen og Det Kgl. Akademi for de Skønne Kunster samt æresborger i Ribe.

Hans  Edvard Nørregård-Nielsen. Foto: Jonas Pryner Andersen

Poul Erik Tøjner, direktør, Louisiana:

49-årige Poul Erik Tøjner har præsteret, hvad der burde være umuligt for en, der har en baggrund som litterær guldmedaljevinder, Kierkegaardekspert, magister i nordisk filologi, kulturredaktør og kunstkritiker ved Weekendavisen.

For da Knud W. Jensen i 2000 noget overraskende hentede Tøjner til Louisiana som sin efterfølger, havde den nye leder af landets bedst besøgte kunstmuseum aldrig tidligere haft ansættelse i den danske museumsverden, og han havde heller ikke nogen kunsthistorisk eller museumsfaglig baggrund at falde tilbage på.

Men ingen af delene var åbenbart nødvendige betingelser for en museumskarriere, hvis man skal vurdere effekten ud fra Louisianas aktuelle profil, aktivitetsniveau og besøgstal.

For det bombardement af varierede udstillinger, som er gennemført i 50-året for Louisianas grundlæggelse, har igen placeret museet ved Øresund øverst på kunstmuseernes uofficielle lystavle, og den eneste, der lige nu kan lyse om kap med Louisiana, er formentlig Poul Erik Tøjner selv.

Afgørende for Tøjners position er et stigende antal internationale kontakter, til samlere, museer, kunstmesser, gallerier etc., som han har erhvervet sig på de seneste seks års mange udlandsrejser. Skyhøje faglige ambitioner, parret med et kvikt hoved og en stor, men diskret kapacitet for arbejde, har gjort Poul Erik Tøjner til en dominerende spiller i dagens danske kunstliv.

Poul  Erik Tøjner. Foto: Morten Bjørn Jensen

Olafur Eliasson, billedkunstner:

Siden installationen ’The Weather Project’ skaffede Tate Modern i London to millioner besøgende i 2003, har Olafur Eliasson været en kunstnerisk trendsætter langt ud over Europas grænser.

Når man skal karakterisere hans betydning, er hverken magt eller magtfuldkommenhed de rigtige ord. Denne ydmyge kunstner sidder hverken i bestyrelser, råd, komiteer eller fonde.

For man har hverken brug for eller tid til den slags, når man underviser på en håndfuld kunstakademier, flere gange har udstillet på bl.a. Museum of Modern Art i New York og i 2008 har lavet værker, der har givet global omtale. Det var f.eks. i millionbyen New York, at Olafur Eliasson lod fire kunstige vandfald springe på fire forskellige steder.

Efter recessionen og bankkrakkene i Island er Olafur Eliasson noget af det mest værdifulde, som islændingene stadig kan kalde deres.

For hans forældre er af islandsk herkomst, og fortroligheden med vulkanøens natur har præget hans måde at tænke kunst på. Men han er født og uddannet i København, på Det Kgl. Danske Kunstakademi, så dansk er han også. Men først og fremmest er han en usædvanlig kunstner. For hans kunst er ikke så meget værker som totalt overraskende naturoplevelser, hvor et landskab, et natursyn eller lignende bliver rekonstrueret og placeret midt i civilisationen, i kulturen.

Med Olafur Eliasson er det umulige ikke bare blevet muligt, men noget man forventer.

Olafur  Eliasson. Foto: AP