Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 23. aug. 2009 KL. 13.02

Niarn: Gud lod mig blive hængende

Den skudsårede rapper Niarn sender hilsen til sine fans og forsikrer, at han har det fint.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sådan skriver Niarn:

Til alle mine fans

Tusind tak for alle jeres mange beskeder og hilsner her på siden, på Facebook, Twitter og på Myspace. Jeg sætter stor pris på jeres støtte.

Jeg kan fortælle at jeg efter omstændighederne har det fint og ikke umiddelbart lider nogle større psykiske eller fysiske men.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at undskylde mange gange for at jeg, på grund af den store interesse fra medierne, i fællesskab med mit pladeselskab og bookingbureau har valgt at aflyse alle koncerter og foredrag i denne weekend. Jeg kan trøste jer med at der bliver fundet nye datoer for samtlige arrangementer. Jeg er meget ked af at skuffe alle de fans der havde set frem til en aften/dag i mit selskab.

Sket er sket og livet går videre. Jeg er blot glad for at Gud har givet mig lov til at blive hængende lidt endnu.

One Love

Niels Niarn Roos

Kilde: http://niarn.dk

Rapperen Niarn har været tavs og aflyste alle koncerter og foredrag efter, at han blev strejfet af skud i ansigtet under en skudepisode på Nørrebro i Jægersborggade, der er kendt for hashsalg.

LÆS Niarn ramt af skud i Jægersborggade

Nu bryder Niarn tavsheden med en hilsen til sine fans.

Han har det efter omstændighederne fint og udtrykker taknemmelighed over, at »Gud har givet mig lov til at blive hængende lidt endnu«.

De, der ikke kan nikke genkendende til hans album 'Årgang 79', 'Antihelt' eller det seneste 'Rød Aalborg', kender ham måske fra en hidsig debat i medierne med forfatteren Hanne-Vibeke Holst.

Debatten handlede om, hvorvidt sexistiske og voldsforherligende tekster er i orden.

Klap dig selv i røven so
Hanne-Vibeke Holst følte sig for eksempel sølet til af denne strofe:

»Baby så’ det op og stå klap dig selv i røven so
Rul den op og la’ den gå la’ mig se dig rippe de skrå
Tjek to flex ho baby oser af sex yo
Niarn han er altid på så ryst den til du ik’ ka’ gå«.

Debatten fik hverken Niarn til at ændre stil eller miste fans.

LÆS OGSÅ Vi er ikke sexister, bitch!

Er fundet nye datoer for koncerter
Efter weekendens aflysninger skriver Niels 'Niarn' Roos til sine fans på hjemmesiden, at han sætter stor pris på deres støtte.

Rapperen fortæller også, at han har det fint og ikke umiddelbart lider nogle større psykiske eller fysiske men.

»Sket er sket, og livet går videre«, skriver han.

Niarn har fundet nye datoer til samtlige aflyste arrangementer.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede