Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 27. sep. 2009 KL. 14.55 opdateret 27. sep. 2009 KL. 15.32

Schweiz vil udlevere Polanski

De schweiziske myndigheder bekræfter, at filminstruktøren Roman Polanski er anholdt med henblik på udlevering til USA.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Roman Polanski er anholdt med henblik på udlevering til USA.

Det bekræfter det schweiziske udenrigsministerium.

Den verdensberømte filminstruktør blev anholdt i Zürichs lufthavn sent lørdag aften, da han ankom fra Frankrig.

LÆS MERE Filminstruktøren Roman Polanski anholdt

I en erklæring fra det schweiziske udenrigsministerium hedder det, at de amerikanske justitsmyndigheder siden 2005 har intensiveret bestræbelserne på at få Polanski udleveret.

Er fransk statsborger
Polanski flygtede i 1978, godt en måned efter at have modtaget en behandlingsdom efter at have erklæret sig skyldig i seksuel omgang med en 13-årig pige året før.

Den 76-årige instruktør er fransk statsborger. Han har ikke opholdt sig i USA siden 1978.

I en første kommentar til anholdelsen siger den franske kulturminister Frederic Mitterrand, at han er »målløs« over det, der er sket.

»Jeg kan kun beklage, at en person, der allerede har været igennem så meget forfærdeligt, skal udsættes for nye prøvelser«, siger Mitterrand.

Kulturministeren har allerede kontaktet præsident Nicholas Sarkozy om sagen.

Af erklæringen fra det schweiziske udenrigsministerium fremgår det, at Roman Polanski kan appellere begæringen om udlevering i det schweiziske retssystem.

Den schweiziske instruktørsammenslutning kalder anholdelsen for en 'justitsfarce' og en 'stor kulturel skandale'.

Pædofilianklage fra 1977
Voldtægtsanklagen mod Polanski går tilbage til 1977, hvor den dengang 13-årige Samantha Geimer angiveligt havde accepteret et tilbud fra Polanski om at lade sig fotografere til et modemagasin.

I den champagne, hun drak under optagelserne, havde Polanski ifølge anklageskriftet hældt bedøvelsesmidler, hvorefter han han havde seksuelt samkvem med pigen. Overgrebet fandt sted i skuespilleren Jack Nicholsons hjem i en forstad til Los Angeles, mens skuespilleren var bortrejst.

Voldtægtsoffer fik erstatning
Geimer sagde i et interview i 2008, at hun gerne så, at »samfundet tilgiver Polanski«:

»Han er klar over, hvad han gjorde og fortryder det. Han er ikke længere til fare for samfundet. Der er ingen grund til at sætte ham i fængsel, og ingen andre end jeg har nogensinde anklaget ham«.

Roman Polanski har betalt Samantha Geimer en erstatning, hvis størrelse ikke er offentliggjort.

LÆS MERESex-offer vil hjælpe Polanski

Polanski var inviteret til at være gæst på filmfestivalen i Zürich, hvor han skulle have modtaget en hædersbevisning for sin livslange indsats for filmkunsten.

I USA har Polanskis advokater forsøgt at få omstødt en afgørelse, hvor en dommer nægtede at droppe sagen fra 1977-78 med henvisning til procedurefejl.

LÆS MEREPolanski skal møde frem i retten

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede