I flere generationer havde familien Arnoldi kæmpet sig ud af fattigdommen. Nu manglede kun det sidste lille skridt, og det skulle Per tage. Alt i familien var indrettet på, at han skulle være læge. Men det stædige enebarn var ikke bygget til alvor og ambitioner. Slet ikke andres. Han er ude af stand til at lytte, siger han. Men verdensmester i at rejse sig og gå. Og så gik han.

Pludselig var det alvor. Per havde igen været i slagsmål i skolegården, men denne gang havde han ramt en dreng uheldigt. På adamsæblet.