Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 29. okt. 2009 KL. 16.38

Død modeskaber tjener mere end Jacko og Elvis

Forbes har offentliggjort årets liste over døde kendissers indtjening.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Mens pengene bliver færre i Hollywood, og de kendte tjener mindre og mindre, er der især én gruppe af mangemillionærer, der fortsat tjener enorme summer på fortiden:

De døde.

Det økonomiske nyhedsmagasin Forbes har offentliggjort sin liste over hvilke afdøde, der har den største indtjening.

De 13 mennesker i toppen har tilsammen tjent 886 millioner dollar (4,460 mia. kroner) de seneste 12 måneder.

733 stykker kunst, møbler og antikviteter
Øverst ligger modeskaberen Yves Saint Laurent. Han har tjent 350 millioner dollar (1,761 mia. kroner) de sidste 12 måneder. Dermed slår han både Michael Jackson, Elvis Presley og Andy Warhol.

Franskmanden får sin topplacering efter februars Christies-auktion i udstillingshallerne Grand Palais. Her blev Yves Saint Laurent og hans partner, Pierre Bergés, private ejendele solgt. Samlingen rummede hele 733 stykker kunst, møbler og antikviteter.

Ifølge Christies er modeskaberens private samling den mest kostbare, der nogensinde er blevet solgt på en auktion. Blandt værkerne var en Matisse fra 1911, der blev solgt for 40,9 millioner dollar (200 mio. kroner) – dobbelt så meget, som den var vurderet til.

Alle leder efter en god Matisse
Det eneste, der ikke solgte, var en Picasso, der sandsynligvis var overvurderet.

Som Isabelle de Wavrin, redaktør for magasinet BeauxArts efterfølgende sagde til New York Times:

»Picassoer er ikke sjældne. Men alle leder efter en god Matisse«.

Yves Saint Laurent var en af Frankrigs bedst kendte designere. Han begyndte sin karriere som chefdesigner for Christian Dior, men efter han blev afskediget i forbindelse med sin militærtjeneste, skabte han sit eget.

Det var en klog beslutning.

»Jeg tror, at det var en kombination af den fantastiske kunst og hans navn«, siger Jonathan Rendell, næstformand i bestyrelsen hos Christies i USA, til Forbes.

Pengene går til en fond
Yves Saint Laurent dedikerede flere af sine kollektioner til kunstmalere som Vincent Van Gogh og Georges Braque.

Udbyttet fra auktionen går til en fond, der skal bevare Yves Saint Laurents design, støtte forskellige kunstneriske formål samt forskning indenfor hiv/aids.

Næste år vil man dog højst sandsynligt skulle se langt ned på listen efter den populære franske designer. Han vil fortsat have en vis indtjening, da hans hus i Marokko er til salg – og på en auktion i november bliver hans Mercedes Benz og nogle lysestager i Louis XV-stil sat til salg.

LÆS ARTIKEL Christie's vover en Saint Laurent-dacapo

Men det giver næppe millioner nok til at komme på Forbes liste. Det samme skete for Kurt Cobain, der toppede listen i 2006, hvor 25 procent af rettighederne til hans sange indbragte 50 millioner dollar. Men Kurt Cobain kom slet ikke på listen året efter.

Michael Jackson og Elvis
De mange millioners indtjening bringer Yves Saint Laurent op på siden af Michael Jackson, der har tjent 90 millioner dollar siden sin død. Det er dog, ifølge Forbes, sandsynligt, at popstjernen vil rykke endnu højere op på listen næste år – og blive der.

Ligesom Elvis Presley, der altid er at finde I toppen af listen. I år er han nr. 4. Han tjente 50 millioner dollar (251 mio. dollar) – blandt andet på grund af salget fra en særlig Jailhouse Rock-barbiedukke.

Nummer to på listen er komponist Richard Rodgers og manuskriptforfatter, sangskriver og producer Oscar Hammerstein, der døde i henholdsvist 1979 og 1960. De tjente 235 millioner dollar (1,183 mia. kroner) tilsammen på salget af rettighederne til musicals som ’Oklahoma!’, ’The King and I’ og ’South Pacific’ til en hollansk pensionsfond.

J.R.R Tolkien og John Lennon er blandt de andre navne i top 13.

LÆSForbes liste over de bedst tjenende afdøde(eksternt link)

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede