Allerede for to år siden - i april 2002 - mødte Danmarks kommende kronprinsesse, Mary Donaldson, for første gang sin kommende svigermor, dronning Margrethe. Hun var nervøs, men kronprins Frederik beroligede hende med, at hans mor nok var lige så nervøs. Mødet gik godt, og så var vejen banet for forlovelse og nu giftermål. Det fortæller Mary Donaldson i et stort interview i Politiken Søndag. Vil have mange børn Interviewet er det eneste, Mary Donaldson har givet. Siden december har hun under private former talt med Politikens Ninka syv gange over ialt mere end tyve timer. Mary Donaldson siger i interviewet, at hun læner sig »mere og mere op ad sin skæbne«, at hun tror, at havde hun ikke mødt kronprins Frederik under OL i Sydney i 2000, så var det nok sket året efter under sejlkonkurrencer på Tasmanien. Mary Donaldson fortæller også, at hun længe før det blev officielt kom meget i Danmark - på Amalienborg. Og om sin kommende mand siger hun bl.a.: »Han har et varmt, varmt hjerte, han er loyal og ærlig, nærmende sig det dadelfri. Han er sjov. Han er så rar at være sammen med. Han er også nysgerrig, han kan være fuld af overraskelser«. Mary Donaldson siger, at hun og kronprinsen gerne vil have mange børn, at hun selv vil opdrage dem, men ikke isolere sig. Hun vil bl.a. tilbyde sin arbejdskraft til frivillige organisationer. Hvilke vil hun endnu ikke oplyse. Ny rolle for monarkiet Den kommende kronprinsesse har gjort sig tanker om monarkiet: »Samfundets udvikling peger mod en langt mere flad struktur, som medfører, at den kongelige familie ikke længere kan have den samme rolle som tidligere. Derfor tror jeg, de kongelige skal udvise klogskab nok til at se, hvor de kan fortsætte med at udvikle en strategi for overlevelse«, siger Mary Donaldson og tilføjer: »Måske er min tilgang lidt business-præget, fordi jeg har arbejdet med markedsføring og markeder«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
Alt er skønt ved feriecenteret, indtil børnene opdager et rum, der er gemt lidt væk
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
-
FDM-chef er overrasket over dansk ja til selv-kørende Tesla: Oplevede graverende fejl
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Matilde Dueholm







