Folkeligt engagement på alle niveauer er en nødvendighed, hvis et samfund ikke blot skal udvikle sig i sand demokratisk retning, men også på sigt holde denne kurs. Når det er sagt, er det imidlertid nødvendigt straks at tilføje, at det vil være endog meget svært at høste de gyldne frugter af et sådant engagement, hvis ikke statsapparatet er befolket af mennesker med rette sindelag. Det nytter jo ikke noget, at borgeren udfolder gode bestræbelser i almenvellets tjeneste, hvis embedsmænd, der burde være offentlighedens sande tjenere, drevet af magtbrynde - måske tilmed forsumpet i korruption - trækker i stik modsat retning. Her i landet skal vi, i almindelighed, love for den ubestikkelighed, der præger embedsmanden - og for den saglighed, han eller hun i behandling af det enkelte ærinde lægger for dagen. God grundholdning ingen garanti Når dette er sagt, bør det imidlertid straks tilføjes, at heller ikke inden for embedsmændenes rækker er en i alle henseender god grundholdning garanti for, at man i det enkelte tilfælde når det rigtige - forstået som: det mest velbegrundede - resultat. Der kan optræde svipsere, og en sådan har ramt Bagsidens Agrarfond. Denne fond har, som mange læsere vil vide, gennem måneder arbejdet for udbetaling af EU-landbrugshektarstøtte til privatborgere, som hjemme i vindueskarmen avler karse (Lepidum sativum). Logikken i en sådan udbetaling er meget let at få øje på, idet den gennemsnitlige danske familie i dag via skatten årligt betaler omkring 8.000 kr. til EU´s støtteordninger på landbrugsområdet - og når bønderne kan stikke sugerøret i kassen, hvorledes kan man da argumentere imod, at den gruppe, som i realiteten finansierer hele gildet, får samme mulighed? Bagsidens Agrarfond (BA), der som præsident har tidl. trafikminister, MF (K) Kaj Ikast, indsamlede i en hektisk periode op til EU-valget erklæringer fra danskere, som skrev under på, at de dyrkede karse derhjemme; samme borgere gav i øvrigt EU´s landbrugssatellit lov til at fotografere bakkerne, således at dokumentationen i alle henseender ville være på plads. Disse erklæringer sendte BA til Direktoratet for FødevareErhverv, og bad herefter om støtte - idet præsident Ikast med al sin erfaring og med sit gode navn og rygte ville stå som garant for, at pengene blev udbetalt i rette forholdsmæssige portioner til de tilmeldte karseavlere, der i alt tegnede sig for over langt over 100.000 kvadratcentimeter! Direktoratets svar er i alle henseender nedslående: Man afviser for det første, at Lepidum sativum kan betragtes som støtteberettiget, og tilføjer, at ansøgningen er indsendt for sent. Så let giver BA imidlertid ikke op. Spørgsmålet vil blive taget op snarest efter ferien, og sagsbehandler Anne-Mette Svenstrup, Vegetabilsk Kontor, kan godt hilse resten af Direktoratet for FødevareErhverv og sige, at præsident Ikast er så kampberedt, som skulle han sikre en ny motorvejsstrækning til det sydvestjyske!