Bjarke Ingels Groups vinderprojekt til et nyt Amagerforbrænding er virkelig radikalt. Det er modigt af det enige dommerpanel at pege på BIG’s vision.

Designet kortslutter nemlig vante adskillelser mellem bygning og landskab, arbejde og fritid, alvor og sjov: I forslaget bliver hele tagfladen på den kommende gigantiske affaldsforbrænding formet som en knap 100 meter høj vintersportsbakke med tre pister på tilsammen 1,5 kilometer, som kan anvendes året rundt.

I fald det bliver realiseret som foreslået, vil det være landets største alpine anlæg. Overfladen er en blød plastbelægning, som skulle være behagelig at falde på, og som om vinteren formår at holde på selv sparsomme mængder sne.

Sammen med specialister fra Topotek 1 & Man Made Land har tegnestuen gjort sig store anstrengelser for at imitere et rigtigt skiterræn. Således ophører skråningens beplantning af nåletræer langs randen cirka midtpå, som om man når trægrænsen ved 50 meter.

En række repræsentanter fra den danske skisportselite har over for tegnestuen og Amagerforbrænding sagt god for designet, der inkluderer en grøn og en blå piste og en sort pukkelpiste.

Højden på forbrændingsbjerget er bestemt af den indbyggede skorsten, hvis udmunding sidder som en beholder på toppen af bjerget oven på en Jorden Rundt-café.

Her har BIG sammen med Realities United udtænkt et spektakulært koncept: Røgen skal tilbageholdes i beholderen, indtil den rummer 200 kilo CO2, som derefter presses ud i en gigantisk røgring.

Leg til alvor
Ideen er ikke kun at gøre alvor til leg, men også at gøre legen til alvor. For med ringene vil CO2-udslippet for første gang kunne blive pædagogisk anskueligt. Hver gang, der er dampet fem ringe fra skorstenen, er der sluppet endnu et ton CO2 ud i atmosfæren; ethvert barn i København vil få et forhold til udledningen, og hvor hurtigt det faktisk går.

LÆS ARTIKELKøbenhavn får 90 meter høj kunstig skibakke

Om aftenen er det tanken, at røgringene kan blive belyst og altså fortsat kunne fungere som ikon for denne aldeles uhøjtidelige måde at illustrere forvandlingen af resterne fra vores forbrug til energi, damp og CO2.

Facadesystemet har tegnestuen udviklet sammen med Adams Kara Taylor, og det tænkes udført som et åbent flettet megamurværk af store aluminiumplantekasser. Det skal være en let og billig konstruktion, der med sine grønne vækster både bidrager til et bedre miljøregnskab og giver det en karakteristisk flimrende fremtoning.

En ny bevidst bæredygtighed
I konkurrenceprogrammet lå, at man skulle lave et besøgscenter og gerne tilføje rekreative kvaliteter, så værket ikke bare var byens bagside, men kunne være et stolt ikon for en ny bevidst bæredygtighed.

Det er dette aspekt, BIG griber bedre end nogle af de andre forslagsstillere. Området har i forvejen en del fritidsaktiviteter med en kabelbane til vandski, en gokartbane og en sejlbådehavn.

Det er typisk den slags aktiviteter, der rykker ind som de første, når gamle industriområder tømmes. BIG’s ræsonnement er, at man lige så godt kan koble dem sammen på forhånd. Forbrændingsanlægget skal jo alligevel have en kappe, så hvorfor ikke udforme den, så den bliver til mere end bare pynt?

En af konkurrencens andre besvarelser rummer et fantastisk smukt anlæg sammenstillet af gigantiske cirkelrunde glasskiver på højkant.

Dette storartede, mystiske og svært skulpturelle projekt er resultat af et samarbejde mellem superæsteterne Lundgaard og Tranberg Arkitekter og billedkunstneren Ingvar Cronhammar og ville uden tvivl kunne tjene som et værdigt ikon for industri, kraft og København ved indsejlingen til byen – helt i forlængelse af traditionen fra tidligere store kraftværksbyggerier, som Avedøreværket, H.C. Ørstedsværket, Svanemølleværket eller Vattenfalls store kulkraftværk, der med sine tre karakteristiske skorstene ligger lige nord for Amagerforbrænding.

Men deres fine projekt mangler dog det aspekt, som BIG’s trods alt mindre spektakulære, men funktionelt banebrydende projekt har: en direkte anvendelighed, der vil gøre den til et udflugtsmål, hvor dens placering kun 5 km fra centrum bliver betydningsfuld for byens borgere.

Med sin underholdende, klare idé har den et potentiale til at brænde igennem som et ikon i markedsføringen af Danmark som foregangsland i behandling af affald.

En succes på samfundsplan
Det er første gang, at BIG således rigtig får mulighed for at udfolde det, Bjarke Ingels selv kalder hedonistisk bæredygtighed. For at bæredygtighed kan blive en succes på samfundsplan, mener han, at vi helt må gøre op med den calvinistiske tankegang, der siger, at det skal gøre ondt, før det kan gøre godt.

Bæredygtighed skal være lystbetonet, sjovt og sexet. Bæredygtighed behøver ikke at betyde en nedgang i levestandard, det kan i stedet med det rette design af rammerne betyde, at vi får nye kvaliteter, der ikke tidligere var mulige.

SE FOTOBIG har tegnet skibakke til Amagerforbrændingen

Men forslaget rummer en del tekniske udfordringer, der skal afklares, inden det kan blive en realitet. Der skal oprettes en forretningsmodel, hvor forbrændingen ikke skal bekymre sig om driften af et vintersportsanlæg.

Som indretningen i en Apple-butik
I de nuværende skitser er der heller ikke taget stilling til brugernes sikkerhed, og tilstrækkelige værn langs pisterne vil givet ændre en hel del på bjergets udtryk og udsigten herfra.

Der findes nok heller ingen lovgivning, der angiver grænseværdier for partikelmængder i røg fra fabrikker udledt i form af ringe. Når man tænker at tilbageholde røgen og slippe en større mængde ud på én gang, bliver udledningen alt andet lige mere koncentreret i det øjeblik.

Og da røgen foruden vanddamp hovedsagelig består af CO2, skal man også sikre sig, at den skydes langt nok væk fra skiløberne, der ellers vil kunne få svært ved at trække vejret på toppen af bakken.

Men det er helt afgørende for vinderprojektet, at man ikke bare anser det for en form, som man eventuelt kan udelade skibakken fra. Den er nemlig et nybrud, der gør op med en århundredlang tradition for at funktionsopdele storbyen.

Ved fysisk at adskille fritid, fornøjelse og rekreation fra arbejde, industri og forurening kunne man også lave en mental udradering af miljøproblemet. I dag kan vi ikke længere ignorere vores affald, selve sorteringen og bortskaffelsen bør gøres lige så attraktiv, som vores indkøb af det er i butikkerne.

Det er heri, skianlægget har sin væsentligste funktion. Det gør bevidstheden om bortskaffelsen af det ubrugelige restaffald lige så attraktiv og sexet som indretningen i en af Apples flagskibsbutikker.