Arkitekter kan ikke længere tegne. Det har de computerprogrammer til. De kan åbenbart heller ikke tale. Vi hører i hvert fald ikke noget til dem i den offentlige debat om, hvordan vi skal bo i fremtiden«. Reklamemanden Frederik Preisler smiler sardonisk – og fortsætter så efter en lille kunstpause: »Måske kan arkitekter heller ikke tænke. Man kan i hvert fald godt få mistanken, når man ser de boligområder, de vil have os til at bo i«. Debatmøde Tilhørerne i det stuvende fyldte lokale i Arkitekternes Hus på Christianshavn ler. Nogle mere anstrengt end andre. Der er en del arkitekter til stede. Det er sidst på eftermiddagen. Arkitektforeningen har indkaldt til debatmøde om, hvordan vores byer skal indrettes i fremtiden, og om, hvordan arkitekterne kan påvirke udviklingen. LÆS OGSÅNy arkitektur: Forbrænding skal være sexet

Mødet markerer afslutningen på udstillingen af de 12 præmierede projekter i den konkurrence, ’Vis os hvordan vi skal bo – tæt’, Statens Kunstfonds arkitekturudvalg udskrev i august sidste år. Opgaven var at komme med visioner for, hvordan danskerne i fremtiden kan bo mere bæredygtigt, end vi gør i dag. For vi er det folkefærd i verden, der bor på flest kvadratmeter, i gennemsnit 52 kvadratmeter pr. snude. Og det har en høj pris: Det kræver ressourcer at bygge så stort og bagefter at vedligeholde og opvarme de mange kvadratmeter. De vildtvoksende parcelhusområder æder af landskabet, så store dele af Danmark i dag er forvandlet til diffuse arealer, der hverken er land eller by. Og når vi bor så spredt, får mange langt til arbejde og bruger både tid og brændstof på transport. Besvarelser som film I modsætning til andre konkurrencer om arkitektur skulle deltagerne i bo tæt-konkurrencen ikke aflevere deres besvarelser som tegninger og rumlige illustrationer på store plancher, men som en film af tre minutters varighed.