Forleden stod jeg backstage på Nationalmuseet og betragtede en caribisk karnevalsdragt med meget små hotpants. Den var turkis, orange og erotisk. Hen over bikinien bølgede guldfrynser, der tryglede om at blive sat i bevægelse.

Det handlede om frigørelse, fik jeg at vide. Sådan optræder unge kvinder i det tidligere Dansk Vestindien i dag, når de bearbejder arven fra slavetiden. Karnevalsdansen bliver en fejring af den frisatte krop, som ikke længere kan ejes og lænkes af plantageejeren med hans pudderparyk og pisk. Derfor har kostumet en vigtigt plads på udstillingen om Danmark som kolonimagt, der åbner midt i oktober. Min krop, mine grænser, min plads i verden!