En kiste udformet som en fugl, en voodoobegravelse, døde og begravede, der bliver gravet op og får nyt tøj på og bliver fotograferet sammen med deres efterladte en gang om året, et lig, der bliver brændt i mindst tre timer, så man er sikker på, at der intet er tilbage af kroppen, der kan hindre sjælen.
Døden er et fælles vilkår i alle kulturer. Men trods globalisering, industrialisering og kulturudveksling og -imperialisme er livet stadig mangfoldigt nok, til at døden bliver markeret på mange forskellige måder jorden over.
Det ved om nogen den danske fotograf Klaus Bo, der de seneste 7 år har opsøgt begravelser, bisættelser, ligbrændinger og andre døderitualer verden over for at dokumentere de vidt forskellige måder, forskellige folkeslag iscenesætter det sidste farvel med deres kære.
Fredag 13. oktober 2017 åbnede en udstilling med et udvalg af fotografier fra døderitualer så forskellige steder som Grønland, Ghana, Haiti og Indonesien.
OBS: Læser du artiklen på mobil kan det være nødvendigt at trykke på de enkelte billeder for at læse mere om dem.
Klaus Bos dokumentationer af menneskers måder at sige sine kære ret farvel på tværs af geografi, religioner og kulturer bliver her præsenteret under titlen ’Dead and Alive’, for døderitualer handler ikke blot om døden, de er i lige så høj grad manifestationer af livet:
»Døden er det eneste, vi mennesker har til fælles over hele Jorden«, udtaler fotografen i en pressemeddelse.
»Nogle mennesker lever i 10 minutter, andre i 100 år. Men vi har det til fælles at vi skal dø. Hvad vi så lægger i det, er det, der er forskelligt, og det er det, jeg gerne vil vise med mine fotografier«.
Udstillingen kan ses i København hos Landsforeningen Liv&Død, Nikolaj Plads 27 resten af året. Læs mere her.
Rettelse 20.10.2017: I en tidligere udgave af denne artikel optrådte desværre en række fejl. Blandt andet at Klaus Bo har arbejdet på projektet de seneste 15 år. Det rigtige antal år er syv. Vi skrev også, at en kiste i Upernavik i Grønland blev firet ned i jorden, men det lader sig ikke gøre, fordi jorden er frossen, og vi skrev om Klaus Bo, at »sjældent har han opholdt sig mere end et par dage i et enkelt land eller region, før han har fået kontakt med lokale, der har ladet ham fotografere et eller flere aspekter af netop deres måde at sige farvel til de døde«. Han har tværtimod opholdt sig meget længe de enkelte steder og taget sine billeder efter grundig planlægning. Vi skrev også om et ritual på Madagaskar, at »Ifølge den madagaskiske kristne tro er mennesket ikke lavet af jord, men af forfædrenes kroppe«. Den kristne kirke anser det imidlertid for at være et hedensk ritual. Fejlene er nu rettet. Politiken beklager.
fortsæt med at læse
