På Kongens Nytorv i København, hvor Kunstakamemiet holder til, kunne forbipasserede i dag se dette banner. »R.I.P. Det Kgl.  Danske Kunstakademi 1754-2107. Att: Kulturministeriet«, stod der.
Foto: Andreas Haubjerg

På Kongens Nytorv i København, hvor Kunstakamemiet holder til, kunne forbipasserede i dag se dette banner. »R.I.P. Det Kgl. Danske Kunstakademi 1754-2107. Att: Kulturministeriet«, stod der.

Kultur

Rektorer frygter nyt forslag om massefusion af kunstuddannelser

Danmarks kunstneriske uddannelser skal slås sammen, lyder forslag fra Kulturministeriets udreder. Det risikerer »at ofre kernefaglighederne i effektiviseringens navn«, mener rektor fra Kunstakademiet.

Kultur

Saml alle videregående kunstuddannelser i én organisation eller lav to store institutioner, der skal dække henholdsvis Øst- og Vestdanmark.

Sådan lyder det i det foreløbige oplæg til en analyse, som kulturministeren har bedt Henrik Sveidahl, rektor på Det Rytmiske Musikkonservatorium, om at udarbejde, og som Politiken har haft lejlighed til at se store dele af.

Analysen lægger med andre ord op til at sam- og/eller nedlægge hæderkronede institutioner som Kunstakademiet og Den Danske Filmskole. Og det vækker harme hos flere af de rektorer, som i begyndelsen af oktober blev præsenteret for analysens foreløbige scenarier.

»Jeg er virkelig i oprør. Scenarierne er meget vidtgående i centraliseringen af de kunstneriske uddannelser. Det virker til, at man er i gang med at ofre kernefaglighederne i effektiviseringens navn. Hvis det bliver til virkelighed, vil det få store konsekvenser for kultur- og åndslivet«, siger eksempelvis Sanne Kofod, rektor på Kunstakademiets Billedkunstskole og formand for Kulturministeriets rektorer.

Omvendt påpeger Sveidahl, at nyorganiseringen er nødvendig og henviser til stigende krav og faldende bevillinger.

Endnu er rapporten ikke offentliggjort, men efter Politiken fik det foreløbige indhold at se og henvendte sig til ministeriet, er offentliggørelsen angiveligt blevet rykket frem. Ministeriet forventer nu at fremlægge hele analysen på mandag.

Koncentration af magten

De planlagte fusioner er ikke nødvendigvis en hensigtsmæssig måde at organisere områderne på, vurderer lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på KU Stig Jarl på baggrund af en præsentation af oplæggets hovedpunkter.

»Min erfaring med den slags sammenlægninger er ikke den bedste. Det er jo en typisk embedsmandstankegang, da sådan en øvelse her vil gøre det mere overskueligt for embedsværket at holde styr på uddannelserne. Centralisering gør det lettere at udøve magt«.

Stig Jarl hæfter sig blandt andet ved, at ideen med uddannelserne er, at folk skal »ud i en kunstnerisk praksis i den virkelige verden« bagefter. Derfor er en tæt forbindelse til omverden essentiel, men det synes ikke at være blevet tillagt særlig vægt i de foreslåede scenarier. Tværtimod.

»Når jeg sidder og ser på kommissoriet, så står der, at analysen skal gennemføres med de kunstneriske uddannelsers særlige videngrundlag og nærheden til de kunstfaglige miljøer for øje. Og så er det jo dybt besynderligt, at man så foreslår en centralisering. Jo større systemerne bliver, jo flere overordnede regler der kommer, desto sværere bliver det som regel at opretholde den nødvendige fleksibilitet og dermed relationen til miljøet uden for den enkelte uddannelse. Men sammenlægninger er jo en generel tendens i uddannelsessystemet, selv om der sjældent er nogen, der jubler bagefter«.

Samme anke har Sanne Kofod. Hvis den billedkunstfaglige uddannelse skal være bedre, skal energien bruges på at specialisere sig endnu mere inden for sit eget felt, ikke bredere samarbejde, siger hun.

»Analysen modsiger alt det, jeg tror skaber en god kunstfaglig uddannelse. Jeg kan ikke se det fornuftige i at bryde syv institutioner op for at lave en eller to kæmpeinstitutioner med breddefokus«.

En anden ting, der har vakt undren blandt flere rektorer, er, at det alene er Henrik Sveidahl, som er blev bedt om at udarbejde analysen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ikke i orden, at man har bedt en person, som måske i forvejen havde en klar holdning til den her sag, om at stå i spidsen for arbejdet. Hans konklusioner er biased af hans egne holdninger, men jeg ved jo ikke, om det også er udtryk for ministeriets holdninger«, siger Sanne Kofod.

Svært for de små

Oplægget lægger op til et af to følgende scenarier: en model, hvor der oprettes »to multifaglige institutioner« i henholdsvis København/Sjælland og Jylland/Fyn. Den østdanske institution skal rumme billedkunst, scenekunst, film, klassisk musik og rytmisk samtidsmusik. Den i vest skal rumme to afdelinger for musik, en afdeling for scenekunst og en afdeling for billedkunst.

Det andet scenarie involverer én samlet national institution for de videregående uddannelser, der hører under Kulturministeriet – inklusive Forfatterskolen.

Hvis de foreslåede scenarier bliver til virkelighed, frygter Sanne Kofod, at enhederne udmønter sig i »ét kæmpestort musikkonservatorium«, hvor de mindre institutioner vil få svært ved at klare sig. Bekymringen for, at de store uddannelser vil blive for dominerende, deler hun med rektor på Forfatterskolen Jeppe Brixvold:

»Forfatterskolen har rod i de danske forfattermiljøer, og det medfører nogle fagspecifikke hensyn, som nogle gange går uden om det kulturministerielle felt. For eksempel har vi en interesse i formidling af litteratur og litterær talentudvikling, som den foregår på danske skoler og gymnasier og på universitetet. Vi har også en interesse i international litteratur, både igennem møder med udenlandske forfatterskoler og invitationer til udenlandske forfattere. De to ting ville vi hellere bruge midler og energi på«.

Faglig udreder: Nødvendigt

Kulturminister Mette Bock (LA) har ikke ønsket at kommentere sagen, men rektor Henrik Sveidahl fra Det Rytmiske Musikkonservatorium, der er udpeget af ministeren til at være faglig udreder på analysearbejdet, understreger dog, at han »ikke foreslår en centralisering«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Min analyse peger på, at den nuværende organisering af kunstskolerne ikke er bæredygtig. Kravene stiger, og bevillingerne falder. Det betyder, at vi fremover bliver nødt til at arbejde tættere sammen for at kunne opretholde det høje niveau, skolerne har i dag. Derfor foreslår jeg, at der etableres større fælles enheder, der rummer de nuværende skoler og kan løse de mange fælles udfordringer, vi står over for«, siger han.

»Jeg forstår godt rektorernes bekymringer, men vi er jo allerede en fælles sektor under ministeriet, hvorfra vi får vores bevillinger, og jeg tror, der er et enormt potentiale i at rykke sammen og pulje ressourcerne. Det er i hvert fald ikke en del af mit forslag, at konservatorierne skal komme og tromle de andre områder«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce