I dag for 36 år siden gik Jacob Ludvigsen blandt de forreste, da kassernen i Bådsmandsstræde blev besat af glade hippier.

»Det var en stor oplevelse at komme ind på en forladt kasserne og se at her var alt hvad man skal bruge af bygninger og friarealer. Og visionen var klar fra starten. Her skulle ligge en fri suveræn stat. Men så langt kom det jo aldrig«, siger han i et 36-års fødselsdagsinterview om den fristad han var med til at grundlægge.

Jacob Ludvigsen, som selv fylder 60 til december, bor i dag på Bornholm sammen med konen, og er mest kendt som journalist, klummeskribent, PR-mand.

Og så selvfølgelig som en af hovedkræfterne bag ungdomsoprøret.

Flyttede efter tre måneder
Men selv kunne Jacob Ludvigsen faktisk ikke holde ud at bo i den fristad, han i en artikel i 'Hovedbladet' opfordrede til at immigrere til, ved at løse billet til den nu nedlagte busrute otte.

Tre måneder efter indflytning, var han og konen dog tilbage i linie otte igen, denne gang tilbage over broen.

Det skyldes et styringsproblem, som den aldrende ungdomsoprører stadig ser som et af 'Stadens' aller største udfordringer

»Jeg mener jo, at man burde indføre demokrati på Christiania, sådan at man som minimum har et regelsæt, som minder om enhver anden forening. Det der fællesmøde er en pest. Det er et degenereret palaverdemokrati som tilsidesætter en lang række af de regler som gælder uden for Christiania«, lyder salutten fra Ludvigsen.

For mange obstruktioner
Han vil have frie og hemmelige afstemninger, styrket pressefrihed og en mere stringent talsmandspolitik.

Nødvendigheden af at få en demokratiseringsproces igang har senest vist sig i forbindelse med advokat Knud Foldschack og Realdania/KAB's forslag til en spiselig 'normalisering' af Fristaden, mener Ludvigsen.

»Det er alt for nemt at lave obstruktioner, og det viser sig til fulde i den langsommelige proces, som førte til den løsning, som jeg tror Christiania har grund til at være glad for. Der er det lidt flovt for Christiania, at de hele tiden har været nødt til at operere med mellemmænd, netop fordi de ikke har evnet at udpege et virkeligt repræsentativt styre«, siger debatøren.

Christianias succeser
Men alt skal ikke være kritik på en fødselsdag, og beder man Jacob Ludvigsen rejse sig op, slå på glasset, og sige et par ord i anledning af fødselarens 36 år, er der også et par roser imellem.

»Det er da lykkes at skabe boliger til 800 mennesker eller hvad der nu bor i dag. Så er der folkearkitekturen, som er en klar videreførelse af dansk kolonihavekultur«.

»Det er også lykkes at oprette en række mindre virksomheder, værksteder, serveringssteder og koncertsteder. I det hele taget at skabe et kulturliv«, siger Jacob Ludvigsen, som i sin egen vision for Christiania for 36 år siden også havde et universitet i tankerne.

Han peger dog på, at gennemsnitsalderen er steget noget siden dengang, for 'folkearkitekturen' og de Christianias boligregler giver ikke meget incitament for at flytte og give plads til de yngre.

Lene Espersens besættelsestropper
Jacob Ludvigsen har alt i alt varme følelser for fødselaren, som i øvrigt snart bliver 'normaliseret' lidt, så gennemsnitsalderen igen kan falde blandt beboerne.

Men han vænner sig aldrig til alle uniformerne, som patruljerer især den ene ende af Fristaden, i området omkring den vej som i folkemunde hedder 'Pusher Street'.

Og det er også blevet en del af Christiania nu, ifølge grundlæggeren.

»Jeg kan ikke lide at være der, når Lene Espersens (konservativ siddende justitsminister, red.) besættelsestropper spankulerer op og ned ad gaden. Så er der en ophidset og ubehagelig tilstand, hvor man som individ er fuldstændig retsløs. Jeg vil tilføje, at jeg også har ondt af den enkelte betjent«.

»I anledningen af dagen ønsker jeg friske ansigter, ny kultur, mere erhverv og indførsel af demokrati. Så er jeg overbevist om at Christiania har en fremtid«, siger Jacob Ludvigsen.