Når du først har oprettet en profil, går der ikke mange dage mellem invitationerne i din mailboks.

»Peter Jensen added you as a friend on facebook«, står der.

Peter kan være en kollega, en gammel klassekammerat fra folkeskolen eller ham fyren, du lige mødte i byen. Hvis du klikker på ’confirm’, har du en ny ven.

Danmark på 15. pladsen
Nu kan du kan holde dig opdateret på, hvad han ’laver lige nu’, læse den småsnak Peters venner skriver på hans ’wall’ og se de feriebilleder, han har lagt ind på sin profil. Og så kan du gå på opdagelse blandt Peters venner, som snart kan blive dine.

Danskerne elsker Facebook. 12 procent af os – 660.000 danskere – har nu en profil ifølge Facebooks egne tal.

Dermed ligger Danmark nummer 15 på verdensplan, hvor der nu er 70 millioner brugere. Og regner man det ud efter befolkningens størrelse, ligger vi på sjettepladsen.

Midt i mellem
Den typiske danske Facebookbruger er mellem 19 og 34 år. Stærkest repræsenteret er de 25-34-årige med 277.000 profiler. De 19-24-årige følger lige efter med 218.000 profiler.

Ekstern lektor i kommunikation på RUC Jonas Heide Smith beskriver Facebookbrugerne som dem, der er for gamle til MySpace og for unge til det rent professionelle LinkedIn.

»Facebookbrugere er den her sjove mellemvare, som ikke vil afskære sig fra muligheden for at få et godt jobtilbud, men heller ikke vil opgive muligheden for at bruge datingapplikationer og kigge lidt på venners venner og hygge sig lidt med de ikkeforpligtende ting på Facebook«, siger han.

Nordmændene topper
Selv om vi måske synes, at vi er godt med på Facebookbølgen, er vi stadig intet at regne i forhold til nordmændene.

Her har en fjerdedel af befolkningen en profil, og vores norske brødre overgås dermed kun af canadierne i deres Facebookentusiame. 27,8 procent hedder tallet for Canada.

Hvorfor lige netop canadierne, nordmændene og nu også danskerne er blevet så glade for Facebook, er ifølge Jonas Heide Smith mest af alt en tilfældighed. Men når det først er introduceret, griber det om sig og tager hurtigt fart.

Hallo, jeg findes
Facebooks succes i Norge undrer dog ikke den norske professor i antropologi ved Oslo Universitet Thomas Hylland Eriksen, der peger på, at nordmændene bor spredt og generelt er meget glade for ny teknologi.

Men i både Norge, Danmark, Canada og andre steder handler det om, at man kan markere sig som et knudepunkt i de netværk, der er afgørende i vores samfund – netværkssamfundet.

»På Facebook handler det egentlig bare om at blive set. I informationssamfundet er den største knaphedsressource andres opmærksomhed. Vi ser det også på den måde, vi bruger sms og e-mail. Vældig mange af beskederne handler sådan set bare om at sige: ’Hallo hallo, glem ikke, at jeg findes’. Det samme med Facebook. Og det at have 2.000 såkaldte Facebookvenner giver indtryk af, at man er en person, der sidder som en edderkop i et stort netværk. Og i et netværkssamfund er det en stor ressource for vældig mange mennesker«, siger Thomas Hylland Eriksen.

Rigtige venner?
Og så er det simpelthen smigrende at blive ’tilføjet’ som ven.

»Det opleves som et boost. Der er nogen derude, der er interesseret i mig. Det er en fantastisk god følelse«, siger Thomas Hylland Eriksen, der ikke er helt sikker på, om Facebookvennerne nu også er der for én, når der er problemer.

Men at fænomenet Facebook er kommet for at blive, er han ikke i tvivl om – selv om det godt kan have fået et andet navn og udseende om et par år.

Mere ydmyg plads
Også Jonas Heide Smith mener, at Facebook kommer til at bestå, men at det kommer til at indtage en mere ydmyg plads side om side med flere andre sociale sites.

Der er forlydender om, at Facebook har peaket i USA, og at folk er begyndt at melde sig ud. Det kan i sig selv være vanskeligt, fordi man kan deaktivere sin Facebookprofil, men ikke fjerne de oplysninger, man allerede har lagt ud, siger lektor i informatik ved Oslo Universitet Gisle Hannemyr.

Oplysninger slettes ikke
»Alt det, du lægger ind på Facebook, har virksomheden ubegrænset ret til at bruge. Inklusive billeder og private beskeder«, siger han: »Og som jeg tolker licensen, har de fortsat den ret, efter at du har deaktiveret din profil«.
Men den side af sagen har tydeligvis ikke skræmt hverken danskere eller nordmænd.

I mailboksen ligger der måske endnu en invitation. Det kunne være til gruppen ’Folk der går med gaffel er idioter’.

Det kunne også være en besked om, at Peter Jensen har opdateret sin profil. Han læser måske avis. Politiken håber vi.