Når Kaptajn Sortskæg lørdag morgen på tv border fjendens skib på ægte sørøvermaner ved at svinge sig over på dækket med et reb og med en krumsabel i hånden, udbryder han opmuntrende kampråb til sine mænd – på kurdisk.

Mange mennesker i Tyrkiet måtte nive sig i armen, da den tyrkiske statsradiofoni ved årsskiftet begyndte at sende på kurdisk i døgndrift.

Lige så mange mennesker i Tyrkiet var forinden overbeviste om, at de ikke ville se et sådant projekt blive søsat i deres egen levetid.

En revolution
Oven i købet af staten selv. Den såkaldt flersprogede tv-kanal TRT 6 med sloganet ’Vi er alle under samme himmel’ er derfor af mange iagttagere blevet betegnet som intet mindre end en revolution i Tyrkiets forhold til landets kurdere.

Tegnefilmen om sørøverkaptajnen Sortskæg er selvsagt for de mindste seere, men TRT 6 byder Tyrkiets omkring tyve millioner kurdisksprogede indbyggere i den østlige del af landet på blandt andet nyheder, kulturprogrammer og livekoncerter.

Det hele på et sprog, der i hele Tyrkiets 85-årige historie har været landets største offentlige hemmelighed.

Bjergtyrkere
Eksistensen af et stort ikke-tyrkisk folkeslag inden for republikkens egne grænser passede nemlig ikke ind i det officielle Tyrkiets fremstilling af en etnisk homogen enhedsstat.

Ingen har udtrykt forbudsmentaliteten mod kurderne bedre end 1980’ernes store kupgeneral og præsident, Kenan Evren, som væltede regeringen og skabte den forfatning, Tyrkiet i dag stadig regeres ud fra:

»Der findes ikke kurdere, men derimod bjergtyrkere. Ordet ’kurder’ er opstået fra de lyde, som fødderne frembringer, når man træder på nyfalden sne«, forklarede præsident Kenan Evren offentligt efter militærkuppet i 1980.

Den blodige borgerkrig, der siden 1984 har raset mellem regeringstropper og det militante Kurdistans Arbejderparti, PKK, en krig, som i dag fortsætter, dog på et lavere blus, har kun bidraget til mistænkeliggørelsen af kurdisk.

Strafbart
I årevis udløste det fængselsstraffe blot at lytte til kurdisk musik.

Men kontrasten til præsident Evrens benægtelse af, at kurderne overhovedet eksisterer, bliver større, når man spoler tiden frem til 2008, hvor en tyrkisk regeringschef for første gang brugte en kurdisk vending i en tale.

I en tv-transmitteret tale for få uger siden lykønskede ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan befolkningen med den nye kanal TRT 6 ved på kurdisk at sige »Tillykke med TRT 6«.

Sætningen var i parentes bemærket forkert og udtrykte ikke Erdogans lykønskning på korrekt kurdisk. En detalje, der også understreger, hvor nyt og ukendt kurdisk tale er i det offentlige rum i Tyrkiet.

Ophedet debat
Selv om det regerende og islamiskhældende Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) er kendt for at have iværksat betydelige reformer, siden det kom til magten i 2002, havde ingen regnet med et så stort og kontroversielt tiltag som TRT 6.

I 2004 tillod regeringen ganske vist kurdisk tv, men under meget snævre rammer. Privatejede tv-stationer kunne 30 minutter om ugen transmittere kurdisk oplæsning af nyheder.

Men med tvungen tyrkisk undertekstning. Kultur- og debatprogrammer på kurdisk var forbudt.

Derfor har den pludselige lancering af en 24-timers kurdisk kanal uden samme styring affødt en hidsig og ophedet debat i Tyrkiet.

Og den nationalistiske og sekulære opposition har da også hurtigt været ude med riven og beskyldt regeringen for blandt andet forfatningsbrud og gement stemmefiskeri med henblik på at vinde de vigtige lokalvalg, der skal afholdes i Tyrkiet i marts.

Indrømmelse til PKK
Men det egentlige problem med den nye tv-kanal er meget større, mener oppositionspartierne, som ser det som en indrømmelse til PKK, der står på terrorlisterne i USA og EU.

Oppositionsleder Deniz Baykal, formand for det Republikanske Folkeparti (CHP), advarer imod en glidebaneeffekt:

»Hvad nu hvis andre grupper begynder at kræve fjernsyn på deres egne sprog? På for eksempel arabisk og georgisk. Dette kan gå hen og få alvorlige konsekvenser. Enten har regeringen intet begreb om, hvad den har gang i, eller også ved den udmærket, hvor den vil hen med dette projekt«, sagde Deniz Baykal for nylig.

Han anklagede dermed indirekte AKP-regeringen for separatisme, der i Tyrkiet er ensbetydende med landsforræderi.

Kurdisk modstand
Der er imidlertid også modstand mod kanalen fra kurdisk side.

Tyrkiets eneste prokurdiske parti i parlamentet, Demokratisk Samfundsparti (DTP), opfatter ikke TRT 6 som et troværdigt tiltag fra regeringens side i forsøget på at løse det kurdiske problem.

Det sker udelukkende for at mildne kurdiske vælgere inden lokalvalget og for at imødegå en stadig stigende kritik om reformstilstand fra EU, som regeringen forhandler om optagelse med, siger DTP.

»De siger, vi alle er under samme himmel, mens de fra samme himmel kaster bomber ned over os. Hvis de vil vise oprigtighed, bør de fjerne samtlige restriktioner på vores sprog. Vi må jo ikke engang give vores børn kurdiske navne i dag«, sagde en DTP-talsmand i sidste uge til tyrkisk presse og pegede på, at der stadig eksisterer en række klare forbud mod at bruge kurdisk i det offentlige rum.

Forbudte bogstaver
Det er eksempelvis forbudt i Tyrkiet at anvende bogstaverne q, x og w, fordi de optræder i det kurdiske alfabet.

PKK, der har øgede kulturelle rettigheder for kurderne på sin politiske dagsorden, har også udtrykt sig negativt over for statens tv-initiativ, som betragtes som endnu en propagandakanal, regeringen vil bruge mod PKK, mener partiets ledelse ifølge telegrammer.

Men ikke alle kurdere er imod TRT Þeþ, som den hedder på kurdisk.

De ser kanalen som et kæmpe fremskridt mod en politisk normalisering, som vil være med til at gøre kurdisk mindre kriminelt og mere stuerent i den tyrkiske offentligheds øjne.

»Selv hvis dette her kun er en politisk investering i forbindelse med et lokalvalg, er det en meget opfindsom investering. Jeg ville ønske, flere politikere foretog lignende investeringer under deres valgkamp«, siger den kendte kurdiske forfatter Muhsin Kizilkaya til avisen Zaman.

Og selv kurdiske medlemmer af oppositionspartiet CHP går deres formand stik imod og roser regeringen for lanceringen:

»Jeg husker en tid, hvor vi måtte gemme vores kurdiske musikbånd væk, når bilen nærmede sig en trafikbetjent«, siger Halil Kartal, kredsformand fra den kurdiskbeboede by Van.