Radio Nova og The Voice har på et stormøde i dag fyret halvdelen af medarbejderne.

Samtidig blev det annonceret, at Radio City trækker stikket fredag 27. marts.

»De faste omkostninger var for høje«, siger Frederik Meyer, administrerende direktør i SBS Radio, der står bag de tre radiostationer.

Han overbragte fyresedlerne til de 43 medarbejdere, som allerede i dag mistede jobbet.

Men finanskrisen, omsætningen og et presset mediemarked har også noget at gøre med de massive nedskæringer, fortæller radiodirektøren.

Også Sky og TV 2 måtte stoppe
Claes Braagaard, direktør i mediebureauet OMD, er ikke overrasket over, at SBS Radio er i problemer.

»Først gik Sky Radio ned med et brag. Så forsøgte TV 2 sig, og de gik også ned. Så overtog SBS, og de kan heller ikke få det til at hænge sammen. Selv da der var højkonjunktur, havde de kommecielle radioer underskud. Når så markedet er på vej ned, så er det da først umuligt at tjene penge«, siger Claes Braagaard.

Radioerne står kun for halvanden procent af annoncemarkedet i Danmark, vurderer mediedirektøren, mens radioerne i England til sammenligning sidder på ti procent af landets annoncemidler.

I Frankrig har radioerne hele 12 procent af annonceomsætningen.

»De danske kommercielle radioer er for dårlige til at dokumentere virkningen af radioannoncer, men strukturen på radiomarkedet er også håbløs«, siger Claes Braagaard og efterlyser en ny lovgivning.

Alt for høje afgifter
Det er direktøren for kriseramte SBS Radio enig i:

»40 procent af hele vores omsætning sidste år var Koda/Gramex afgifter. Med udgifter til DAB-kanaler og de 1.000 timers nyhedsradio, vi skal producere ifølge public service forpligtelserne, når vi helt op på 50 procent af omsætningen«, siger Frederik Meyer fra SBS Radio.

Han erkender, at radioerne skal være bedre til at kommunikere med annoncørerne, men han mener alligevel, lovgivningen er det største problem for de kommercielle radioer i Danmark.

Ingen politisk vilje
Christian Scherfig, der er formand for Radio- og tv-nævnet, tror ikke, der er stor politisk vilje til at ændre på Koda/Gramex niveauet.

»Selvom det er så højt, at de kommercielle radioer har svært ved at etablere en rentabel drift«, siger han og peger på endnu et problem for radiostationerne.

Nemlig, at radiostationernes andel af medieforbruget er helt nede på 2,5 procent.

Væksten kom aldrig
Til sammenligning står radiolytningen for 4-5 procent af medieforbruget i Sverige og 7 procent i Holland.

Da de kommercielle kanaler var i udbud, regnede de fleste med, at markedet havde potentiale til at vokse, og det blev afspejlet i høje priser for en plads på Fm-båndet.

»Men væksten udeblev, og radioernes andel af medieforbruget er stadig nede på 2,5 procent«, fortæller Christian Scherfig.