Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 23. jun. 2009 KL. 11.26

Orgeludvalg frikender falske piber for mislyd

DR har måske fundet svaret på, hvorfor lyden fra DR Koncerthusets orgel forekommer indeklemt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danmarks Radio mener nu at være et skridt nærmere på vejen til at finde ud af, hvorfor Koncerthusets orgel holder på tonerne i stedet for at sende dem ud til publikum med den fulde kraft, som publikum forventede til indvielsen.

Orglet, som er Nordeuropas største, har kostet 16 millioner kroner og spiller dobbelt så kraftigt som det, der stod i den gamle koncertsal i Radiohuset.

Alligevel kan orglets 6.144 piber ikke spille igennem, og organister og lydeksperter har opstillet mange hypoteser, siden orglets svigtende efterklang blev åbenbaret under gallaåbningen.

Falske piber frikendt
Mistanken har primært været rettet mod de cirka 100 falske piber, som den franske arkitekt Jean Nouvel insisterede på skulle sættes op foran orglets rigtige piber.

Derfor har det orgeludvalg, som DR nedsatte i vinter, set nærmere på, om de lukker af for lyden. Men målingerne har vist, at det ikke ville gøre nogen forskel, hvis de falske piber blev fjernet.

LÆS OGSÅ: »DR-orgel er en skandale«

DR’s orgeludvalg har fundet frem til, at problemet i stedet for ligger inde i selve orglet, og det betyder nu, at holdet skal ind og pille ved selve orglet.

»Vi har en række hypoteser, som vi har undersøgt. Vi har valgt at satse på denne løsning, som virker indlysende forbedrende, i stedet for at bruge de samme penge på at undersøge yderligere«, siger DR’s radiodirektør, Leif Lønsmann.

I Danmarks Radio er de overbeviste om, at den kommende tids arbejde vil have en effekt, men de kan ikke sige med 100 procents sikkerhed, om de har fundet det endelige svar på, hvorfor orglet har en anden klang, end da det blev afprøvet i Holland, inden det blev sat op i Ørestad.

Justering kan klares på en uge
Der er endnu ikke regnet på, hvor mange penge Danmarks Radio skal punge ud med for at komme orglets skønhedsfejl til livs.

Ifølge Leif Lønsmann er der tale om en lille justering, som er en del af færdiggørelsen, og det betyder, at projektet bliver relativt billigt og kan klares på en uge, når arbejdet går i gang i starten af juli.

LÆS OGSÅ: Organist: Lyden dør i rummet

Orgeludvalgets plan er at gå ind i det 40 ton tunge orgel, som er så stort, at holdet kan gå ind og pille ved orglets hovedværk, hvor vægge og loft vender uheldigt.

Ekstra vægge bygges ind
»Det ligner lidt en højtaler, der vender omvendt, så lyden bliver kastet bagud og ikke frem mod publikum. Derfor bygger vi nu ekstra vægge og loft ind, som er vinklede, så lyden bliver reflekteret den rigtige vej«, siger Koncerthusets driftschef, Niels Erik Lund, til DR’s interne blad, DRåben.

Resultatet af eksperimentet kan hurtigt måles.

Hollandske Peter van Heuvel, der har bygget orglet, har indspillet et stykke musik på instrumentet, som det lyder nu.

Ved hjælp af datateknik kan orgeludvalget sættes til at spille stykket om og om igen, så målingerne kan sammenlignes.

Organist: DR er for optimistisk
Flemming Dreisig, der er organist i Københavns Domkirke, har været DR’s rådgiver vedrørende orglet, inden Koncerthuset åbnede.

Han har spillet på det til Koncerthusets indvielse og til en fredagskoncert.

Ifølge Flemming Dreisig buldrer orglet løs med så stærk en kraft, at man bliver døv, hvis man står inde i det, men tonerne når kun ud med under halvdelen af den styrke, som det var forventet.

»Jeg synes, at det er prisværdigt, at de går i gang med at kigge på det, for tænk, hvis det betyder noget helt epokegørende. Det er en udmærket ide at prøve forsøget af, for det kan umuligt koste en herregård. Jeg synes dog, at mine erfaringer tyder på, at der er et akustisk problem«, siger han.

Flemming Dreisig mener dog ikke, at DR skal tage til takke med små forbedringer, for ifølge ham skal der virkelig store forbedringer til, før orglet spillet med den kraft, som det er beregnet til.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 18.40
Kommissær. Olli Rehn udtalte i dag, at der stadig mangler svar på en række spørgsmål, før EU's anden redningspakke til Grækenland kan gives. - Foto: VIRGINIA MAYO/AP

EU: Grækerne skal finde 2,4 milliarder kroner

EU-kommisær lægger dog vægt på, at den græske spareplan er et vigtigt skridt på vejen.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:15

13. feb. KL. 10.34 TV Se Whitney Houstons sidste optræden