DR forsøger nu at forlænge efterklangen i den store sal i det nye koncerthus.

Koncertsalen er blevet hårdt kritiseret for ikke at levere den akustik i verdensklasse, som DR havde lovet.

Musikchef Leif Lønsmann mener fortsat ikke, det er nødvendigt med større ombygninger, men har iværksat en række mindre justeringer, der sammen kan forlænge efterklangen i rummet.

For kort klang
Flere anmeldere og lydeksperter mener, at efterklangen i den store sal er så kort, at musikken dør på vejen fra orkesterets instrumenter til publikums ører.

Man kan høre alt helt præcist i den nye sal, men bliver ikke rigtig omfavnet og rørt af lyden, fordi efterklangen er for kort.

DR har målt efterklangen til 2,1 sekunder i en tom sal.

Det svarer til 1,9 sekunder, hvis den er fyldt op med publikum.

LÆS OGSÅ Efterklangen i DR's koncerthus er død

Oprindeligt var målet 2,3 sekunders efterklang, og DR vil nu undersøge, om det er muligt at opnå ved eksempelvis at spartle de tusindvis af huller i væggene ud, så salen bliver lidt hårdere.

»Vi er tilfredse med salen. Der er ikke brug for store millioninvesteringer og ombygninger, som flere kritikere påstod«, siger musikchef Leif Lønsmann.

»Men når det er sagt, så arbejder vi med ørerne hele tiden, og hver eneste gang vi kan optimere lyden, gør vi det«.

Opstilling og vægtæpper
Derfor vil man i forbindelse med, at der alligevel skal stilladser op i salen til en hovedrengøring, undersøge, om det er muligt at spartle de mange huller i væggene ud uden at ridse i træet, og om det kan forbedre lydoplevelsen.

»Der er ikke planer om at trække rockwool ud bag væggene og opsætte gipsplader. Hvis det er det eneste, der kan øge efterklangen med et par decimaler, så gør vi ingenting, for det er helt marginale forskelle, vi taler om, som de fleste ører ikke vil kunne høre«, siger Leif Lønsmann.

Ifølge musikchefen har mange andre faktorer end rummets efterklang større indflydelse på lyden og publikums oplevelse af den.

For eksempel hvordan orkesteret er opstillet, hvordan det spiller, og hvordan vægtæpperne bruges.

»Og hver eneste gang vi har muligheden for at justere og regulere på alle de mange parametre, så gør vi det. Det er sådan man går til en koncertsal, og det vil vi komme til at gøre mange år frem i tiden«, siger han.

»Vi kan spille os til forbedringer«
Han understreger samtidig, at DR faktisk har gjort en dyd ud af, at efterklangen i salen skulle være kort for at sikre, at salen fik en meget klar og distinkt lyd, hvor man kan høre hver en tone, hvert et instrument, hver en stemme og hvert et knips med fingrene.

LÆS OGSÅ Topdirigent: Klangen mangler intensitet

Var efterklangen lang, ville tonerne overdøve og udviske hinanden.

Hvorfor laver I ting om allerede, når du tidligere har sagt, at I skulle bruge mindst et år på at lære salen at kende?

»Vi har spillet noget mere i salen, og hver gang vi spiller, lærer vi noget. Vi har også sandet, at vi kan spille os til forbedringer. Og så har kvikke hoveder fundet på lette og billige måder at lave forbedringer på. Det, jeg havde i tankerne, da jeg afviste, at der skulle ske noget, var store ombygninger. Og det kommer ikke til at ske. Det er små justeringer«.

Fra biograf til koncertsal
En af koncerthusets skarpe kritikere, tonemester Jan Juhler, siger, at der »enorm« forskel på, om efterklangen er 1,9 eller 2,3 sekunder i en koncertsal.

»Det er forskellen på lyden i en biograf og på en god koncertsal. Det er et meget stort gab, og man kan ikke tale om småjusteringer, hvis man ændrer efterklangen så meget«, siger Jan Juhler.

»Kan de få efterklangen op på 2,3 sekunder med publikum i salen, så begynder det at ligne noget. Men det er mærkeligt, at det kunne gå så galt, at den endte på 1,9, når der er brugt så mange penge på modeller og akustik«.

»Oprindeligt var målet 2,8 sekunder i en tom sal og 2,4 i en sal med publikum. Det er meget sværere at lave en sal mere klangfuld, end det er at gøre den mindre klangfuld«, siger Jan Juhler.

Udskældt orgel er blevet ændret
Også smertensbarnet, det 11 meter høje orgel, er blevet justeret for at give det mere lyd.

LÆS OGSÅ »Orglet er en skandale«

Loftet i hovedværket, der tidligere var lodret, er tippet på skrå, og der er sat reflekterende vægge på siden, så der bliver sendt mere lyd ud.

Det skulle gerne betyde, at lyden får saft og kraft.

Organist ved Københavns Domkirke, Flemming Dreisig, har været rådgiver på orgelet og var dybt skuffet over den lyd, der kom ud af det.

Kritiker: Det kan sagtens virke
Han har endnu ikke hørt det spille med de nye justeringer, men glæder sig over, at man endelig forsøger at få efterklangen i salen op på 2,3 sekunder.

Efterklang er helt afgørende for orgellyd, siger han.

»Når man er nede i så lave værdier, så kan små marginaler og decimaler gøre, at det opleves meget anderledes. Selv om det lyder af lidt, så skal man ikke kimse ad det. Det kan sagtens have en virkning«, siger han.

Tonemester Jan Juhler forstår ikke, hvorfor den manglende volumen på orgelet ikke er kædet sammen med den manglende efterklang i salen.

»Når det ikke lyder af noget, så er det måske, fordi salen er død. Et orgel er kendetegnet ved sit rum. Og uden ordentlig efterklang kommer det aldrig til sin ret«.