Hvis man skal lave et signalement af nutidens unge, sådan som Pirat TV ser dem, så gider de ikke se tv i fjernsynet, men kun i korte klip på nettet.

Fjernsyn er nemlig noget med en mand i slips, der fortæller om, hvad der allerede er sket i løbet af dagen. Eller en forkølet mand, der hakker ukrudt i sin have.

De 15-25-årige vil have satire og spas eller noget reality, det må gerne være grænseoverskridende og ironisk, og man skal kunne dele klippene med sine venner via Twitter eller Facebook. Med andre ord: De unge vil have YouTube. Og det findes jo allerede.

Det lyder illegalt
Men hvordan laver man så ungdoms-tv i dag, hvis man er Danmarks Radio?

Man kalder det Pirat TV, så det lyder illegalt og alt andet end statsligt, og så laver man ellers små klip ud fra devisen: ’Same-same, but different’.

Det, som adskiller Pirat TV fra YouTube og lignende videotjenester på nettet, er, at det udelukkende er professionelt lavet tv, som vises i noget bedre lyd- og billedkvalitet. Produktionen er sat i system, og brugerfladen er lækker. Og ja, det gør faktisk en forskel.

Der er tre slags indhold på Pirat TV:

Først og fremmest nyskabte produktioner til mediet, desuden gamle klip fra især DR 2’s satire-arkiv og for det tredje udvalgte eksterne klip på nettet.

Brian M. taler sort
De eksterne produktioner er eksempelvis fem danske musikvideoer udvalgt af Augusta, der til daglig anbefaler links i programmet Spam.

Hun fortæller kort og præcist, hvorfor videoerne er gode, og hvem der har produceret dem. Der er også en blog med links til YouTube-klip, og det er cirka de samme klip, som allerede er populære på Facebook, såsom det med Brian Mikkelsen, der taler sort i forsøget på at formulere, hvor uintelligente de autonome er.

Klippene fra arkivet tæller herlige gensyn med brudstykker af bl.a. Casper & Mandrilaftalen, Banjos Likørstue, Vladimir & Kennedy og første sæson af Drengene fra Angora. Det er i reglen godt udvalgte højdepunkter, som får nyt liv i denne sammenhæng. Ud over satire er der også kærlighedsprogrammer som Hjerteflimmer og Pigerne mod drengene.

Der hvor Pirat TV for alvor står sin prøve, er de nye egenproduktioner. Her er en vifte af programmer med vægten på satire og dokumentar og ikke mindst blandingen af de to.

Rødgrød med fløde smager sødt
I serien Perlevenner sættes to indvandrerdrenge til at anmelde udvalgte eksempler på ærkedansk kultur, fra Olsen-banden til kolonihavehus.

De holder en vis distance til dansk kultur og omtaler danskerne som ’dem’. Om Olsen-banden lyder det f.eks.: »En bande med kun tre? Typisk dansk«. Rødgrød med fløde smager alt for sødt, og Det Kgl. Teater er det kedeligste, de nogensinde har været udsat for, da man får stress af at skulle sidde stille.

Mere positivt stemt er de over for loppemarkeder og især tv-serien Klovn, som får topkarakter – »ornli’ dansk humor«. De er søde og morsomme og er sat i den rolle at spille sig selv, hvilket de gør glimrende, især fordi der også kører et spil de to forskellige temperamenter imellem. Man får et nyt blik på velkendte rød-hvide fænomener, og der spilles på stereotyperne om indvandrerdrenge, samtidig med at de punkteres.

Børnepunk i Valby
Lige i øjet er også dokumentaren i fem afsnit om Børnepunkbandet fra Valby, hvor man følger tre meget unge drenge, der trykker den af i deres punkband Reaktion med numre om stress og genbrugsbutikker.

De har store drømme, men ikke alle er lige indstillet på at øve, så der er konflikter undervejs. Den ene holdning er, at »man behøver ikke være de bedste for at spille punk«, men på den anden side: »Hvis ikke vi øver, kunne vi lige så godt blive et hyggejazzband, der bare mødes og jammer lidt«.

Drengene kommer fra et villakvarter, og deres forældre er professionelle klassiske musikere. Men som de siger: »Der er overhovedet ingen energi i klassisk musik«. Deres største drøm er at indspille en ep. Ikke en cd eller en lp, men en ep.

De får en aftale med Lasse, der har et studie, og betaler ham en pizza for at indspille deres numre. Det kræver mere disciplin, end de er vant til: »Det er fandme godt, vi ikke er Metallica og skal spille et helt album med numre, der varer 7 minutter eller sådan noget«. Det er en fryd at følge Reaktion, og når de fem afsnit er forbi, får man helt lyst til at tage til koncert med dem og give dem en krammer.

Skjult kamera
I den mere YouTube-agtige ende laver en af pirat-bagmændene, Christian Trangebæk, nogle korte sekvenser med grænseoverskridende skjult kamera.

Det er en slidt genre, men man må sige at han gør det godt, når det nu skal være. Og da han fisker en cykeltyv ved at sidde oppe i et træ med en fiskesnøre forbundet til en ulåst cykel, er det svært som cykelejer ikke at fryde sig over den forskrækkelse, tyven får, da han opdager, hvad der foregår.

Decideret mislykket er tegnefilmssatiren ’Halvsent med Luxboe’.

Ideen har ellers masser af potentiale, nemlig at bruge politikeres og kendisers interviewsvar på nogle nye og helt andre spørgsmål. Det er bare ikke sjovt at se B.S. Christiansen blive spist af piratfisk eller Villy Søvndal drikke asylbørns blod. Det er gjort bedre og morsommere andre steder.

Hårdt og funky klippet
Korte klip fra nyhedsstrømmen bruges til gengæld vellykket i den samfundskritiske ’Mashup debat’, hvor unge med markante holdninger sættes op over for den generelle nyhedsstrøm.

En hjemløs fortæller om sin tilværelse afbrudt af indslag fra ’Liebhaverne’; en overvægtig pige kritiserer den måde, kvindekroppen repræsenteres i medierne; en KU’er kalder de autonome for forkælede og rydningen af Ungdomshuset for en festdag for ejendomsretten. Det er hårdt og funky klippet og er samtidig skarpe indlæg i debatten, som fortsætter i kommentarer på hjemmesiden.

DR har oppet sig, hvad angår den tekniske brugerflade.

Det er lækkert og overskueligt, man kan navigere i de over 400 klip på forskellige måder, og billede og lyd er bare i orden.

Tre gange er det dog sket for mig, at det hele er gået i stå, og jeg har måttet indlæse siden forfra. En lidt spøjs ting, som jeg lige skal vænne mig til, er, at når et klip slutter, begynder et nyt, uden at man skal gøre noget.

Der skabes altså et flow, men det bliver sværere at komme ud af døren eller i seng, for man bliver hele tiden fodret, indtil man aktivt siger fra og trykker stop.