Annonce
Annonce
Annonce
Bøger 27. sep. 2012 KL. 14.48

Anmelderne: Rowlings roman er ikke al opmærksomheden værd

Efterlysning fra kritikerne: Hvor er Harry Potter, når man har brug for ham?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

J.K. Rowling

The Casual Vacancy (på dansk 'Den tomme plads') er forfattet af Joanne Kathleen Rowling - også kaldet J.K. Rowling.

Født 31. juli 1965 og opvokset i Yate i Gloucestershire, Storbritannien.

Skrev sin første historie som seks-årig - historien handlede om en kanin med mæslinger.

Mellem 1997 og 2007 skrev hun de syv bind i Harry Potter-serien (4.100 sider). Serien er oversat til 74 sprog og solgt i over 450 millioner eksemplarer på verdensplan. Herhjemme er der solgt 1.825.000 Harry Potter-bøger. Det første bind udkom på dansk i 1998, det sidste i 2007.

Bøgerne er blevet omsat til otte stærkt billetsælgende storfilm med Daniel Radcliffe i hovedrollen som troldsmandslærlingen.

Harry Potter-serien betød, at JK. Rowling gik fra at være alenemor på bistandshjælp til at blive milliardær og en af Storbritanniens rigeste kvinder.

Har været gift to gange og har to døtre og en søn.

Har modtaget adskillige bogpriser - heriblandt den danske H.C. Andersen Litteraturpris i 2010.

J.K. Rowlings hjemmeside (eksternt link)

Kilde: BBC, The Guardian, The Sunday Times, Gyldendal.dk

Der er en tom plads dybt inde i hjertet af denne roman

Michiko Kakutani, New York Times

»Den er ikke bare overdrevet banal, den er også fuld af deprimerende klichéer. Og den er ikke bare skuffende - den er kedelig«.

Sådan lyder det i New York Times' anmeldelse af J.K. Rowlings 'The Casual Vacancy', der udkommer i dag.

Forfatteren er som bekendt ophavskvinden til de syv bind om troldmandslærlingen Harry Potter, og bogen beskæftiger sig med mange af de samme temaer, skriver New York Times-anmelder Michiko Kakutani.

En tom plads i romanens hjerte
For romanen handler om voksenlivets tab og byrder og det faktum, at alle skal dø. Men den nye bog savner dybde på det følelsesmæssige plan, skriver hun.

»Faktisk er der en tom plads dybt inde i hjertet af denne roman«, lyder skudsmålet fra New York Times-anmelderen med et ordspil på romanens titel.

LÆS ANMELDELSEN Darkness and Death, No Magic to Help (New York Times)

Anmelderen anerkender dog, at fortællingen i 'The Casual Vacancy' tager fart undervejs, men »det tager mange sider at nå så langt«.

»Det er som om, at det at skrive om virkelighedens verden har hæmmet Rowlings mirakuløst opfindsomme fantasi«, skriver hun.

Forudsigeligt plot
Venligere, men stadig lunken, er modtagelsen i Rowlings hjemstavn.

Fanbasen vil nok mene, at smagen er lidt bitter, eftersom den helt savner Harry Potter-bøgernes varme og charme. Alle figurerne er enten ret forfædelige eller selvmordstruede eller døde

Theo Tait, The Guardian

The Guardians anmelder Theo Tait konstaterer, at 'The Casual Vacancy' er en »solid, konventionel og beslutsomt ueventyrlig britisk roman om livet på landet«.

HANDLINGEN J.K. Rowlings nye bog er virkelig ikke for børn

Han mener, at romanen - ligesom Potter-bøgerne - har en stærk motor under hjelmen, og ligesom New York Times-anmelderen bemærker han, at Rowling synes at have et særligt godt greb om skildringen af teenagerne blandt figurerne.

Til gengæld er plottet forudsigeligt, ligesom slutningen drukner i melodramatisk sovs, mener The Guardians anmelder.

»Den er ikke noget mesterværk, men den er slet ikke dårlig. Intelligent, jævn og ofte sjov«, skriver han.

LÆS ANMELDELSE Sex, drugs og bandeord - alt muligt, Harry Potter aldrig kunne finde på (The Guardian)

The Guardian-anmelderen tilføjer, at han sagtens kan se den omdannet til en tv-serie i tre dele - og det er vist ikke ment som en ros.

»Fanbasen vil nok mene, at smagen er lidt bitter, eftersom den helt savner Harry Potter-bøgernes varme og charme. Alle figurerne er enten ret forfædelige eller selvmordstruede eller døde. Men det værste, man kan sige om den, er nok i virkeligheden, at den ikke fortjener den mediehype, den har fået«, skriver Theo Tait i The Guardian.

Til sidst i 'The Casual Vacancy' er der ingen tryllestave at vifte med, ingen fortryllelser, der kan få al ulykken til at forsvinde. Der er ingen nåde

Allison Pearce, The Telegraph

»Der er ingen nåde«
The Telegraphs anmelder Allison Pearson kan i sin anmeldelse ikke løsrive sig fra, at det er Harry Potters skaber, der står bag den krasse realisme i 'The Casual Vacancy'.

LÆS OGSÅ J.K. Rowling-roman er omgærdet af massiv sikkerhed

At den samme forfatter, der formåede at få millioner af børn til at læse bøger, nu har skrevet en roman, som forældre over hele verden bør gemme væk fra poderne.

»Til sidst i 'The Casual Vacancy' er der ingen tryllestave at vifte med, ingen fortryllelser, der kan få al ulykken til at forsvinde. Der er ingen nåde. Et barn findes død, et andet er druknet. Næsten ingen i historien elsker nogen, og forfatteren er ikke meget venligere«, skriver Allison Pearson i The Telegraph.

LÆS ANMELDELSE Harry Potters fortryllelse brudt (The Telegraph)

J.K. Rowling er en snæversynet, venstredrejet demagog, der skælder ud over det, hun opfatter som latterlige middelklasseværdier, samtidig med at hun er ude af stand til at se, at hendes eget frodige krat af særdeles fine følelser og fordomme er befængt med den samme slags ensporethed

Jan Moir, Daily Mail

»Et 500 sider langt socialistisk manifest«
Mere direkte i sin kritik er Jan Moir i the Daily Mail.

En bidragende årsag kan selvfølgelig være, at de mest usympatiske typer i romanen læser netop Daily Mail.

Jan Moir mener i hvert fald ikke, at J.K. Rowlings roman kan leve op til mediehysteriet op til udgivelsen.

»I hvert fald ikke, med mindre man gerne vil have et 500 sider langt socialistisk manifest forklædt som litteratur proppet ned i halsen«, skriver Jan Moir.

»Eller ikke med mindre man, ligesom J.K. Rowling, er en snæversynet, venstredrejet demagog, der skælder ud over det, hun opfatter som latterlige middelklasseværdier, samtidig med at hun er ude af stand til at se, at hendes eget frodige krat af særdeles fine følelser og fordomme er befængt med den samme slags ensporethed, som hun er så hurtig til at få øje på hos andre«, skriver Daily Mails anmelder.

LÆS ANMELDELSEN Hvor er magien i denne historie om middelklassemonstre (Daily Mail)