Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Selvfedme. J.. K. Rowling fortæller sin omfattende historie om høj og lav, voksne og børn, rige og fattige, i en ligefrem og usofistikeret krønikeform.
Foto: CARSTEN ANDREASEN (arkiv)

Selvfedme. J.. K. Rowling fortæller sin omfattende historie om høj og lav, voksne og børn, rige og fattige, i en ligefrem og usofistikeret krønikeform.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rowling genoptager kampen mod mørkets kræfter i bidende samtidssatire

J.K. Rowlings voksenroman er en social indigneret og politisk korrekt spændingsroman.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hovedpersonen er ikke bare død, han er stendød.

Fænomenet konstateres af en vis Howard, »som om der var grader af dødhed, og Barry Fairbrother var ramt af en særlig ondskabsfuld form«.

Ikke desto mindre optræder Barry Fairbrothers spøgelse lyslevende som afsender af de mest dødbringende e-mail på landsbyen Pagfords hjemmeside. Der er teenagere på spil.
Den tomme plads

Nu havde de voksne ellers lige tænkt sig at køre deres magtkamp efter voksne regler. Barry Fairbrother, som dør på side to i romanen, efterlader en ledig plads, A Casual Vacancy, i byrådet, og kampen står om denne plads.

Fairbrother har været lidt af en socialpolitisk helt. Ikke blot har han kæmpet for at holde sin idylliske landsby, Pagford, administrativt knyttet til det sociale betonbyggeri The Fields i den nærliggende by Yarvil.

Han har også personligt været involveret i at hjælpe arme skæbner fra The Fields, og han har trænet roning med et team af piger fra alle sociale lag.
Hårdt miljø

16-årige Krystal, hvis mor er prostitueret heroinmisbruger, og hvis lillebror er så omsorgssvigtet, at han dårligt har et sprog, har roet med i Fairbrothers 8'er.

Krystal har meget at byde på, og alle tager for sig af retterne, teenagedrengene først og fremmest, men læseren sådan set også, for hendes underklasseengelsk er med til at drive romanen frem:

LÆS OGSÅ

»I tole your fuckin' 'usband -«, siger hun til viceskoleinspektørens kone, som anklager hende for at have grinet, da det blev meddelt i gymnastiksalen, at Fairbrother var død: »Your 'usband said sumthin' abou' Mister Fairbrother, right, (…) and I couldn't fuckin' ...«.

J.K. Rowling kan sådan en tøs og hele hendes hårdt ramte miljø, og hun holder af hende. Men det redder hverken Krystal eller hendes lillebror fra en grusom skæbne i romanen.
Kontraster

Der er morderisk langt fra Yarvils sociale beton til det hyggelige brolagte torv i Pagford kun få kilometer derfra.

Her har allerede omtalte Howard Mollison sin delikatesseforretning, som over tredive år er blomstret i en sådan grad, at Howard er blevet bykonge i Pagford. Han er formand for byrådet, The Parish Council, og han står for alt det modsatte af afdøde Barry Fairbrother.

Enhver kontakt til The Fields skal afbrydes, hvis det står til Howard, især skal metadonklinikken Bellchapel omgående nedlægges. Howard vil have sin søn, advokaten Miles, ind på den ledige plads.

Kærligheds- og sexaffærer
Howard er så grotesk fed, at maven når ned til knæene, hvad der får alle, der ser ham, til at tænke på hans penis: Hvornår han sidst har set den, og hvordan han egentlig kan bruge den til noget.

Men fire hundrede sider længere fremme i romanen meddeler Barry Fairbrothers spøgelse på byens hjemmeside, at deli'ens ekspeditrice, Maureen Lowe, »jævnligt smager på Howards fineste salami«. Den kan byens sladder så sætte tænderne i.

Pagford myldrer med kærligheds- og sexaffærer på kryds og tværs mellem familierne.

Centralt står en trekant mellem socialrådgiveren Kay (mor til Gaia og sagsbehandler for Krystal), advokaten Gavin og enken efter Barry Fairbrother, som hedder Marry. Voksne teenagere? Vi er alle teenagere for Vorherre og J.K. Rowling.
Teenagernes synsvinkel

Howard Mollison minder om Harry Potters stedfar, Vernon Dursley, og hele Pagford er som en udvidet model af Ligustervænget 4, hvor Dursley'erne jo bor i Potter-bøgerne med det særlige rum under trappen indrettet til Harry.

Hvilket så langtfra er den eneste forbindelse fra Potter til Pagford: Alverdens Pot'ologer og Pot'ofister vil snart begynde at hacke sig ind på skjulte koder til troldmandsskolen Hogwarts og hele det Harry'ske univers via profiler på Pagfords hjemmeside.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Vel er de mugglere alle til hobe i 'Den tomme plads' (som bogen kommer til at hedde på dansk), og vel er bogen skrevet for voksne (blev Potter-bøgerne ikke også det i stigende grad?), men det er ligesom i troldmandsbøgerne teenagerne, der har både sympatien og synsvinklen. Med bumser og pjæk og sex på hjernen, med barske omgangsformer og patologisk egoisme, men også med en sitrende skarp følsomhed, der får dem til at se direkte gennem deres forældres forstillelse.

Både godt og ondt
Og i modsætning til deres forældre kan de finde ud af det med it og internettet, så ingen skal vide sig sikker for Barry Fairbrothers spøgelse. I forholdet mellem de halvvoksne børn og de alt for voksne forældre lurer en ondskab, som professor Snape på Hogwarts nok ville kalde mørkets kræfter.

Og ligesom Snape jo snor sig gennem Potter-bøgerne, uden at det for alvor er til at gennemskue, om han hører til Dumbledore eller Voldemort, de gode eller de onde, sådan er de mange forskellige store børn her i bogen fyldt med både godt og ondt.

Den vittige Fats, den benhårde Andrew, den dårende sexede Gaia, masser af andre, og hvor er de hårde ved hinanden. I den pakistanske familie Jawanda, hvor begge forældre er læger, er datteren Sukhvinder en selvmordstruet cutter, som sidder og skærer i sig selv med sine barberblade, når familien er gået i seng.

Ligefrem krønikeform

J.. K. Rowling fortæller sin omfattende historie om høj og lav, voksne og børn, rige og fattige, i en ligefrem og usofistikeret krønikeform. Farce blandes med tragedie, grin med gråd. Rowling har en rungende humor og et absolut gehør for, hvordan og hvor morsomt folk dog taler i deres forskellige sociale lag. Hendes satire er bidende og forsimplende, og hvad hun har at sige står højt og tydeligt oppe på linjerne, man behøver ikke lede med sit finlitterære forstørrelsesglas nede i mellemrummene. 'The Casual Vacancy' er en socialt indigneret samtidsroman, et misantropisk manifest om middelstandens dumhed, aggressivitet og smålighed, en sang om menneskenes rørende lyst til hinanden, en politisk korrekt spændingsroman om det gode, det onde og det (u)mulige forsvar mod mørkets kræfter.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden