Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

sympati. Rowling er en elegant eventyrfortæller med sympati for de små og udstødte, med god brod mod gold griskhed og modeliv uden sjæl.
Foto: Lefteris Pitarakis/AP

sympati. Rowling er en elegant eventyrfortæller med sympati for de små og udstødte, med god brod mod gold griskhed og modeliv uden sjæl.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Harry Potters mor har skrevet en elegant privatdetektivroman

Robert Galbraith alias J.K. Rowling står bag en klassisk spændende krimi.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den 25-årige blonde og buttede Robin fra Yorkshire er flyttet til London med sin forlovede for at opdage og opleve metropolen, du kun bliver træt af, hvis du er træt af livet.

Hun er droppet ud af universitetet, siden kontoruddannet.

På udkig efter et varigt job bliver hun vikar for privatdetektiven Cormoran Strike.

Faktisk samme dag som denne bliver smidt ud af kæresten, en kuldslået køn overklassekvinde, knibske Charlotte, født og runden af den britiske kostskoleadel, sølvske i sin søde mund, et skoleslips af guld som navlestreng.

Strike derimod er uægte søn af en popstjerne og veteran med benprotese fra en af nationens sidste krige.

Ugler i mosen Synkront med at provinspigen og detektiven mødes på job, bliver de sat til at undersøge de nærmere omstændigheder ved en supermodels fald fra en af Londons dyreste balkoner.

Øjensynlig selvmord, måske mere sandsynligt mord, i hvert fald ifølge hendes nærmeste familie, der dog viser sig at være mere gustne end godhjertede. Ja der er flere ugler i mosen end i et mellemstort fuglereservat.

Den smukke døde pige, af sine modevenner kaldet for gøgen, flyver således posthumt videre som fortidens spøgelse.

Således kører vi ud i Storbritanniens gamle hovedstad på nye eventyr af den slags, Raymond Chandler fortalte i sin tid. Om en ridder uden dadel over for de nøgne og de døde, de fattige og de rige.

’Gøgens kalden’ er nemlig fuld af ’chandlerismer’.

Sofistikerede metaforer og malende overdrivelser, rappe replikker og en syrlig knytnæve mod en klassebevidst overklasse, der kender prisen på alt, værdien af ingenting.

Hviler i historien
Galbraith skriver inciterende og skønsomt i lange, gode passager og kapitler, tager sin tid og dvæler ved detaljer, som langsomt åbner romanens personer op.

Milevidt fra Lars Kepler og lignende konsorter, som knapt og kort klipper intrigen til uden et åndsaristokratisk instinkt for den litterære småtingsafdeling, hvor spænding ikke altid behøver at ligne bjergbestigning og biljagt.

Tværtimod er der i ’Gøgens kalden’ en tilbagelænet længde og temporigtig langsommelighed, der viser, at forfatteren både hviler i sin historie og lader det brogede venskab få en chance, mens en bittersød romance synger på sidste vers.

Den kunstneriske krimiroman er nemlig nærmere romantikkens ensomme veje med eventyrets snoede sidegade som solstrejf i mørket, tilpas distance til effektfuld splat, vold uden grænser og hæmningsløs action som akkompagnement.

En elegant eventyrfortæller

Betyder det noget for min bedømmelse, at det er J.K. Rowling, som står bag? På en måde. Men ikke som du tror, kære læser.

Når andre er gået i stå i ’Ulysses’ eller ’På sporet af den tabte tid’, er jeg stået af i ’Harry Potter’. I min familie er han en faderløs mor og børn-oplæsningsaffære.

'Gøgens kalden' er for alle (krimi)fans, som elsker rigtig litteratur, moderne ridderlighed og rimelig retfærdighed

Her viser Rowling, at skylden kan være min. At hun er en elegant eventyrfortæller med sympati for de små og udstødte, med god brod mod gold griskhed og modeliv uden sjæl.

Den aparte mand og kvindes venskabelige udvikling er set før, men sjældent med både morsom satire og fragil esprit.

LÆS OGSÅ

Umiddelbart ville jeg have gættet på, at pseudonymet stod for enten Ian Rankin eller Kate Atkinson, der også skriver om elitesoldater som ensomme snushaner.

Ikke helt galt i byen, Rowling bor i samme stad som Rankin og Atkinson, Edinburgh, der fødte genrens fader, Conan Doyle.

’Gøgens kalden’ er for alle (krimi)fans, som elsker rigtig litteratur, moderne ridderlighed og rimelig retfærdighed. Som desværre ikke i virkeligheden sker fyldest, men i den superbe krimi immer er tintet af håbets princip.

Hvor ikke altid de onde ler og de gode græder til sidst.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden