Indtil for nylig var det om ikke pinligt, så i hvert fald mindre fint, hvis en forfatter valgte at udgive sine egne romaner.
Det lå underforstået, at baggrunden for selvudgivelsen var, at de etablerede forlag havde sagt nej tak til manuskriptet. At de litterære redaktører havde vurderet, at romanen enten ville være umulig at sælge i et fornuftigt omfang eller var helt uinteressant som litterær kunst. Eventuelt begge dele på en gang.



