Marianne Larsen er blevet kaldt en sprogfølsom erindrings-og naturdigter med sans for alt det, vi i præstationssamfundet ellers er blinde for. Hun modtager i dag Politikens Frit Flet-pris for sit poetiske forfatterskab igennem 50 år. Lyt med og lær hende bedre at kende. Hvad inspirerer hendes digte? Og har hun altid en notesbog på sig?

Fra arkivet: I 50 år har Marianne Larsen fornyet poesien, og alligevel er hun umiskendeligt den samme

Foto: Klaus Holsting
Foto: Klaus Holsting

At læse Marianne Larsens digte er som at træde ind i en have. Hun debuterede i lyrik-tidsskriftet Hvedekorn i 1969 og i bogform i 1971 med ’Koncentrationer’. I dag modtager hun Politikens Frit Flet-pris, en lillesøsterpris til Politikens Litteraturpris, for sin utrættelige indsats for nu i 50 år at have fornyet poesien og alligevel stadig være umiskendeligt den samme. Marianne Larsen har også netop vundet Kritikerprisen for sin seneste digtsamling ’Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september’.

I går var der prisfest i Pressen, hvor vi fejrer Marianne Larsens poetiske forfatterskab. Indtil da kan du her lære hende bedre at kende og høre en række udvalgte digte læst op.

Lyt med.

Majlinda Urban Kuci

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her