Den 63-årige svenske forfatter Henning Mankell er i sig selv en ganske fantastisk historie med sine 40 millioner solgte bøger over den ganske verden, sin usvækkede idealisme og sin tilværelse som international succesforfatter, mæcen i millionklassen og leder af Teatro Avenida i Maputo i Mozambique.

Men ud over at være en historie har han selvfølgelig – som alle mennesker – sin egen historie, og det er den, forfatteren og journalisten Kirsten Jacobsen forsøger at afæske ham i sin portrætbog, der i øvrigt er den første, Mankell har givet tilladelse til.

Fortællingen om drengen Henning, som voksede op uden moder i den lille by Sveg med sine to søskende og en fader, som var dommer, er en rigtig kunstnerhistorie, bortset fra at Mankell ikke gik så voldsomt meget ondt igennem, inden han fik succes.

LÆS OGSÅSvensk krimiforfatter: Jeg orker ikke at læse krimier

Faktisk var der nærmest bid, så såre han smed snøren i søen.

For selv om hans mor var fraværende i barndommen, var det alligevel en lykkelig tid, og hans far et fint og forstående menneske, og da han efter lidt ungdommelig flakken omkring som 18-årig skrev et teaterstykke, blev det sat op med det samme.

Da han nogle år senere var rykket til Norge og dér fik bikset romanen ’Bergsprängaren’ sammen, røg den durk igennem forlagsmaskineriet og udkom til pæne anmeldelser.

Idealisten
Det spændende ved Mankell – navnet udtales så det rimer på ankel – er, at han har bevaret sin ungdoms socialistiske overbevisning og stadig er praktiserende idealist.

I kraft af sin nærmest ufatteligt store kommercielle succes er han rig som en rockstjerne.

LÆS OGSÅTerror-krimi er svensk design i tysk modetøj

Bøgerne om den melankolske Ystad-politimand Kurt Wallander står på hylderne i snart sagt alle verdens lufthavne og er filmatiseret adskillige gange.

To svenske versioner er det blevet til med henholdsvis Rolf Lassgård og Krister Henriksson i den centrale rolle, men derudover også en engelsksproget med Shakespeare-skuespilleren Kenneth Branagh.

Men de mange millioner kroner fra bøgerne og filmene er ikke blevet omsat i ødsel luksus og dyr champagne. Mankells familie er ej heller blevet forgyldt.

LÆS OGSÅSvensk krimiköttbulla er alt for tung

Forfatteren har valgt at bruge sin velstand på at hjælpe andre mennesker i den tredje verden: en børneby, skoler og andre projekter, der forbedrer vilkårene for fattige.

Skarp politisk analytiker
Bogen forløber i en række emneorienterede samtaler, der har fundet sted i løbet af et år, hvor Kirsten Jacobsen har fulgt Henning Mankell på hans rejser rundt i verden for at tale, arbejde, holde foredrag og promovere sine bøger. Læseren får rigtig meget at vide om Mankells liv og forfatterskab.

LÆS OGSÅSelvmordsbomberen i Stockholm

Men det er først og fremmest, når Henning Mankell udtaler sig om verdens generelle tilstand og det politiske klima i hjemlandet, Sverige, at det gnistrer.

For her viser dramatikeren, teaterinstruktøren og krimiforfatteren Henning Mankell, at han også er en skarp og benhård politisk iagttager, der formår at sætte fingeren på problematiske forhold.

LÆS OGSÅMankell købte sit eget manus tilbage

Hans analyse af svensk udlændingepolitik og den svenske venstrefløjs vægring ved at stille krav til indvandrere er præcis og skarp, ligesom hans redegørelse for udsigten til en kommende kinesisk imperialisme i Afrika er tankevækkende.

Hele vejen gennem bogen har man fornemmelsen af et engageret og evigt analyserende menneske, der forsøger at gøre en forskel.

Ikke en lalleglad halalhippie eller en gammel venstrefløjspamper, men et reflekterende individ, der er en del af sin tid og ivrigt optaget af dens problemer.

Letlæst, velskrævet og spændende
Bogen indeholder også en række vidnesbyrd fra venner, samarbejdspartnere og familie.

Og en skildring af forholdet til den afdøde svigerfar, Ingmar Bergman – Mankell lever sammen med filmikonets datter teaterinstruktøren Eva Bergman.

LÆS OGSÅMankell: Jeg fortryder ikke, at jeg tog af sted

Ingmar Bergman citeres for at have sagt, at han ikke kunne finde nogen, der havde noget dårligt at sige om Mankell. Hvortil forfatteren siger, at det er bare, fordi Bergman ikke har spurgt de rigtige.

Man kunne godt have ønsket sig, at Kirsten Jacobsen havde fundet nogle kritiske røster om Wallanders far. Heldigvis er Mankell god til selvkritik.

LÆS OGSÅWallander har mord og melankoli på menuen - igen

Hvilket redder bogen fra at blive den rene saligkåring.

Det er en letlæst, velskrevet og spændende historie om en mand, der næsten er for god til at være sand, Kirsten Jacobsen har skrevet. Den er selvfølgelig allerede solgt til udgivelse i en lang række lande.