Performancemålingerne er over os.

Der tidsregistreres, måles og evalueres som aldrig før i både virksomheder og institutioner. Står det til Folketing og kommuner, skal vi endda have mere endnu: Borgerne får nemlig tillid til velfærdsstaten, når hver eneste aktivitet kan måles og vejes.

Eller hvad? I en lille og krystalklar bog tager forskeren Jakob Skov det modsatte udgangspunkt.

Det brændende engagement fortæller, hvad der sker med både organisationer og medarbejdere, når vi i tiltagende grad spindes ind i målinger og performancekultur. Medarbejderne brænder ud i en nytteløs kamp for at opnå matematisk anerkendelse, og virksomhederne taber kultur og fællesskab i regnearkenes verden.

Mere end et debatindlæg
Bogen er et vigtigt indlæg i en samfundsdebat, der først er ved at begynde. Om vejen til bruger- og borgertilfredshed primært går over objektive målinger eller snarere fagligheden og hos dygtige medarbejdere. Men bogen er mere end et debatindlæg.

Det brændende engagement er en nådesløs afklædning af de buzzwords, der i årevis har præget videnssamfundets arbejdspladser. Performance management, KPI’s, tidsregistrering.

Jakob Skov beskriver nådesløst, hvorledes det moderne arbejdsliv i videnssamfundet reelt er spændt ud mellem to modsatrettede krav.

På den ene side kravet om, at medarbejderen engagerer sig i arbejdslivet med hele sit følelsesregister af engagement og nærvær – og på den anden side kravet om, at engagementet hver dag måles på matematisk formel.

En umulig kobling, der uvilkårligt ender i frustration hos den enkelte og forråelse i virksomhedens organisation.

Filosofisk inspiration
Det er bogens helt bemærkelsesværdige styrke, at forfatteren med suverænt overblik trækker på både konkrete cases, moderne managementforskning og filosofisk tænkning fra ikke mindst Søren Kierkegaard.

Tilbage står et billede af det moderne arbejdsliv, som må få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver med interesse for ledelse og kommunikation.

Hvis det er korrekt, at moderne arbejdspladser kræver personligt engagement og stærke fællesskaber, hvordan i alverden kan det så være, at både den offentlige sektor og private virksomheder i årevis er blevet drevet med et primitivt syn på medarbejderen som Homo Economicus?

Mennesket som en maskine, der alene motiveres af tal, penge og performancemål?

Bogen er stærk i sin konkrete analyse og sin filosofiske inspiration. Den er tilmed velskrevet. Måtte den blive en klassiker på reolen over moderne ledelseslitteratur.