Annonce
Annonce
Annonce
Faglitteratur

Nationalitet eller nationalisme

Er Søren Espersens bog om Valdemar Rørdam en hvidvask eller en rimelig rehabilitering af glemt dansk forfatter?

Gem til liste
Bogen om den nu næsten glemte forfatter Valdemar Rørdam skrevet af Søren Espersen (Dansk Folkepartis pressechef og medlem af Danmarks Radios bestyrelse) er, fortæller bagsideteksten, »fremragende«, og så har en anmelder jo ikke så meget at gøre.

Og da slet ikke i Politiken, en avis, Søren Espersen føler dyb afsky over for og i sin fremstilling sammenstiller med dagbladet Fædrelandet, den nazistiske avis. Hvorfor? Fordi Politiken i et par tilfælde under den tyske besættelse åbenbart - ifølge Søren Espersens klip - på linje med myndighederne og andre aviser, herunder naturligvis også Fædrelandet, tog afstand fra sabotagehandlinger mod den tyske besættelsesmagt.

Men selv om Søren Espersen altså afskyer Politiken, skal det dog ikke tage pippet eller modet fra anmelderen, for bogen om Valdemar Rørdam med undertitlen 'Nationalskjald og landsforræder', er på mange måder interessant.

Den er det, blandt andet fordi den viser, at den af Dansk Folkeparti og andre borgerlige partier under stort ståhej indledte kulturkamp nu har så megen vind i sejlene, at man, det vil sige Søren Espersen, med argumenter alene ud fra danskhed (dansk kultur, dansk historie og dansk blod) prøver dels at forstå, dels at rense Valdemar Rørdam for de begsorte pletter, han fik på sig, da han i begejstrede vendinger priste Hitler og Tyskland, efter at Hitlertyskland i sommeren 1941 havde overfaldet Sovjetunionen.



Han gjorde det mest markant i digtet 'Saa kom den Dag', hvor tyskernes ånd og kampmod prises. De sidste linjer i Rørdams i øvrigt ret elendige digt lyder:

»Ved Selvtugt, Flid, Kampmod og Offerglöd/ blev Hitlers Tyskland vort Europas Hjerte,/ som Steffens varslede. Det Hjerteslag/ kalder på vort. Svar det paa Dansk idag!«.

Valdemar Rørdam, som levede fra 1872 til 1946 stod for mange som Holger Drachmanns arvtager og som fædrelandets store digter i en ny og svær tid.

Et genkommende tema i Rørdams digtning, ja vel næsten selve motoren for ham udgjorde tabet af Sønderjylland i 1864. Hans sorg kan bl.a. aflæses af sangen/digtet 'Sorgløst kan vi ej synge dit Navn, Danmark!', hvor den næste linje lyder: »Der bløder Sorg og der brænder Savn«.

Hans mest kendte digt er 'Hymne', digtet, som indledes med linjerne »Danmark i tusend År,/ længer end Saga nåer«, som ifølge Søren Espersen var ved at blive den vellykkede, 'rigtige' danske nationalsang, den værdige afløser for 'Der er et yndigt land'. Men sådan skulle det dog ikke gå.



Rørdams digteriske produktion er overordentlig stor, men den står der næsten ingenting om i Søren Espersens bog, for denne del er han ret ligeglad med, det er privatmennesket Rørdam, og det er offeret, den udskældte og foragtede Rørdam, som optager ham.

Vi får Valdemar Rørdams personlige livshistorie fortalt. Især gøres der noget ud af hans præstegårdsbaggrund eller sagt med Espersens ord: Rørdam var 'præstegårdsfødt', og er man det, får man noget vigtigt med sig. I al fald gjorde Rørdam. For ham »blev kristendommen, kirkerne, præstegårdene, slægten synonymer med at være dansk. Synonymt med Danmark«.

Danmark var hans elskede, ja, foruden hans kone og et par andre kvinder, men Danmark og især angsten for Danmarks undergang optog ham meget. Han blev derfor ovenud lykkelig, da Sønderjylland kom tilbage, men det kom jo desværre kun tilbage i beskåret tilstand. Det havde i det hele taget været svært overhovedet at få trukket Sønderjylland hjem, for, skriver Espersen, »Sønderjydernes drøm om genforening med Danmark blev af de toneangivende, politisk-korrekte kredse i Danmark mødt med skuldertræk, opvendte øje og skæve grin«.

Rørdam kæmpede for mange nationale sager bl.a. for et stærkt forsvar, men til hans sorg forfaldt fæstningen Danmark, for vi »ideal-vrøvler og falsklyver os uden om Nødvendigheden« (af et stærkt forsvar), sagde Rørdam, og han får ret af Søren Espersen, for »det kulturradikale (et naturligt skældsord i Espersens vokabularium) parnas havde vundet det afgørende slag om Københavns befæstning, som ikke blev til noget«.



Rørdam udgav et meget stort antal digtsamlinger, romaner på vers og prosa, bl.a. 'Jens Hvas til Ulvborg', skuespil i lange baner, bl.a. det meget berømmede 'Buddha'. Det strømmede hele tiden fra ham, og man sagde om ham, at han kunne finde rim til alle danske ord.

Hans skrivelethed gjorde, at han skrev eller i alle tilfælde udgav for meget, alligevel vandt han sig dog en ganske høj status i det danske litterære miljø. Denne var en overgang så stærk, at han et par gange var på nippet til at få Nobelprisen i Litteratur, fortæller Espersen.

Flere danske forfattere skrev til Det Svenske Akademi, at de syntes, Rørdam skulle have prisen, men det var der sædvane for, så disse hyldest- og anbefalingsbreve skal man nok ikke lægge så meget i. Det er altid svært at sige nej, når man bliver spurgt om en støtteerklæring.

Men fik han ikke Nobelprisen, fik han dog i 1941 tildelt Statens Særlige Hædersgave, en gave, der blev tildelt kunstnere, som på ganske særlig måde havde gjort sig fortjent af det danske Kultursamfund, men det siger sig selv, at prisen senere røg sig en tur.



I fokus - og argumentet for at skrive bogen - er den skændige behandling, Søren Espersen mener, Rørdam fik. Han blev ugleset, isoleret, også af mennesker, der måske selv var lige så flossede i den patriotiske kant.

Søren Espersen erkender ganske vist, at Rørdam begik en fejl, men han begik den, fordi han var dansk, det vil sige, at han var national, og er man national, er man 100 procent solidarisk med folk og land, og så handler man ud fra nationale præmisser, og når man gør det, kan ens handlinger forklares og også delvis undskyldes.

Men hvad er så det nationale? Jo, siger Espersen: »Det nationale er hjemstavnen - en trofasthed mod hjemmet, en sammenhørighed med gammel sædvane - de små ting, som først bliver til noget, når de summeres op. Vigtigst er fædrelandskærlighed udefinérligt. Nationen eksisterer, fordi den ér. Eller om man vil: Den ér, fordi den eksisterer. Og den eneste årsag til, at den eksisterer, er, at den er blevet forsvaret og fortsat forsvares. At der er en grænse, en ramme, hvori folket, nationen kan leve folkets liv. At være national er således ikke at besidde en ideologi«. Man skal da vist hedde Montanus til efternavn for at kunne fatte denne argumentation.

Et andet sted siger Espersen, at handler man ud fra fædrelandskærlighed, handler man ret.

Så selv om Rørdam begik denne fejl, er det ham, der havde retten på sin side, og udstødningen af ham er derfor en plet ikke på Valdemar Rørdam, men på dem, der udstødte ham og holdt ham udenfor den sidste korte tid af hans liv.

Især har Espersen hårde ord tilovers for den såkaldte æresret, som Dansk Forfatterforening nedsatte efter besættelsens ophør, fordi kommunisten Hans Kirk her førte et stort ord, og man kan mærke, at Espersen nærmest væmmes ved at skrive navnet Hans Kirk.



Der er mange sært skæve argumenter i Søren Espersens fremstilling, og Politikenanmelderen har især meget svært ved at snuppe argumentet med, at handler man blot ud fra det, man ser som fædrelandets tarv, så handler man ret, rimeligt og rigtigt. Rørdams uforbeholdne hyldest til Hitler kan stadig hverken undskyldes eller forklares

Man kan på det menneskelige plan naturligvis på mange måder have ondt af Valdemar Rørdam: Han var gammel og lidt forvirret, sagde man, og han måtte opleve at rutsje fra at være en folkelig helt i 1940 til at være en skurk i 1941. Men han havde kun én at takke for det: sig selv!

At en mand som Rørdam nu søges rehabiliteret af en politisk skribent som Søren Espersen, er på mange måder overordentlig interessant, og bogen om Valdemar Rørdam handler derfor om mere og andet end om en næsten glemt forfatter.

PolitikenPlus
  • Det Dyrebare Ny udstilling på Zoologisk Museum bliver den største i museets historie og viser nogle af dets mest dyrebare skatte.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Den sidste Mozart DR UnderholdningsOrkestret har igennem de sidste 15 år været kendt som Danmarks Mozartorkester. Kronen på værket var udgivelsen af de samlede symfonier i 2013.

    Pluspris fra 250 kr. Alm. pris fra 184 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det forbløffer mange at flere af Bachs mest elskede værker, blandt dem storværker som messen i h-mol og Juleoratoriet, næsten udelukkende er genbrug af tidligere værker.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Dvo?áks requiem Den tjekkiske komponist Antonin Dvo?ák er ikke en ukendt komponist, men desværre er hans Requiem ikke så kendt, som dets kvalitet og storhed egentlig berettiger til.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 170 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb