Da anden sæson af tv-serien Mad Men blev vist i USA, vakte en enkelt scene særlig opsigt:

Mens de ansatte på reklamebureauet, som er tv-seriens omdrejningspunkt, fejrede valentinsdag i 1962, kunne de på et sort-hvidt fjernsyn se et program, hvor landets førstedame, Jacqueline Kennedy, viste rundt i Det Hvide Hus.

Fra køn hustru til superstjerne
Det lille klip affødte så mange reaktioner fra interesserede seere, at tv-kanalen bag Mad Men lagde hele den to timer lange dokumentar med ud på sin hjemmeside. Amerikanerne var vilde med den næsten 50 år gamle udsendelse, hvor en kvinde for første gang optrådte som vært i et dokumentarprogram.

Programmet blev dengang i 1962 set af 56 millioner amerikanere, og det forvandlede Jacqueline Kennedy fra køn hustru til superstjerne.

Den status har Jackie Kennedy - som amerikanerne med deres særlige hang til at forkorte fornavne kalder hende - aldrig mistet.

LÆS OGSÅ:Endnu en Kennedy er død

Sig »Jackie« til en hvilken som helst modebevidst kvinde, og hun vil vide, hvilken slags kjoler du tænker på - og sandsynligvis have mindst én hængende i skabet. Sig »Kennedy« til en hvilken som helst amerikaner, og han vil fortælle dig om sexskandaler, familieintriger og magtspil på højeste plan.

Samtaler med Jackie
48 år efter at John F. Kennedy blev skudt, og 17 år efter at hans enke døde, er de to fortsat Amerikas mest ombejlede og omdiskuterede celebritypar.

Derfor slikkede USA sig kollektivt om munden, da præsidentparrets datter, Caroline Kennedy, i denne uge udgav bogen med den lovende titel Jacqueline Kennedy, historiske samtaler om livet med John F. Kennedy.

Martin Luther Kings sexorgier
Samtalerne i den nye bog blev optaget på bånd, blot fire måneder efter at John F. Kennedy var blevet dræbt i Dallas. Intervieweren var Arthur M. Schlesinger jr., som havde været taleskriver for Kennedy under valgkampen, og som præsidenten havde ansat i Det Hvide Hus som officiel historiker.

Det otte en halv time lange interview blev efter Jacqueline Kennedys ønske holdt hemmeligt, og hun talte aldrig offentligt om sin tid i Det Hvide Hus, inden hun døde i 1994.

Alene derfor har bogen selvsagt vakt enorm opsigt, og medieinteressen er ikke blevet mindre af, at præsidentens dengang blot 34-årige enke undervejs uddeler kontante karakterer til en række verdensledere og historiske personer - herunder John F. Kennedys egen vicepræsident og efterfølger, Lyndon B. Johnson, der beskrives som en uformående klovn.

LÆS OGSÅ:Jackie Kennedy: Martin Luther King var en frygtelig mand

Det mest opsigtsvækkende er, at Jacqueline Kennedy citerer sin egen mand og hans bror, Robert F. Kennedy, for at kende til hemmelige optagelser af sexorgier, som borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King skulle have deltaget i.

I den nye bog husker Jacqueline Kennedy sin egen reaktion, da hun hørte om sexorgierne fra sin mand (som hun konsekvent kalder Jack): »Åh, men Jack, det er så forfærdeligt. Jeg mener, så er den mand jo, du ved, bare så falsk«.

Beruset King
Som om det ikke var nok, viderebringer hun et andet rygte om, at Martin Luther King skulle have pralet af at have været beruset under John F. Kennedys begravelse.

Det er historiens pudsige ironi, at beskyldningerne mod Martin Luther King kommer netop nu. I disse uger valfarter sorte og hvide amerikanere i tusindvis til hovedstaden for at besøge den nye mindepark, der med en stor skulptur af King i centrum hædrer den legendariske borgerretsforkæmper, der havde en drøm om at forene det raceopdelte Amerika.

Drømte han i virkeligheden endnu mere om sprut og sex?

LÆS OGSÅ:Eminent tv-serie vækker Kennedy-familien til live

Ironien i den beskyldning bliver ikke mindre af, at John F. Kennedy om nogen var kendt for at tage for sig af retterne, når der var smukke kvinder i farvandet. Et historisk faktum, som ikke bliver berørt med et ord i Jacqueline Kennedys lange beretning om ægteskabet med den dynamiske præsident.

»Der er et vist hykleri i disse samtaler«, som historieprofessor Michael Kazin fra Georgetown University stilfærdigt konstaterede på radiostationen NPR.

Kold krig og hed sex
New York Times går skridtet videre og antyder, at de kontroversielle udtalelser om mænd som Lyndon B. Johnson, Martin Luther King, Charles de Gaulle og sågar Finlands præsident Kekkonen har et helt særligt formål, nemlig at bringe nationens fokus tilbage på Kennedy-parrets ægteskab og ikke på de udenomsægteskabelige affærer.

»Med årene bliver fortiden ofte oversimplificeret, og mange mennesker husker kun Kennedys år ved magten for to ting: Kold krig og hed sex«, skriver kommentatoren Alessandra Stanley i avisen.

Netop de to emner er de helt dominerende temaer i tv-serien The Kennedys, der netop har haft dansk premiere for et par uger siden.

Den blev vist i USA i april, men først efter at Kennedy-familien ihærdigt havde forsøgt at få den standset. Faktisk lykkedes det at få tv-kanalen History til at droppe The Kennedys, men en mindre kanal overtog serien, og den er nomineret til adskillige af de Emmy-priser, der netop i aften uddeles i Los Angeles.

Forud for sin tid
Uanset motivet med bogen fra Kennedy-klanens side tegner de timelange interview med Jacqueline Kennedy et fascinerende billede af en kvinde, der på mange måder var langt forud for sin tid - og som på andre måder slet ikke var det.

Sin unge alder til trods gik hun uimponeret til opgaven, når hun blev placeret ved siden af statsledere ved officielle middage. I en guddommelig passage beretter hun om en middag i Wien, hvor hun havde Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov til bords.

Jacqueline Kennedy havde læst om de berømte russiske hunde Strelka, Belka og Laika, der havde været i rummet - en af dem havde netop fået hvalpe. »Hvorfor sender De mig ikke en af de hunde?«, spurgte hun Khrusjtjov.

LÆS OGSÅ: Nekrolog: JFK kaldte ham sin 'intellektuelle blodbank'

Et par måneder senere kom den russiske ambassadør til Det Hvide Hus sammen med to svedende medarbejdere, der bar på en hundehvalp.

»Hvad laver den hund her?«, spurgte præsident Kennedy.

»Jeg er bange for, at jeg kom til at bede Khrusjtjov om den i Wien. Jeg var simpelt hen ved at løbe tør for ting at spørge om«, svarede Jacqueline Kennedy.

Store egoer
Hun beretter også med hånlatter om den indiske premierminister Nehru, der ifølge Kennedy var sygeligt optaget af pomp og pragt, når han kom på besøg. Hun betegner ham som »forfærdelig hellig« og citerer John F. Kennedy for at sammenligne et Nehru-besøg i USA med præsten, der bliver opdaget i horehuset.

»Nehru ville komme på sådan et privat besøg, men fordi der så ikke var arrangeret nogen folkemængder, drog manden i ren desperation til Disneyland, hvilket slet ikke lå til Nehru, men der var masser af børn, som råbte på (Disneyfiguren) »cha cha Nehru Zindabad!«. Altså, det her med egoer er så morsomt«, fortæller Jacqueline Kennedy.

Kvinder bør tie
Men hvis førstedamen er kæk og egenrådig over for alverdens statsmænd, så forvandler hun i bogen sig selv til et viljesløst vedhæng i forhold til sin netop afdøde mand:

»Jeg får alle mine synspunkter fra min mand. Hvordan skulle jeg selv kunne have nogen?«, spørger hun uden antydningen af ironi og tilføjer, at John F. Kennedy var god til at skille følelser og holdninger ad: »Og det er en af grundene til, at jeg ikke synes, kvinder bør gå ind i politik. Vi er bare ikke skabt til det«.

Senere i livet fik Jacqueline Kennedy et noget andet syn på feminisme, og meget tyder på, at den underdanige tone mest af alt er et udtryk for, hvad en 34-årig enke forventedes at sige i USA i 1964.

LÆS OGSÅ:Kennedys taleskriver var irriterende loyal

Årene i Det Hvide Hus lærte nemlig Jacqueline Kennedy, hvordan hun selv kunne gøre en forskel. Under et statsbesøg i Frankrig blev hun hyldet så overvældende, at præsidenten indledte en tale med at sige, at han var »manden, der har fulgt Jacqueline Kennedy til Frankrig«.

Det var en befrielse, beretter hun, at det ikke længere var et minus, »at jeg talte fransk, ikke brød mig særligt om at føre valgkamp og ikke bagte brød med mel langt op ad armene«.

Overgangsfigur
Historikeren Michael Kazin mener, at Jacqueline Kennedy var med til at forme rollen som førstedame for kommende præsidentfruer: »Man kan se hende som en overgangsfigur fra de mere stille førstedamer til nutidens temmelig aktivistiske førstedamer som Nancy Reagan, Hillary Clinton og Michelle Obama«, siger han til radiostationen NPR.

Billedet af den altopofrende, men samtidig viljestærke førstedame fascinerede og provokerede amerikanerne i 1962 - og gør det fortsat, næsten 50 år senere.

I scenen fra tv-serien Mad Men reagerer figurerne forskelligt, da de ser Jacqueline Kennedy i fjernsynet: Seriens femme fatale, Joan, stirrer fortryllet på skærmen. Mændene spørger, hvor præsidenten er henne.

Men mest interessant er måske seriens kvindelige hovedperson, Betty Draper, der gennem hele første sæson har ageret viljesløst påhæng til sin systematisk utro mand, Don Draper. Da hun ser Jacqueline Kennedy på skærmen, giver hun for en gangs skyld sin mand en ordre: Du må ikke skifte kanal.